Viden Ukendt stof Kontakt
  • Overblik
  • Farlige egenskaber
  • Indsats
  • Symptomer & Førstehjælp
  • Mærkning & Data
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Butadiener

Meget brandfarlig
239
1010
Farveløse gasser/væsker med svag, mild aromatisk lugt.
Transporteres i fordråbet tilstand. Kun stabiliserede butadierner må transporteres.
Kortet omfatter 1,2- og 1,3-butadien.
Sikkerhedsafstand
Fordråbet gas - 100m BLEVE - 1000m

Personlig beskyttelse

Inden for sikkerhedsafstanden

Normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse.

Direkte kontakt

Beskyttelsesdragt som ifølge producenten er egnet til beskyttelse mod stoffet. Dragten bør suppleres med isolerende beskyttelse ved håndtering af flydende gasser. Dragten yder kun begrænset beskyttelse mod varmepåvirkning ved brand. Ved brand eller i lukkede rum eller ved højere koncentrationer tillige fuld åndedrætsbeskyttelse.

Rensning eller dekontaminering

Forurenet personligt beskyttelsesudstyr renses med vand.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Butadiener

239
1010

Farlige egenskaber

Brandfare

Meget brandfarlig. Dampene kan fjernantændes.

Eksplosionsfare

Gassen kan danne antændelige blandinger med luft, men i lukkede rum overskrides øvre antændelsesgrænse let. Fare for BLEVE.

Indåndingsfare

Sundhedsskadelig.

Sundhedsfare

Sundhedsskadelig.

Forhold over for vand

Stoffet er uopløseligt i vand.

Miljøfare

-

Specielle risici

Fare for forfrysninger ved kontakt med flydende stof. Stoffet kan polymerisere eksplosivt under varmeudvikling og volumenforøgelse efter at være påvirket af varme, peroxider, oxygen eller chlorider. Dampe kan polymerisere i fx afløb med tilstopning til følge. Stoffet kan forårsage kroniske sundhedsskader.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Butadiener

239
1010

Indsats

Sikkerhedsafstand

Mindst 100 m.
Under personredning: Mindst 50 m.
Benyt gnistfrit værktøj og eksplosionssikret udstyr.
Ved risiko for BLEVE som følge af brandpåvirkning: Mindst 1.000 m.

Spild på land

Udluft forurenede områder under hensynstagen til stoffets farlige egenskaber. Tildæk afløb. Inddæm med sand eller jord. Afdampning kan mindskes ved dækning med plastfolie. Gasskyen kan forsøges styret med spredte vandstråler. Forsøg at vende beholderen således, at hullet befinder sig over væskeoverfladen og væskeudstrømningen derved standses. Den kraftige gasudstrømning vil fortsætte, indtil beholderindholdet ved fordampning er afkølet til stoffets kogepunkt. Forsøg at kontrollere gasudstrømningen. Udluft afløb og lavtliggende områder. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden. Ved spild på jord underrettes miljømyndigheden.

Spild i vand

Stands udstrømningen. Kontroller afdampningen under hensyntagen til eksplosionsfaren. Underret miljømyndigheden.

Brand

Stop gasudstrømningen inden brand slukkes, ellers er der fare for genantændelse og eksplosion. Små brande slukkes med kulsyresne eller pulverslukningsmiddel. Ellers kontroller afbrændingen og sluk brand i omgivelserne med vand. Afkøl lukkede beholdere med vand.

Slukningsvand

-

Miljøsanering

Miljøsanering foregår i samarbejde med miljømyndigheden. Fjern forurenet jord - Eventuelle rester fjernes ved fordampning.

Materielrengøring

Synlig forurening fjernes og opsamles. Opsamlet materiale kan være farligt affald. Materiel rengøres med vand.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Butadiener

239
1010

Symptomer

Butadiener fortrænger luftens oxygen samt virker berusende og bedøvende.

Farlige koncentrationer

Det umiddelbart farlige niveau i luft for liv og helbred er 2.000 ppm (10% LEL). (1,3-butadien).
AEGL-2 (30 minutter): 6.700 ppm. (1,3-butadien)
AEGL-3 (30 minutter): 27.000 ppm. (1,3-butadien)

Indånding

Svie i næse, mund og svælg. Hoste, svimmelhed og forvirrethed. Eventuelt: Synsforstyrrelser. Ved stor udsættelse: Bevidstløshed og død.

Hud

Ved kontakt med flydende stof opstår forfrysninger, hvor huden først bliver følelsesløs og hvid, senere kommer der rødme, smerte og ætsningssår.

Øjne

Ved kontakt med flydende stof opstår forfrysninger med rødme, smerte, sløret syn og sår. Kan give øjenskade.

Indtagelse

-

Førstehjælp

Generelt

Tilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop påbegyndes hjerte-lunge redning. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Fremkald ikke opkastning og indgiv ikke væske til bevidstløse personer. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling.

Indånding

Ikke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Lægehjælp.

Hud

Fastfrosset beklædning samt fastfrosne smykker og ure fjernes efter optøning med vand. Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand. Forfrysningsskader kræver lægehjælp.

Øjne

Skyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser.

Indtagelse

-

Forslag til læge

Stoffet displacerer oxygen i indåndingsluften.
Efter indånding af høje koncentrationer er der fare for oxygenmangel.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Butadiener

239
1010

Mærkning

Brugermærkning

Fare. Yderst brandfarlig gas. Kan fremkalde kræft. Kan forårsage genetiske defekter.

Transportmærkning

UN 1010, klasse 2, emballagegruppe -. Fareseddel 2.1.

Data

Alle data vedrører 1,3-butadien, medmindre andet er nævnt.

Formel

CH2CCHCH3 (1,2) CH2CHCHCH2 (1,3)

Molekylvægt

54,1

Cas-nummer

106-99-0

Farenummer

239

UN-nummer

1010 (inhiberede)

Smeltepunkt

-109 °C

Kogepunkt

-5 °C

Massefylde

0,7 (-6 °C ) (vand = 1)

Dampmassefylde

1,9 (luft = 1)

Damptryk

150 kPa

Flygtighed

gas

Flammepunkt

-76 °C

Antændelsestemperatur

420 °C

Antændelsesgrænser

2 - 12 v/v %

Brandfareklasse

-

Opløselighed i vand

0,5 g/l

Grænseværdi

8 timer: 1 ppm
15 minutter: 2 ppm

Lugtgrænse

0,16 - 1,6 ppm

LD50

-

LC50

1.295 ppm i 4 timer (ihl-rotte)

Ioniseringsenergi (eV)

9,07

PID korr. Faktor (10,6 eV)

0,60 - 0,85