Dette kapitel er en vejledning til brug for redningsberedskabets brug af absorptionsmidler ved hændelser med kemiske stoffer, der ikke er eksplosionsfarlige, radioaktive eller smittefarlige.
Absorptionsmidler , november 2022 (PDF-dokument 36 KB)
Ved oprydning efter kemikalieuheld kan anvendes absorptionsmidler, som ved kontakt med spildet opsuger dette og muliggør opsamling samt begrænser skaden. Valg af absorptionsmiddel afhænger af spildets art.
I afsnittet skelnes ikke mellem midler, der virker ved absorption, hvor væsken opsuges i det indre af det faste stof, eller adsorption, hvor væsken bindes til overfladen af det faste stof. I informationssystemet om kemiske stoffer bruges også den generelle betegnelse opsugningsmateriale.
Ved større spild af kemiske stoffer søges spildet opsamlet ved pumpning, opøsning eller andet inden anvendelse af absorptionsmidler. Absorptionsmidler anvendes efterfølgende til fjernelse af rester eller til opsamling, hvor spildet er for lille eller har fået for stor overflade/spredning til, at det kan pumpes. Absorptionsmidler kan også anvendes til opsugning af væskeudslip, der ikke er trængt for langt ned i underlaget.
Anvendelse af absorptionsmidler forudsætter, at spildet er en væske, at væsken ikke er for tyktflydende, og at kontakt mellem væsken og absorptionsmidlet ikke forårsager en kraftig reaktion, som fx brand, eksplosion eller udvikling af giftige gasser.
Der findes grundlæggende tre typer absorptionsmidler:
Der findes mange kommercielt tilgængelige absorptionsmidler. Forskellige absorptionsmidler vil være egnede til opsugning af forskellige typer spild. Det bedste valg afhænger af produktets type, udformning og øvrige egenskaber. Der findes produkter bestående af løst granulat, puder/slanger med fyld eller måtter, der alle har forskellige anvendelsesområder og begrænsninger. Dette gælder i særdeleshed i forhold til kemisk reaktivitet, absorptionsevne, opdæmningsevne og egnethed til brug under forskellige vejrforhold.
Forsigtighed tilrådes inden anvendelse af absorptionsmidler til opsugning af koncentrerede uorganiske syrer eller kraftige oxidationsmidler, da reaktionen kan danne varme og eventuelt giftige gasser. I værste fald kan absorptionsmidlet antændes. De enkelte produkters egnethed vil fremgå af producentens dokumentation.
Organiske absorptionsmidler er ikke egnede til opsugning af terpentin, linolie, fyrretræsolie eller andre vegetabilske olier på grund af risiko for selvantændelse.
Moler (kattegrus) er egnet til at absorbere næsten alle stoffer, dog bør der udvises særlig forsigtighed ved opsugning af visse syrer, fx flussyre, der reagerer med de fleste absorptionsmidler.
Små mængder af ætsende stoffer kan opsuges med specielle uorganiske absorptionsmidler, der fx kan være syreneutraliserende.
Absorptionsmidler har som udgangspunkt samme farlige egenskaber som den væske, der er opsuget i absorptionsmidlet. Deraf følger, at absorptionsmiddel anvendt til opsugning af en brandfarlig væske vil være brandfarlig, absorptionsmiddel anvendt til opsugning af en giftig væske vil være giftig og så fremdeles.
Dette medfører også, at et fareområde ikke elimineres ved anvendelse af et absorptionsmiddel. De farlige kemiske stoffer vil stadig afdampe fra overfladen, selvom meget af væsken vil være opsuget i absorptionsmidlet. Afdampningen vil dog være mindre end ved et tilsvarende spild uden anvendelse af absorptionsmiddel, og populært sagt kan sikkerhedsafstanden reduceres fra at være et væskeformigt spild med en mindste sikkerhedsafstand på 50 m til at være et spild af et fast stof med en mindste sikkerhedsafstand på 10 m.
Absorptionsmidler, som skal anvendes ved spild i vand, skal være vandskyende og have en god flydeevne. Typisk anvendes plastfibermaterialer samt sten- og glasuld. Anvendelse begrænser sig til spild, der er lettere end vand, og som ikke opblandes i vandet.
Brug af absorptionsmidler i form af måtter eller netomsluttet absorptionsmateriale anbefales ved spild i vand.
Olier, som er så tyktflydende, at de findes som mere eller mindre faste klumper, kan ikke suges op i et absorptionsmiddel.
For olieprodukter, opløsningsmidler og baser er der generelt ringe risiko for kemisk reaktion med absorptionsmidler. Terpentin, linolie, fyrretræsolie og andre tørrende olier kan føre til selvantændelse, hvis de suges op af absorptionsmidler lavet af organiske materialer, såsom bark, savsmuld og spagnum.
Koncentrerede syrer (svovlsyre, salpetersyre, perchlorsyre og chlorsulfonsyre) reagerer med organiske absorptionsmidler samt visse typer af syntetiske absorptionsmidler med deraf følgende risiko for brand, eksplosion og dannelsen af giftige gasser. Alle syrer reagerer med absorptionsmidler lavet af letbeton, cement, hydratkalk og kalksten under stærk varmeudvikling, da disse indeholder base som neutraliseres. Absorptionsmidler indeholdende fugt som fx sand indebærer risiko for kraftig varmeudvikling og/eller dannelse af giftige gasser, når det anvendes til spild af koncentrerede syrer.
Oxidationsmidler kan i kombination med organiske absorptionsmidler samt visse typer af syntetiske absorptionsmidler forårsage brand og eksplosion. Bemærk, at nogle oxidationsmidler kan håndteres i en vandig opløsning, men når vandet fordamper, kan brand eller eksplosion forekomme.
Forurenede absorptionsmidler skal håndteres som farligt affald med samme farlige egenskaber som den opsugede væske og mærkes, bortskaffes mv. i henhold til gældende regler og aftaler.
I kapitlet nedenfor beskrives mulighederne for assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab.
