Viden Ukendt stof Kontakt
  • Overblik
  • Farlige egenskaber
  • Indsats
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Indsatsgruppe 11

Ætsende gasser, brandfarlige.
Sikkerhedsafstand
Fordråbet gas - 300m BLEVE - 1000m

Personlig beskyttelse

Inden for sikkerhedsafstanden

Normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse.

Direkte kontakt

Kemikalieindsatsdragt, som ifølge producenten er egnet til beskyttelse mod stoffet. Dragten bør suppleres med isolerende beskyttelse ved håndtering af flydende gasser. Dragten yder kun begrænset beskyttelse mod varmepåvirkning ved brand.

Rensning eller dekontaminering

Forurenet personligt beskyttelsesudstyr renses med vand og sæbe.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Indsatsgruppe 11

Farlige egenskaber

Brandfare

Gasserne er brandfarlige. Fare for fjernantændelse.

Eksplosionsfare

Der kan dannes antændelige blandinger med luft. Flydende gasser indebærer fare for BLEVE.

Indåndingsfare

Gasserne virker ætsende. Nogle af gasserne virker også giftige eller sundhedsskadelige. Brænder gasserne, dannes sundhedsfarlige stoffer.

Sundhedsfare

Gasserne virker ætsende. Nogle af gasserne virker også giftige eller sundhedsskadelige.

Forhold over for vand

Gasserne reagerer med vand under varmeudvikling.

Miljøfare

En del af gasserne er miljøfarlige - se UN-nummer indeks.

Specielle risici

Flydende gasser: Fare for forfrysninger ved kontakt. Nogle gasser reagerer voldsomt med syrer eller oxidationsmidler under varmeudvikling. Gasserne virker korroderende på visse metaller.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Indsatsgruppe 11

Indsats

Sikkerhedsafstand

Mindst 100 m.
Fordråbede gasser - se UN-nummer indeks: Mindst 300 m. Sikkerhedsafstanden kan være væsentligt forøget ved store udslip eller under særlige vejrsituationer.
Under personredning: Mindst 50 m.
Ved risiko for BLEVE som følge af brandpåvirkning: Mindst 1.000 m.
Indsæt fortrinsvis fra vindsiden og undgå lavtliggende områder. Undgå gnistdannelse samt udsættelse for varme og antændelseskilder. Benyt gnistfrit værktøj og eksplosionssikret udstyr.

Spild på land

Gasudslip. Forsøg at kontrollere gasudstrømningen under hensyntagen til eksplosionsfaren.
Gasskyen slås ned med vandtåge. Udluft afløb og lavtliggende områder.
Udslip af flydende gasser. Tildæk afløb. Inddæm med sand eller jord. Afdampning mindskes ved dækning med egnet plastfolie. Stands udstrømningen. Forsøg at vende beholderen således, at hullet befinder sig over væskeoverfladen og væskeudstrømningen derved standses. Der vil fortsat være kraftig gasudstrømning. Overfør spild til egnede beholdere, der er forsynet med sikkerhedsspuns eller sikkerhedslåg. Udluft afløb og lavtliggende områder. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden.

Spild i vand

Stands udstrømningen. Ved kraftig afdampning tilføres vand. Gasskyen slås ned med vandtåge. Underret miljømyndigheden.

Brand

Stop gasudstrømningen inden brand slukkes, ellers er der fare for genantændelse og eksplosion. Små brande slukkes med kulsyresne eller pulverslukningsmiddel. Ellers kontroller afbrændingen og sluk brand i omgivelserne med vand. Afkøl lukkede beholdere med vand.

Slukningsvand

Slukningsvand, der har været i kontakt med stofferne, kan være ætsende.
Afhængig af koncentrationen af stoffet i slukningsvandet er dette enten farligt affald, eller det kan ledes til afløb.