Viden Ukendt stof Kontakt
  • Overblik
  • Farlige egenskaber
  • Indsats
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Indsatsgruppe 09

Brandfarlige gasser, ustabile.
Sikkerhedsafstand
Gasudslip - 100m BLEVE - 1000m

Personlig beskyttelse

Inden for sikkerhedsafstanden

Normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse.

Direkte kontakt

Beskyttelsesdragt som ifølge producenten er egnet til beskyttelse mod stoffet. Dragten yder kun begrænset beskyttelse mod varmepåvirkning ved brand. Fuld åndedrætsbeskyttelse.

Rensning eller dekontaminering

Forurenet personligt beskyttelsesudstyr renses med vand og sæbe.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Indsatsgruppe 09

Farlige egenskaber

Brandfare

Gasserne er brandfarlige. Fare for fjernantændelse. Silan: Kan selvantænde.

Eksplosionsfare

Der kan dannes antændelige blandinger med luft. Flydende gasser indebærer fare for BLEVE.

Indåndingsfare

Nogle af stofferne virker sundhedsskadelige eller lokalirriterende. Ved brand i stofferne kan dannes sundhedsfarlige stoffer.

Sundhedsfare

-

Forhold over for vand

-

Miljøfare

-

Specielle risici

Flydende gasser: Fare for forfrysninger ved kontakt. Ved opvarmning eller brand kan nogle af gasserne polymerisere eksplosivt.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Indsatsgruppe 09

Indsats

Sikkerhedsafstand

Mindst 100 m.
Under personredning: Mindst 50 m.
Ved risiko for BLEVE som følge af brandpåvirkning: Mindst 1.000 m.
Indsæt fortrinsvis fra vindsiden og undgå lavtliggende områder. Undgå gnistdannelse samt udsættelse for varme og antændelseskilder. Benyt gnistfrit værktøj og eksplosionssikret udstyr.

Spild på land

Gasudslip. Forsøg at kontrollere gasudstrømningen under hensyntagen til eksplosionsfaren.
Gassen er opløselig i vand - se UN-nummer indeks. Gasskyen slås ned med vandtåge. Udluft afløb og lavtliggende områder.
Gassen er uopløselig i vand - se UN-nummer indeks. Gasskyen styres med spredte vandstråler. Udluft afløb og lavtliggende områder.
Udslip af flydende gasser. Tildæk afløb. Inddæm med sand eller jord. Afdampning mindskes ved dækning med egnet plastfolie. Stands udstrømningen. Forsøg at vende beholderen således, at hullet befinder sig over væskeoverfladen og væskeudstrømningen derved standses. Der vil fortsat være kraftig gasudstrømning. Overfør spild til egnede beholdere, der er forsynet med sikkerhedsspuns eller sikkerhedslåg. Udluft afløb og lavtliggende områder. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden.

Spild i vand

Stands udstrømningen.
Gassen er opløselig i vand - se UN-nummer indeks. Ved kraftig afdampning tilføres vand. Gasskyen slås ned med vandtåge. Underret miljømyndigheden.
Gassen er uopløselig i vand - se UN-nummer indeks. Afdampning forsøges styret med spredte vandstråler. Underret miljømyndigheden.

Brand

Stop gasudstrømningen inden brand slukkes, ellers er der fare for genantændelse og eksplosion. Små brande slukkes med kulsyresne eller pulverslukningsmiddel. Ellers kontroller afbrændingen og sluk brand i omgivelserne med vand. Afkøl lukkede beholdere med vand også efter slukning af brand.

Slukningsvand

Afhængig af koncentrationen af stoffet i slukningsvandet er dette enten farligt affald, eller det kan ledes til afløb.