Assistance fra Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab, november 2022 (PDF-dokument 65 KB)
Hændelser med CBRNE-stoffer kan være både komplekse og forløbe over lang tid. Desuden kan der være behov for at indsætte specialmateriel eller personel med særlig uddannelse og træning inden for håndtering af CBRNE-hændelser. Derfor kan såvel de kommunale redningsberedskaber som offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab og indsats eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner rekvirere assistance fra Beredskabsstyrelsen.
Ved alle typer af hændelser med farlige stoffer kan Beredskabsstyrelsen støtte øvrige myndigheders arbejde med at forebygge eller afhjælpe akutte uheld og andre hændelser, der involverer farlige stoffer.
Beredskabsstyrelsens CBRNE-beredskab dækker bredt og består af forskellige kapaciteter. Beredskabsstyrelsen kan således tilbyde assistance med specialmateriel og særligt uddannet personel til løsning af en lang række opgaver inden for hele CBRNE-området.
CBRNE-stoffer dækker over kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive stoffer. Ved hændelser med kemiske stoffer har Beredskabsstyrelsens samlede kemiske beredskab kapaciteter til at varetage samtlige aspekter af indsatsen, herunder bl.a. redning, opsamling, dekontaminering, sporing, prøvetagning, rådgivning og kemiske analyser.
Ved nukleare hændelser råder Beredskabsstyrelsen over ekspertberedskabet Nukleart Beredskab, der er sektoransvarlig myndighed for håndtering af nukleare hændelser i Danmark.
Inden for de øvrige kategorier kan Beredskabsstyrelsen bl.a. tilbyde dekontaminering og arbejde med beskyttelsesudstyr i fareområdet ved hændelser med biologiske stoffer i samarbejde med Fødevarestyrelsen og Center for Biosikring og Bioberedskab, indledende indsats i samarbejde med Statens Institut for Strålebeskyttelse ved hændelser med radiologiske stoffer og støtte til politiet og forsvarets ammunitionsrydningstjeneste ved hændelser med eksplosive stoffer.
Beredskabsstyrelsens samlede kemiske beredskab består af tre dele, der i samarbejde varetager samtlige aspekter af indsatsen. De tre komponenter er Kemisk Beredskab, HazMat-beredskabet ved beredskabscentrene og de øvrige operative CBRNE-kapaciteter.
Assistancer i akutfasen udføres vederlagsfrit. Ved akutfasen forstås det tidsrum, inden for hvilket skaden fortsat kan udvikle sig. Akutfasen kan derfor udvides eller genopstå i forbindelse med ændringer i situationen. Eventuelle tvivlstilfælde vedrørende akutfasen afgøres af Beredskabsstyrelsen.
Assistancer efter akutfasens ophør, hvor netop Beredskabsstyrelsens bistand er nødvendig for at forebygge, begrænse eller afhjælpe skader på personer, ejendom eller miljø udføres ligeledes vederlagsfrit.
Kemisk Beredskab er ekspertberedskab på det kemiske område. Kemisk Beredskabs vagtordning yder rådgivning, foretager kemiske laboratorieanalyser og kan støtte indsatsledelsen direkte på skadestedet.
HazMat-beredskabet er et specialberedskab inden for Beredskabsstyrelsen med særlig fokus på rekognoscering, sporing, prøvetagning og foreløbige kemiske analyser direkte på skadestedet. Personellet i HazMat-beredskabet udgøres af kemikere fra Kemisk Beredskab, HazMat-specialistuddannede befalingsmænd og redningsspecialister fra beredskabscentrene.
Beredskabsstyrelsens øvrige operative CBRNE-kapaciteter, der indgår i det samlede kemiske beredskab, består af forskelligt specialmateriel og pakninger til løsning af specialiserede opgaver inden for CBRNE og omfatter bl.a. CBRN-køretøjer, miljøcontainere og materiel til rensning og dekontaminering. Beredskabsstyrelsens befalingsmænd kan rådgive indsatsledelsen om de forskellige tekniske og taktiske muligheder for den afhjælpende indsats. Materiellet betjenes af redningsspecialister. For et samlet overblik over de operative CBRNE-kapaciteter henvises til ressourcekataloget på Beredskabsstyrelsens hjemmeside (www.brs.dk ).
Kemisk Beredskab er et kontor i Beredskabsstyrelsen og har laboratoriefaciliteter i København. Fra laboratoriet varetages det daglige vagtberedskab, mens vagthavende kemiker uden for normal arbejdstid har rådighedsvagt fra hjemmet. Vagthavende kemiker er kontaktpunkt for Kemisk Beredskab og kan efter behov iværksætte løsning af alle typer opgaver hele døgnet. Opgaveløsningen påbegyndes altid umiddelbart, men særligt ved større hændelser uden for normal arbejdstid kan der være behov for at tilkalde forstærkninger i form af vagtfrie kemikere for at opnå den optimale bemanding.
Kemisk Beredskab alarmeres altid via Beredskabsstyrelsens hovedtelefonnummer, hvor der viderestilles til vagthavende kemiker.
| Beredskabsstyrelsens hovedtelefonnummer: 72 85 20 00 |
Kemisk Beredskab bidrager til løsningen af beredskabsfaglige opgaver både ved utilsigtede og tilsigtede hændelser med kemiske stoffer og produkter. De kemiske stoffer omfatter både giftige industrikemikalier, kemiske kampstoffer, eksplosivstoffer og andre stoffer, der er farlige i en given situation.
Kemisk Beredskabs opgaver består i rådgivning om farlige kemiske stoffer, kemiske analyser med henblik på identifikation af farlige kemiske stoffer samt assistance på skadesteder og gerningssteder ved forekomst af farlige kemiske stoffer.
Myndigheder kan døgnet rundt henvende sig til Kemisk Beredskab, hvis der er sket en hændelse med kemiske stoffer, i forbindelse med efterforskning af en hændelse eller som led i forebyggende tiltag. Kemisk Beredskab yder rådgivningen enten telefonisk eller på skadestedet (læs mere under Assistance).
Kemisk Beredskab rådgiver om kemiske stoffer i forbindelse med:
Kemisk Beredskab er også det danske ICE-center, som formidler kontakt mellem redningsberedskabet og sagkyndige fra danske kemiske industrier. ICE er en forkortelse for Intervention in Chemical Transport Emergencies. ICE-centrene er en del af European Emergency Response Network under European Chemical Industry Council, i Danmark repræsenteret ved “DI-Organisation for erhverslivet”.
