Viden Ukendt stof Kontakt
  • Overblik
  • Farlige egenskaber
  • Indsats
  • Symptomer & Førstehjælp
  • Mærkning & Data
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Acrylonitril

Meget brandfarlig Giftig Ætsende
336
1093
Farveløs til svagt gullig væske med ubehagelig lugt.
Kun stabiliseret acrylonitril må transporteres.
Sikkerhedsafstand
Væske/flydende - 50m

Personlig beskyttelse

Inden for sikkerhedsafstanden

Normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse.

Direkte kontakt

Kemikalieindsatsdragt, som ifølge producenten er egnet til beskyttelse mod stoffet. Dragten yder kun begrænset beskyttelse mod varmepåvirkning ved brand.

Rensning eller dekontaminering

Forurenet personligt beskyttelsesudstyr renses med vand og sæbe.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Acrylonitril

336
1093

Farlige egenskaber

Brandfare

Meget brandfarlig. Dampene kan fjernantændes.

Eksplosionsfare

Dampene kan danne antændelige blandinger med luft.

Indåndingsfare

Giftig. Ved brand kan dannes meget giftig hydrogencyanid og meget giftige nitrøse gasser - se indsatskortene.

Sundhedsfare

Giftig og ætsende. Forårsager alvorlig øjenskade.

Forhold over for vand

Væsken er moderat opløselig i vand.

Miljøfare

Giftig for vandmiljøet. Forårsager langtidspåvirkninger i vandmiljøet.

Specielle risici

Væsken kan polymerisere under varmeudvikling og volumenforøgelse efter at være påvirket af varme, ultraviolet lys, peroxider, syrer eller baser. Væsken virker korroderende på kobber, zink og aluminium. Væsken kan forårsage kroniske sundhedsskader.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Acrylonitril

336
1093

Indsats

Sikkerhedsafstand

Mindst 50 m.
Benyt gnistfrit værktøj og eksplosionssikret udstyr.

Spild på land

Tildæk afløb. Inddæm med sand eller jord. Afdampning kan mindskes ved dækning med skum (alkoholbestandigt). Dampe kan slås ned med vandtåge. Stands udstrømningen. Anvend opsugningsmateriale eller pump/øs spildet op. Opsaml i tætlukkede, egnede beholdere. Rens afløb med store mængder vand. Udluft afløb og lavtliggende områder. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden. Ved spild på jord underrettes miljømyndigheden.

Spild i vand

Stands udstrømningen. Væsken er moderat opløselig i vand og flyder indledningsvis oven på vand. Ved hurtig indsats: Inddæm og anvend lette, vandskyende opsugningsmaterialer eller pump/øs spildet op. Opsaml i tætlukkede, egnede beholdere. Underret miljømyndigheden.

Brand

Sluk brand med skum (alkoholbestandigt). Afkøl lukkede beholdere med vand.

Slukningsvand

Væsken er moderat opløselig i vand. Afhængig af koncentrationen af stoffet er slukningsvandet farligt affald.

Miljøsanering

Miljøsanering foregår i samarbejde med miljømyndigheden. Fjern forurenet jord.

Materielrengøring

Materiel rengøres med vand og sæbe. Skyllevand opsamles. Afhængig af koncentrationen af stoffet er skyllevandet farligt affald.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Acrylonitril

336
1093

Symptomer

Acrylonitril virker blæredannende og celleødelæggende samt påvirker kroppens udnyttelse af oxygen.

Farlige koncentrationer

Det umiddelbart farlige niveau i luft for liv og helbred er 60 ppm.
Udsættelse for ca. 20 ppm: Irritation af øjne og næse.
AEGL-2 (30 minutter): 3,2 ppm.
AEGL-3 (30 minutter): 50 ppm.

Indånding

Næseflåd og hovedpine. Kvalme, opkastning og diarré. Svimmelhed efterfulgt af åndedrætsbesvær, bevidstløshed og krampe. Symptomerne kan være forsinkede.

Hud

Svie, rødme og blærer. Senere voldsom hævelse. Kan optages gennem huden. Ved omfattende hudkontakt: Symptomer som ved indånding.

Øjne

Svie. Kan give alvorlig øjenskade.

Indtagelse

Svie i mund og svælg. Mavesmerter. I øvrigt: Symptomer som ved indånding.

Førstehjælp

Generelt

Tilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop påbegyndes hjerte-lunge redning. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Fremkald ikke opkastning og indgiv ikke væske til bevidstløse personer. Oxygenbehandling bør altid gives.

Indånding

Ikke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Lægehjælp.

Hud

Forurenet beklædning samt smykker og ure fjernes hurtigt. Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand. Lægehjælp.

Øjne

Skyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser.

Indtagelse

Skyl munden med vand og giv vand til ikke-bevidstløse personer. Hurtig lægehjælp.

Forslag til læge

Virkningsårsagen er ikke klarlagt.
Forgiftningsforløbet kan være langvarigt. Basisbehandlingen er ren oxygen.
Stoffet metaboliseres til blandt andet cyanid, der hæmmer cytochrom c oxidasekomplekset ved at blokere cytochrom a-a3. Behandling imod cyanidforgiftning kan forsøges. Til shockerede, bevidsthedspåvirkede tilskadekomne kan således gives antidoter: Hydroxocobalamin, som binder cytochrombundet og frit cyanid under dannelse af cyanocobalamin. Endvidere thiosulfat, som ved enzymatisk proces omdanner frit cyanid til mindre giftigt thiocyanat. Hydroxocobalamin administreres som i.v. infusion, eventuelt gentaget. Efter hver hydroxocobalamininfusion injiceres natriumthiosulfat.

Ved svær forgiftning observeres leverpåvirkningen.
Ved brand dannes hydrogencyanid og nitrøse gasser. Cave: Cyanidforgiftning og forsinket lungeødem.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Acrylonitril

336
1093

Mærkning

Brugermærkning

Fare. Kan fremkalde kræft. Meget brandfarlig væske og damp. Giftig ved indånding. Giftig ved hudkontakt. Giftig ved indtagelse. Kan forårsage irritation af luftvejene. Forårsager hudirritation. Forårsager alvorlig øjenskade. Kan forårsage allergisk hudreaktion. Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger.

Transportmærkning

UN 1093, klasse 3, emballagegruppe I. Fareseddel 3 og 6.1.

Data

Formel

CH2=CHCN + stabilisator

Molekylvægt

53,1

Cas-nummer

107-13-1

Farenummer

336

UN-nummer

1093 (inhiberet)

Smeltepunkt

-84 °C

Kogepunkt

77 °C

Massefylde

0,8 (vand = 1)

Dampmassefylde

1,8 (luft = 1)

Damptryk

11 kPa

Flygtighed

240 g/m3

Flammepunkt

-5 °C

Antændelsestemperatur

481 °C

Antændelsesgrænser

3,0 - 17 v/v %

Brandfareklasse

I-1

Opløselighed i vand

74 g/l

Grænseværdi

8 timer: 2 ppm
15 minutter: 4 ppm

Lugtgrænse

17 ppm

LD50

78 mg/kg (oral-rotte)

LC50

-

Ioniseringsenergi (eV)

10,91

PID korr. Faktor (10,6 eV)

-