Viden Ukendt stof Kontakt
  • Overblik
  • Farlige egenskaber
  • Indsats
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Indsatsgruppe 42

Giftige stoffer, brandbare.
Enkelte stoffer er opvarmet til smelte.
Sikkerhedsafstand
Væske/flydende - 50m Gasudslip eller dannelse af gas - 100m

Personlig beskyttelse

Inden for sikkerhedsafstanden

Normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse.

Direkte kontakt

Kemikalieindsatsdragt, som ifølge producenten er egnet til beskyttelse mod stoffet. Dragten yder kun begrænset beskyttelse mod varmepåvirkning ved brand.

Rensning eller dekontaminering

Forurenet personligt beskyttelsesudstyr renses med vand og sæbe. For nogle af stofferne kan det være relevant at bruge et dekonmatingsmiddel - Kontakt Kemisk Beredskab.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Indsatsgruppe 42

Farlige egenskaber

Brandfare

Stofferne er brandbare.

Eksplosionsfare

Der kan ved opvarmning dannes antændelige blandinger med luft.
Faste stoffer: Der kan ske støveksplosion.

Indåndingsfare

Stofferne virker giftige. Nogle af stofferne virker også ætsende eller lokalirriterende.
Enkelte pesticider virker dog kun sundhedsskadelige. Ved brand i stofferne kan dannes sundhedsfarlige stoffer.

Sundhedsfare

Stofferne virker giftige. Nogle af stofferne virker også ætsende eller lokalirriterende.
Enkelte pesticider virker dog kun sundhedsskadelige.

Forhold over for vand

-

Miljøfare

En del af stofferne er miljøfarlige - se UN-nummer indeks.

Specielle risici

Smelte: Fare for forbrændinger ved kontakt. Ved opvarmning eller brand kan nogle af stofferne polymerisere eksplosivt.
Ved mistanke om udslip af visse farlige biologiske stoffer - Kontakt Center for Biosikring og Bioberedskab.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Indsatsgruppe 42

Indsats

Sikkerhedsafstand

Væske: Mindst 50 m.
Fast stof: Mindst 10 m.
Ved dannelse af brandfarlige eller sundhedsfarlige gasser: Mindst 100 m, dog mindst 50 m under personredning.
Indsæt fortrinsvis fra vindsiden og undgå lavtliggende områder. Undgå gnistdannelse samt udsættelse for varme og antændelseskilder. Benyt gnistfrit værktøj og eksplosionssikret udstyr.

Spild på land

Tildæk afløb. Inddæm med sand eller jord. Forebyg støvspredning eller formindsk afdampning ved dækning med egnet plastfolie. Stands udstrømningen. Skovl/øs spildet af fast stof op, mens der ved spild af væsker anvendes ikke-brandbart opsugningsmateriale eller spildet pumpes/øses op. Opsaml i egnede beholdere. Rens afløb med store mængder vand. Udluft afløb og lavtliggende områder. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden. Ved nedsivning i jord underrettes miljømyndigheden.

Spild i vand

Stands udstrømningen. Tilkald miljømyndigheden.
Stoffet er opløseligt i vand - se UN-nummer indeks. Opsamling er ikke mulig.
Stoffet flyder oven på vand - se UN-nummer indeks. Inddæm og anvend lette, vandskyende, ikke-brandbare opsugningsmaterialer eller pump/øs spildet op. Opsaml i egnede beholdere.
Stoffet synker til bunds - se UN-nummer indeks. Eventuel opsamling skal ske fra bunden. Opsaml i egnede beholdere.

Brand

Sluk brand med vand eller skum. Afkøl lukkede beholdere med vand.

Slukningsvand

Slukningsvand, der har været i kontakt med stofferne, kan være ætsende.
Stoffet er opløseligt i vand - se UN-nummer indeks. Afhængig af koncentrationen af stoffet i slukningsvandet er dette enten farligt affald, eller det kan ledes til afløb.
Stoffet er uopløseligt i vand - se UN-nummer indeks. Den stofholdige del er farligt affald.