Som nationalt center kan Kemisk Beredskab formidle rådgivning mellem europæiske redningsberedskaber og kemiske virksomheder ved uheld med danske produkter i udlandet henholdsvis udenlandske produkter i Danmark.
Kemisk Beredskab yder assistance på skadesteder og gerningssteder efter anmodning fra indsatsledelsen eller offentlige myndigheder, virksomheder og andre med ansvar for beredskab og indsats eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner. På stedet kan Kemisk Beredskab yde rådgivning og foretage feltsporing med mobilt analyseudstyr. Udstyret kan både identificere gasser, væsker og faste stoffer.
Ved større, længerevarende eller særligt komplekse hændelser med kemiske stoffer kan det være en fordel, at rådgivningen sker på stedet frem for telefonisk. Dette aftales med rekvirenten i forbindelse med alarmeringen.
Kemisk Beredskab udfører laboratorieanalyser af kemiske stoffer, herunder eksplosivstoffer og kemiske kampstoffer, specielt med det formål at identificere ukendte stoffer. Det kan f.eks. dreje sig om analyser af:
I tilfælde hvor der er tvivl om karakteren af diverse effekter eller informationer, og hvor kemisk analyse ikke yderligere belyser sagen, bidrager Kemisk Beredskab med en vurdering i den konkrete situation. Dette kan eksempelvis være ved fund af skriftligt eller audiovisuelt materiale, der mistænkes for at relatere til ulovlige aktiviteter. I disse situationer vurderer Kemisk Beredskab, om materialet kan sættes i forbindelse med hjemmelavede eksplosivstoffer, narkotiske stoffer eller eventuelt har en anden kemisk forklaring.
I andre situationer støtter Kemisk Beredskab de kommunale redningsberedskaber med vurderinger af planer og beregninger udarbejdet i forbindelse med sagsbehandlingen af lokale kemiske virksomheder og installationer.
Kemisk Beredskab udarbejder computergenererede sprednings¬prognoser til myndigheder, f.eks. i forbindelse med beredskabsplanlægning. Progno¬serne udarbejdes også ved rådgivning ved længerevarende hændelser med kemiske stoffer f.eks. ved spild eller ved farlig brandrøg.
Kemisk Beredskab rådgiver om alle aspekter vedrørende eksplosivstoffers kemiske egenskaber, herunder også hjemmelavede eksplosivstoffer samt håndtering af potentielt eksplosionsfarligt kemikalieaffald.
Kemisk Beredskab udfører i samarbejde med forsvarets ammunitionsrydningstjeneste kemiske undersøgelser for politiet, der kræver specialist-kompetence eller specielt udstyr, for eksempel i forbindelse med sager om eksplosivstoffer, ammunition og bomber. Kemisk Beredskabs opgaver består i at tage prøver på gerningsstedet og undersøge dem for eventuelle eksplosivstoffer i laboratoriet.
Ved sikkerhedshændelser med eksplosivstoffer eller kemiske stoffer inddrages Kemisk Beredskab så tidligt som muligt med henblik på at tilrettelægge prøvetagning og sporsikring, så der kan ske en hurtig overlevering af effekterne til den videre behandling i laboratoriet hos Kemisk Beredskab. Her udføres analyser af eksplosivstoffer og ukendte stoffer til brug for den videre efterforskning og den senere bevisførelse i sagen.
HazMat-beredskabet er forankret ved tre af Beredskabsstyrelsens centre: Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning, Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved og Beredskabsstyrelsen Hovedstaden. HazMat-beredskabet er en del af det daglige beredskab og kan afgå inden for fem minutter. Ved HazMat-beredskabet ved Beredskabsstyrelsen Hovedstaden i Hedehusene indgår personel på tilkald, hvorfor afgangstiden uden for normal arbejdstid kan være op til 30 minutter. Ved alarmering afgår desuden Kemisk Beredskabs vagthavende kemiker, der indgår som kemisk ekspert på HazMat-holdet.
HazMat-beredskabet alarmeres ved henvendelse til Kemisk Beredskab via Beredskabsstyrelsens hovedtelefonnummer. Efter aftale med vagthavende kemiker iværksættes den relevante opgaveløsning. Alternativt kan HazMat-beredskabet rekvireres direkte ved beredskabscentrene.
| Beredskabsstyrelsens hovedtelefonnummer: 72 85 20 00 |
HazMat-beredskabet indsættes ved mange forskellige typer af hændelser med farlige stoffer, hvor der er behov for at skabe overblik over udbredelsen eller identiteten af farlige stoffer og produkter. HazMat-beredskabet understøtter ekspertberedskabernes opgaveløsning. Ved hændelser med kemiske stoffer samarbejder HazMat-holdene med Kemisk Beredskab, mens der ved radiologiske hændelser foretages en indledende indsats i samarbejde med Statens Institut for Strålebeskyttelse.
HazMat-holdet kan indsættes direkte i fareområdet med henblik på at rekognoscere og indsamle informationer til indsatsledelsen. I situationer, hvor redningsberedskabets øvrige styrker er optaget af den afhjælpende indsats, kan HazMat-holdet indsættes til at søge informationer på skadestedet og skabe overblik over situationen via foto eller video fra skadestedet.
I andre situationer, hvor eksempelvis en giftig atmosfære forhindrer politiets arbejde på et gerningssted, kan HazMat-beredskabet støtte efterforskningen. HazMat-holdet er særligt uddannet i samarbejde med politiet til at have fokus på sporbevaring ved indtrængning på gerningssteder.
HazMat-holdet råder over specialiserede spore- og måleinstrumenter, der gør det muligt at påvise en lang række kemiske forbindelser direkte på skadestedet. Det vil ofte også være muligt at spore med henblik på eventuelt at justere størrelsen af et givent fareområde og derved hurtigst muligt at genoprette normalsituationen.
HazMat-holdet kan tage prøver af ukendte stoffer og produkter med henblik på en efterfølgende kemiske analyse, der kan identificere de ukendte stoffer.
