Farlige egenskaber | |
Brandfare | Stofferne er brandfarlige. Ved stød, gnidning, opvarmning eller ved kontakt med luft er der fare for selvantændelse. |
Eksplosionsfare | Der kan dannes antændelige blandinger med luft. Faste stoffer: Der kan ske støveksplosion. |
Indåndingsfare | Nogle af stofferne virker også sundhedsskadelige eller lokalirriterende. Ved brand i stofferne kan dannes sundhedsfarlige stoffer. |
Sundhedsfare | Nogle af stofferne virker sundhedsskadelige eller lokalirriterende. |
Forhold over for vand | - |
Miljøfare | En del af stofferne er miljøfarlige - se UN-nummer indeks. |
Specielle risici | Stofferne er selvnedbrydende og kan dekomponere voldsomt under dannelse af brandfarlige og sundhedsfarlige stoffer. |
Indsats | |
Sikkerhedsafstand | Væske: Mindst 50 m. Fast stof: Mindst 10 m. Ved dannelse af brandfarlige eller sundhedsfarlige gasser: Mindst 100 m, dog mindst 50 m under personredning. Indsæt fortrinsvis fra vindsiden og undgå lavtliggende områder. Undgå gnistdannelse samt udsættelse for varme og antændelseskilder. Benyt gnistfrit værktøj og eksplosionssikret udstyr. |
Spild på land | Tildæk afløb. Inddæm med sand eller jord. Forebyg støvspredning eller formindsk afdampning ved dækning med egnet plastfolie. Stands udstrømningen. Skovl/øs forsigtigt spildet af fast stof op, mens der ved spild af væsker anvendes ikke-brandbart opsugningsmateriale. Opsaml i egnede beholdere. Rens afløb med store mængder vand. Udluft afløb og lavtliggende områder. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden. Ved nedsivning i jord underrettes miljømyndigheden. |
Spild i vand | Stands udstrømningen. Tilkald miljømyndigheden. Stoffet er opløseligt i vand - se UN-nummer indeks. Opsamling er ikke mulig. Stoffet flyder oven på vand - se UN-nummer indeks. Inddæm og anvend lette, vandskyende, ikke-brandbare opsugningsmaterialer eller pump/øs spildet op. Stoffet synker til bunds - se UN-nummer indeks. Eventuel opsamling skal ske fra bunden. Opsaml i egnede beholdere. |
Brand | Sluk brand med store mængder vand. Afkøl lukkede beholdere med vand. |
Slukningsvand | Stoffet er opløseligt i vand - se UN-nummer indeks. Afhængig af koncentrationen af stoffet i slukningsvandet er dette enten farligt affald, eller det kan ledes til afløb. Stoffet er uopløseligt i vand - se UN-nummer indeks. Den stofholdige del er farligt affald. |