I situationer, hvor HazMat-holdet indsættes til støtte for politiet, kan holdet indsamle effekter og optage fotodokumentation på et forurenet gerningssted. Personel i HazMat-beredskabet er særligt uddannet i samarbejde med politiet til at foretage sporsikring, indsamle effekter og løbende dokumentere arbejdet.
HazMat-holdene råder over avancerede mobile kemiske analyseinstrumenter og kan udføre en foreløbig kemisk identifikation af ukendte prøver direkte på skadestedet eller gerningsstedet. Den endelige analyse foretages altid i laboratoriet hos Kemisk Beredskab.
Beredskabsstyrelsens operative CBRNE-kapaciteter er forankret ved beredskabscentrene, der kan rykke ud med specialmateriel og personelressourcer til støtte for f.eks. de kommunale beredskaber ved længerevarende eller komplekse hændelser. En stor del af materiellet kan afgå inden for 5 minutter.
Assistance fra Beredskabsstyrelsens operative CBRNE-kapaciteter rekvireres direkte ved det beredskabscenter, i hvis dækningsområde hændelsen er indtruffet.
| Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Thisted: | 7285 2010 |
| Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Herning: | 7285 2020 |
| Beredskabsstyrelsen Sydjylland, Haderslev: | 7285 2030 |
| Beredskabsstyrelsen Sjælland, Næstved: | 7285 2050 |
| Beredskabsstyrelsen Bornholm, Allinge: | 7285 2070 |
| Beredskabsstyrelsen Hovedstaden: | 7285 2060 |
Ved alarmering bekrives den opgave Beredskabsstyrelsen skal løse. Herefter sammensætter den vagthavende ved beredskabscenteret en udrykningsstyrke og medbringer det nødvendige materiel til den aktuelle opgaveløsning. Ved specifikke materielrekvisitioner skal dette aftales med den vagthavende. Vagthavende kemiker kan desuden være behjælpelig med at formidle kontakt til beredskabscentrene.
Beredskabsstyrelsen løser en lang række forskelligartede opgaver inden for CBRNE-området. Ved behov for assistance kan beredskabscentrenes vagthavende rådgive om muligheder for assistance. Eksempler på de opgavetyper som Beredskabsstyrelsen løser er beskrevet i det efterfølgende.
Ved indsats i direkte kontakt med giftige, ætsende eller oxiderende stoffer er det nødvendigt at anvende personligt beskyttelsesudstyr i form af kemikalieindsatsdragter. Beredskabsstyrelsens redningsspecialister er uddannet til at arbejde i direkte kontakt med kemiske stoffer iført kemikalieindsatsdragter. Desuden kan Beredskabsstyrelsen udføre redningsopgaver i kemikalieforurenede omgivelser, hvor der er behov for frigørelse, gennembrydning eller afstivning.
I forbindelse med udstrømning af kemiske stoffer kan der være behov for at standse lækagen. Til dette formål råder Beredskabsstyrelsen over specialmateriel til tætning i form af faste og oppustelige kiler, propper, måtter og slanger, der kan begrænse udstrømningen ved at proppe eller dække et hul.
Ved udslip af kemiske stoffer skal spildet i muligt omfang opsamles. Til dette formål råder Beredskabsstyrelsen over specialmateriel til opsugning og personelressourcer, der kan indsættes ved behov for manuel opsamling. Beredskabsstyrelsen råder desuden over opsamlingskar til midlertidig opbevaring, indtil endelig bortskaffelse kan ske lokalt ved indsatsledelsens foranstaltning.
Ved udstrømning af ikke-brandfarlige kondenserede gasser er genkondensering en mulig taktisk løsningsmulighed. Til dette formål råder Beredskabsstyrelsen over specialmateriel i form af genkondenseringsudstyr og kuldebeskyttelsesdragter. Efter genkondensering skal det opsamlede stof overføres til en egnet beholder. Dette vil i de fleste tilfælde være en tryktank, der leveres fra en privat entreprenør.
I forbindelse med uheld og udslip af kemiske stoffer vil der ofte være behov for at overføre stoffer fra beskadigede beholder eller emballage til nye egnede beholdere, inden indsatsen afsluttes. Til dette formål råder Beredskabsstyrelsen over specialmateriel i form af pumper og slanger og personelressourcer, der kan indsættes ved behov for manuel overførsel.
Ved udslip eller fund af ukendte stoffer kan der være behov for at få bestemt hvilket stof, der er tale om. Til dette formål råder Beredskabsstyrelsen over specialmateriel i form af prøvetagningsudstyr og emballage. Alle Beredskabsstyrelsens centre kan tage prøver, men hvis der er behov for en foreløbig identifikation af prøverne direkte på skadestedet, skal HazMat-beredskabet tilkaldes. Den endelige identifikation af de udtagne prøver sker altid ved laboratorieanalyse hos Kemisk Beredskab.
Ved indsættelse af personel iført personligt beskyttelsesudstyr skal der oprettes et rensepunkt. Rensning kan også omfatte materielrens. Til dette formål råder Beredskabsstyrelsen over specialmateriel i form af containere, telte og kar. Rensepunkt til rensning af eksponerede og tilskadekomne, herunder masserensningsfaciliteter kan ligeledes leveres af Beredskabsstyrelsen.
I særlige tilfælde vil der være behov for at gennemføre en dekontaminering af indsatspersonel og materiel. Til dette formål råder Beredskabsstyrelsen over dekontamineringsmidler, såvel generelle produkter som særlige dekontamineringsmidler målrettet specielle applikationer som eksempelvis smitsomme husdyrsygdomme, der kan anvendes sammen med det øvrige rensemateriel.
I tilfælde af olieforurening på kysten og i de kystnære dele af søterritoriet er Beredskabsstyrelsen operatør på en del af Forsvarets oliebekæmpelsesmateriel. Beredskabsstyrelsen kan udlægge flydespærringer, anvende olieskimmere og opsamle olie på lavt vand. Beredskabsstyrelsen råder desuden over personelressourcer, der kan indsættes ved behov for manuel opsamling af ilanddrevet olie.
Beredskabsstyrelsen indgår samarbejdsaftaler med faste rekvirenter af assistance til CBRNE-beredskabsopgaver i andre sektorer. Beredskabsstyrelsen støtter således Fødevarestyrelsen ved behov for dekontaminering i forbindelse med udbrud af smitsomme husdyrsygdomme. Rigspolitiet og SKAT er faste rekvirenter af prøvetagning og kemiske analyser. Øvrige myndigheder med CBRNE-relaterede beredskabsopgaver.
Kapitlet omhandler de generelle emner og problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med et uheld med gasser. Med gasser menes her på alle luftarter, hvad enten de transporteres komprimeret, kølet flydende eller fordråbet.
Baggrund for indsats ved gasudslip, november 2022 (PDF-dokument 121 KB)
Det er alene kombinationen af temperatur og tryk, der bestemmer, om et givent stof er en gas, en væske eller et fast stof. Ved at sænke temperaturen og/eller hæve trykket kan en gas omdannes til væske. Ved yderligere sænkning af temperaturen eller forøgelse af trykket kan væsken omdannes til et fast stof.
Processen, hvorved et stof går fra gasform til væskeform, kaldes kondensering eller fortætning. Kondensering af gas til væske kan ske ved nedkøling (kuldekondensering) eller ved at hæve trykket (trykkondensering). Kuldekondenseret gas kaldes i transportsammenhæng kølet, flydende gas, mens trykkondenseret gas kaldes fordråbet gas.
Tabel 1. Transportformer for gas
| Terminologi | |
|---|---|
| Gas | Stof, der naturligt optræder som gas ved atmosfærisk tryk (1 bar) og temperatur (20 °C). |
| Komprimeret gas | Gas, der opbevares eller transporteres under tryk. Gassen findes på gasform i beholderen. |
| Fordråbet gas | Gas, der opbevares og transporteres som væske. Tilstanden er frembragt ved opbevaring under tryk (trykkondenseret gas). |
| Kølet, flydende gas | Gas, der opbevares og transporteres som væske. Tilstanden er frembragt ved opbevaring ved lav temperatur (kuldekondenseret gas). |
| Flydende gas | Fællesbetegnelse for gasser, der opbevares og transporteres som væsker. Betegnelsen dækker over såvel fordråbet gas (trykkondenseret gas) som kølet, flydende gas (kuldekondenseret gas). |
| Adsorberet gas | Gas, der opbevares eller transporteres adsorberet. Gassen findes adsorberet til et fast, porøst materiale i beholderen. Trykket i beholderen er mindre end atmosfærisk tryk (<1 bar) ved en temperatur på 20 °C. |
For alle gasser er der en temperatur over hvilken, det ikke længere er muligt alene med tryk at kondensere gassen til en væske. Denne temperatur kaldes den kritiske temperatur og varierer fra stof til stof. Trykket, der kræves for at holde en gas kondenseret ved den kritiske temperatur, kaldes det kritiske tryk, og kombinationen af kritisk temperatur og kritisk tryk kaldes det kritiske punkt. Dette er illustreret i fasediagrammet i figur 1, hvor trykket er afbildet som funktion af temperaturen. Det kritiske punkt er angivet med en grøn plet og den tilhørende kritiske temperatur angivet ved TC og det kritiske tryk ved PC. Når en linje i fasediagrammet krydses som følge af ændring i temperatur og/eller tryk sker der en faseændring.
Figur 1.
Betingelsen for at kondensere en gas til en væske er altså først og fremmest, at den afkøles under den kritiske temperatur. For mange gasser (ammoniak, chlor, carbondioxid, svovldioxid, ammoniak m.fl.) ligger den kritiske temperatur over stuetemperatur, hvilket betyder, at de kan kondenseres blot ved anvendelse af et tilstrækkeligt stort tryk. De vil derfor kunne opbevares og transporteres som fordråbet gas. For chlor betyder dette, at der ved 144 °C (chlors kritiske temperatur) kræves et tryk på 77 bar (chlors kritiske tryk) for at omdanne gasformig chlor til væske, mens intet tryk uanset størrelse vil kunne gøre det samme ved temperaturer over 144 °C. Ved lavere temperaturer kræves et mindre tryk, der vil kunne aflæses i fasediagrammet for chlor.
Carbondioxid opbevares og transporteres også på fast form som tøris. Ved atmosfærisk tryk findes carbondioxid kun som gas og som fast stof. På fasediagrammet i figur 1 svarer dette til, at atmosfæretryk ligger under punktet mærket tripelpunkt. Carbondioxid kan med andre ord ikke smelte ved atmosfæretryk, men kun ved et højere tryk. Ved at hæve temperaturen vil man derfor se en faseovergang fra fast stof til gas, uden at carbondioxid optræder på væskeform. Carbondioxid sublimerer. En forudsætning for transport af flydende carbondioxid er derfor, at trykket er over tripelpunkttrykket (angivet ved PTP på fasediagrammet i figur 1), som er 5,185 bar ved tripelpunkttemperaturen på -56,6 °C (angivet ved TTP på fasediagrammet i figur 1). For de fleste øvrige stoffer ligger tripelpunktet dog under stuetemperatur og atmosfærisk tryk, hvorfor stofferne ved atmosfærisk tryk ændrer fase fra fast stof til væske til gas i takt med, at temperaturen stiger.
I tabel 2 angives udvalgte gassers smeltepunkt, kogepunkt, kritiske temperatur, kritiske tryk og ekspansionsratio ved tilstandsændring fra væske til gas. Smeltepunkt og kogepunkt er angivet ved atmosfærisk tryk (1 bar). Tabellen er sorteret efter faldende kritisk temperatur og baseret på data fra Air Liquide Gas Encyclopedia.
Tabel 2: Udvalgte gassers fysisk/kemiske egenskaber
| Stof | Smeltepunkt °C | Kogepunkt °C | Kritisk temp. °C | Kritisk tryk bar | Ekspansions-ratio* |
|---|---|---|---|---|---|
| Carbonylchlorid | -128,0 | 7,5 | 182,0 | 56,7 | 1:337 |
| Nitrogendioxid | -11,2 | 21,1 | 157,8 | 101,3 | 1:424 |
| Svovldioxid | -76,0 | -10,1 | 157,6 | 78,8 | 1:535 |
| Vinylchlorid | -153,8 | -13,8 | 156,5 | 55,9 | 1:365 |
| Butan | -138,0 | -0,5 | 152,0 | 38,0 | 1:239 |
| Chlor | -101,0 | -34,1 | 144,0 | 77,0 | 1:521 |
| Ammoniak | -78,0 | -33.5 | 132,4 | 112,8 | 1:947 |
| Hydrogensulfid | -86,0 | -60,2 | 100,0 | 89,4 | 1:638 |
| Propan | -187,7 | -42,1 | 96,6 | 42,5 | 1:311 |
| Propen | -185,3 | -47,8 | 91,0 | 46,1 | 1:388 |
| Hydrogenchlorid | -114,8 | -85,1 | 51,4 | 82,6 | 1:772 |
| Dinitrogenoxid | -91,0 | -88,5 | 36,4 | 72,5 | 1:662 |
| Acetylen | -84,0 | -83,8 | 35,1 | 61,9 | 1:663 |
| Carbondioxid | Sublimerer | -78,5 | 31,0 | 73,8 | 1:845 |
| Ethen | -169,2 | -103,8 | 9,5 | 50,8 | 1:482 |
| Methan | -182,5 | -161,6 | -82,7 | 46,0 | 1:630 |
| Nitrogenoxid | -163,6 | -151,8 | -93,0 | 64,9 | 1:1040 |
| Oxygen | -219,0 | -183,0 | -118,6 | 50,4 | 1:854 |
| Argon | -189,0 | -185,9 | -122,3 | 49,0 | 1:835 |
| Carbonmonoxid | -205,0 | -191,6 | -140,3 | 35,0 | 1:674 |
| Nitrogen | -210,0 | -195,9 | -147,0 | 34,0 | 1:691 |
| Hydrogen | -259,0 | -252,8 | -240,0 | 13,0 | 1:844 |
| Helium | -272,2 | -269,0 | -268,0 | 2,3 | 1:748 |
*: Volumenforøgelse ved tilstandsændring fra væske til gas.
Gasser transporteres primært som komprimeret gas eller som flydende gas. En given mængde af et stof på gasform fylder langt mere end den samme mængde på væskeform. Fordampning af én liter væskeformig chlor (ved 1 bar og -34,1 °C) giver eksempelvis 521 liter gasformig chlor (ved 1 bar og 15 °C). Rumfangsforøgelsen, eller ekspansionsratioen, ved tilstandsændring fra væske (ved 1 bar og stoffets kogepunkt) til gas (ved 1 bar og 15 °C) for udvalgte gasser er angivet i tabel 2. Der er på grund af denne betragtelige volumenforøgelse store transportmæssige fordele ved at transportere gasser som flydende gas.
En tankvogn med fordråbet gas må maksimalt fyldes 85-90 % med flydende gas. Dette skyldes, at den flydende gas udvider sig, hvis temperaturen stiger. Resten af tankens indhold vil være dampe fra den fordråbede gas og en mindre mængde atmosfærisk luft. Transport af fordråbede gasser sker i uisolerede tanke, hvilket betyder, at indholdet i tanken kan have omgivelsernes temperatur. Ofte vil indholdet dog være kølet ved transportens start, og trykket derfor være mindre. Under transporten vil indholdets temperatur og tryk variere. Hvis tanktemperaturen stiger, medfører dette, at trykket i tanken stiger. Tilsvarende vil et fald i tanktemperaturen medføre et fald i trykket. Eksempelvis vil trykket i en tankvogn med flydende chlor være 1 bar (altså atmosfærisk tryk) ved -34,1 °C (chlors kogepunkt), mens en tanktemperatur på 25 °C medfører et tryk på 7,8 bar (chlors damptryk ved 25 °C). Tankene er udstyret med overtryksventiler, der sikrer, at tanken ved opvarmning ikke risikerer at tryksprænge.
For mange andre gasser ligger den kritiske temperatur betydeligt lavere, så en kondensering først kan gennemføres efter stærk afkøling. Disse gasser transporteres derfor som kølet, flydende gas eller som komprimeret gas afhængig af anvendelse. Kølet, flydende gasser transporteres i termoisolerede cryotanke, der typisk ikke er lavet til højt tryk. Opvarmning af væsken vil medføre trykstigning, hvorfor sikkerhedsventiler bruges til trykaflastning i tilfælde af utilsigtet trykstigning.
Visse gasser til industriel anvendelse transporteres også som adsorberet gas. Ved adsorption forstås, at gassen er bundet til et porøst fast stof, typisk aktiveret kulstof. Trykket i beholderen er under eller lig med atmosfærisk tryk (1 bar) ved 20 °C, og temperaturen vil følge omgivelsernes temperatur. Den adsorberede gas vil derfor ikke optræde som en egentlig gas, men mere som et fast stof, der kan frigive gas ved tilslutning af et vakuum eller ved varmepåvirkning. Gassen er så bundet til adsorptionsmidlet, at den ikke vil afgives til omgivelserne ved utilsigtet skade på beholderen. Varmepåvirkning, eksempelvis fra en brand, vil dog medføre afgivelse af gassen. Indsats ved uheld med adsorberede gasser beskrives derfor ikke yderligere.
I tabel 3 angives transportformer for udvalgte gasser grupperet efter gassernes primære fare. Bemærk, at den samme gas kan transporteres på flere forskellige former og derfor optræde i mere end én kolonne.
Tabel 3 Transportformer for udvelgte gasser
| Primær fare | Transporteres komprimeret | Transporteres fordråbet | Transporteres kølet, flydende | Transporteres fast | Transporteres opløst |
|---|---|---|---|---|---|
| Brandfarlig | Hydrogen Methan Propen | Propan Butan Ethen | Hydrogen Methan Ethen | Acetylen | |
| Giftig | Hydrogensulfid Nitrogenoxid Carbonmonoxid | Ammoniak Chlor* Svovldioxid Nitrogendioxid Carbonylchlorid Hydrogenchlorid Vinylchlorid | |||
| Andet | Nitrogen Oxygen Helium Argon | Carbondioxid Dinitrogenoxid | Nitrogen Oxygen Carbondioxid Argon Dinitrogenoxid | Carbondioxid |
*: Kan også transporteres adsorberet.
Acetylen transporteres som opløst gas. Acetylen er meget ustabil under tryk og transporteres derfor opløst i acetone, der er opsuget i en porøs masse. Ved et tryk på 10 bar kan én liter acetone opløse 250 liter acetylen.
Transportformen, udslipsomstændigheder, farlige egenskaber og vandopløselighed har stor indflydelse på den måde den optimale indsats ved gasuheld gennemføres. Konkrete anvisninger for indsats ved specifikke gasser er anført på de enkelte indsatskort. Helt overordnet gælder dog, at den primære indsats ved gasudslip består i at reducere konsekvenserne for personer i fareområdet, hvilket typisk sker ved at begrænse udslippet. Håndtering af udslip af fordråbede gasser vurderes at udgøre en særlig risiko, hvorfor disse er beskrevet særskilt nedenfor.
Transportformen er af afgørende betydning for udslippets samlede størrelse. Indholdet af komprimeret gas i en tank er mindre per volumenenhed end for flydende gas, da de komprimerede gasser fylder mere. Et uheld, der forårsager hul i en beholder med komprimeret gas, giver derfor typisk mindre fareområder, selvom det ikke vil være muligt at opsamle den undslupne gas.
Kølet, flydende gas transporteres stærkt nedkølet og ved lavere tryk, begge dele faktorer, der bevirker en mindre fordampning i forbindelse med et uheld end for fordråbede gasser. Kølet, flydende gasser kan til gengæld kondensere andre gasser grundet den lave temperatur. Kølet, flydende nitrogen (kogepunkt på -195,9 °C) vil eksempelvis kunne kondensere oxygen (kogepunkt på -183,0 °C) og dermed øge koncentrationen af oxygen og forårsage antændelse. Kølet, flydende gassers lave temperaturer medfører også risiko for stoppede rørføringer grundet dannelse af is fra luftens indhold af fugt.
Med udslipsomstændigheder tænkes primært på, hvorvidt en læk i en tank med flydende gas befinder sig over eller under væskeoverfladen. Såfremt et hul i en tank opstår under væskeoverfladen, vil udslippets størrelse typisk være størst. Et hul på 2 cm i diameter i en tank med 65 t chlor ved en temperatur på 25 °C vil give markant forskellige udslip afhængig af hullets placering. Et hul i toppen af tanken vil i løbet af den første time medføre et udslip på 1.830 kg og en maksimal udslipshastighed på 0,56 kg/s. Var hullet derimod i bunden af tanken, ville der på en time ske et udslip af 29.809 kg chlor med en maksimal udslipshastighed på 8,5 kg/s.
Indsatstaktikken afhænger også af gassens farlige egenskaber, herunder om gassen er brandfarlig, giftig eller blot fortrænger luftens indhold af oxygen. Hvis gassen er vandopløselig, skal det prioriteres at anvende vandtåge til at forsøge at slå skyen ned, både for at minimere fareområdet og for at mindske risikoen for antændelse af brandfarlige gasser. Ved brug af vandtåge til at slå en gassky ned kræves mindst 1.000 L/min. Hvis gassen ikke er vandopløselig, kan skyen ikke slås ned med vand, men søges styret væk fra udsatte personer. Bemærk, at visse gasser, eksempelvis hydrogen, brænder med en usynlig flamme, der kan være svær at erkende uden termiske kamera.
For flydende, brandfarlige gasser er der på indsatskortet angivet risiko for BLEVE. BLEVE er en forkortelse for Boiling Liquid Expanding Vapor Explosion, hvilket er tryksprængning af en lukket beholder, hvori en væske er opvarmet til temperaturer væsentligt over væskens kogepunkt ved atmosfærisk tryk. Hvis en BLEVE opstår, kan fragmenter fra tanken udslynges hundredvis af meter. Denne fare bevirker, at risiko for BLEVE udløser en sikkerhedsafstand på 1.000 m i indsatskortene.
Alle væsker opvarmet til temperaturer væsentligt over deres kogepunkt kan give anledning til tryksprængning af en beholder. En særlig risiko opstår, hvis væsken i beholderen er brandfarlig og en gas ved atmosfærisk tryk, da antændelse kan resultere i dannelsen af en stor ildkugle. Størrelsen af ildkuglen afhænger af tanken og mængden af udstrømmende, flydende gas, men ildkugler på op til 100 m i diameter er ikke ualmindelige.
Ved kraftig opvarmning er sikkerhedsventilerne ikke altid tilstrækkelige til at udligne trykket. BLEVE som følge af brandpåvirkning kan i værste fald ske på få minutter, hvis ikke effektiv køling af tanken og slukning af brand i omgivelserne prioriteres højt. Der kræves store mængder kølevand og gerne 2.000 L/min for hvert område af tanken, der brandpåvirkes.
Beskrivelsen af uheld med en fordråbet gas tager udgangspunkt i en transport af chlor. Tankindholdet har omgivelsernes temperatur på 25 °C, og trykket på 7,8 bar inde i tanken svarer til chlors damptryk ved 25 °C. Udgangssituationen er illustreret i figur 2.
Figur 2. Udgangssituation for tank med fordråbet chlor
Et hul i chlortanken over væskeoverfladen vil medføre, at overtrykket af chlor undslipper fra tanken. Chlor er en gas ved atmosfærisk tryk og stuetemperatur og vil derfor naturligt søge at overgå fra væske til gas. Dette kræver en stor mængde varmeenergi fra den væskeformige chlor, der er tilbage i tanken. Den flydende chlor i den trykløse tank vil derfor afkøles under voldsom kogning ned til kogepunktet på -34 °C. Da tanken ikke er isoleret, vil indholdets lave temperatur typisk give frost på ydersiden af tanken under væskeoverfladen. Når væsken har nået kogepunktet, vil den herefter stå og koge på grund af tilførsel af varmeenergi udefra. Ved kogningen sker der en fortsat afdampning, men udslippet vil gradvist aftage, indtil der kun afdamper en ringe mængde. Det vil ikke være muligt at opsamle den undslupne gas. Situationen ved et hul i gasfasen på en chlortank er illustreret i figur 3.
Figur 3. Hul i gasfasen
Afhængig af stoffets vandopløselighed kan gassen eventuelt slås ned med vandtåge. Dette vil være effektivt ved ammoniakudslip, men ikke have effekt på chlor. Ved anvendelse af vand er det vigtigt ikke at ramme direkte på tanken, da vandet vil bevirke en markant opvarmning af tankens indhold og derved øge afdampningen. Vær i den forbindelse opmærksom på frost på ydersiden af tanken, der indikerer, at hullet er i gasfasen.
Ved udslip af en brandfarlig gas kan gasskyen forsøges styret med spredte vandstråler, hvilket giver en mindre risiko for antændelse. Hvis gassen allerede er antændt, stoppes gasudstrømningen, inden branden slukkes, da der ellers er fare for genantændelse og eksplosion. Kan udslippet ikke stoppes, afbrændes den udstrømmende gas under effektiv køling af tanken med vand.
Et hul i chlortanken under væskeoverfladen vil medføre, at tankens overtryk vil presse den flydende gas ud af tanken. Overtrykket i tanken afhænger meget af indholdets temperatur. Når væsken forlader tanken, typisk som en voldsom jetstråle med en hastighed på op til 100 m/s, vil den omdannes til gas under voldsom afkøling ned til temperaturer på -60 til -70 °C. Den flydende gas i tanken vil derimod ikke nedkøles, da tanken fortsat er under tryk. Udstrømningen fortsætter, indtil væskeoverfladen er under hullet, hvorefter udslippet minder om et udslip i gasfasen som beskrevet ovenfor. Ved hul i væskefasen bør impaktering (genkondensering) forsøges. Om muligt kan det forsøges at vende tanken, så hullet kommer over væskeoverfladen. Den chlor, der omdannes til gas, kan ikke opsamles. For ikke-vandopløselige gasser som eksempelvis chlor kan gassen ikke slås ned med vandtåge, men i bedste fald søges styret væk fra truede personer. Ved udslip af vandopløselige fordråbede gasser kan gassen slås ned med vandtåge. Dette vil eksempelvis være effektivt ved ammoniakudslip. Ved anvendelse af vand i forbindelse med udslip fra væskefasen er det mindre kritisk at ramme tanken. Al unødvendig opvarmning af tankens indhold, med øget afdampning til følge, bør dog søges minimeret. Ved udslip af en brandfarlig gas kan gasskyen forsøges styret med spredte vandstråler, hvilket giver en mindre risiko for antændelse. Brandfarlige gasser bør ikke forsøges impakteret (genkondenseret), da der ved brug af impakteringstragt kan være risiko for antændelse grundet statisk elektricitet. Hvis gassen er antændt, stoppes gasudstrømningen, inden brand slukkes, da der ellers er fare for genantændelse og eksplosion. Kan udslippet ikke stoppes, afbrændes den udstrømmende gas under effektiv køling af tanken med vand. Hul i væskefasen på beholdere indeholdende fordråbede gasser resulterer i en meget hurtig frigivelse af store mængder gas og medfører derfor risiko for meget store fareområder. Situationen ved et hul i væskefasen på en chlortank er illustreret i figur 4.
Figur 4. Hul i væskefasen
Ved et hul i væskefasen, vil hullets størrelse være af væsentlig betydning for hastigheden af udstrømningen. Nedenstående tabel 4 er teoretiske beregninger af udstrømningshastigheder for henholdsvis ammoniak og chlor ved forskellige hulstørrelser og temperaturer.
Som det kan ses har både faktorer som hulstørrelse og temperaturen på væsken væsentlig betydning for udstrømningen.
Da rumfanget inden i tanken gradvist bliver større ved udstrømning fra væskefasen, vil dette give anledning til øget afdampning i tanken, for at bibeholde damptrykket over overfladen. Dette resulterer i en afkøling af væsken. Denne afkøling vurderes dog til at være af mindre betydning.
Tabel 4. Oversigt over teoretiske beregninger for udstrømshastigheder
| Hulstørrelse | Temp. | NH3 | Cl2 |
|---|---|---|---|
| 10 mm hul | 0 ℃ | 4,2 bar -> 1 kg/s | 3,7 bar -> 1,5 kg/s |
| 10 ℃ | 6 bar -> 1,25 kg/s | 5 bar -> 1,75 kg/s | |
| 25 ℃ | 10 bar -> 1,6 kg/s | 7,8 bar -> 2,2 kg/s | |
| 28,5 mm hul (5 kr) | 0 ℃ | 4,2 bar -> 8 kg/s | 3,7 bar -> 12 kg/s |
| 10 ℃ | 6 bar -> 10 kg/s | 5 bar -> 14 kg/s | |
| 25 ℃ | 10 bar -> 13 kg/s | 7,8 bar -> 17 kg/s | |
| 50 mm hul | 0 ℃ | 4,2 bar -> 25 kg/s | 3,7 bar -> 36 kg/s |
| 10 ℃ | 6 bar -> 31 kg/s | 5 bar -> 43 kg/s | |
| 25 ℃ | 10 bar -> 40 kg/s | 7,8 bar -> 53 kg/s |
Impaktering (genkondensering) mindsker afdampning ved udslip af fordråbede gasser, som har et kogepunkt over ca. -40 °C. Impaktering kan alene anvendes ved udslip fra væskefasen og udnytter, at fordråbede gasser nedkøles ved fordampning. Indeslutning i tragt eller presenning samler aerosoldråberne og holder samtidigt på kulden, hvorved væsentlige mængder af udslippet bevares på væskeform. Der er således ikke tale om genkondensering i fysisk-kemisk forstand, idet den allerede afgivne gas ikke ændrer tilstandsform fra gas til væske. Impaktering kan således betragtes som ”dråbefastholdelse” eller ”væskebevarelse”. Impakteringstragten ender i et kar, tank eller anden beholder, hvor den fordråbede gas opsamles. Opsamlingsbeholderen kan være tom og blot bruges til opsamling af den flydende gas, eller den kan være delvist fyldt med en væske, der kan binde den opsamlede gas. En beholder med væske til opsamling af gas kaldes en scrubber. Eksempelvis er ammoniak vandopløselig, hvorfor ammoniak forsøges overført til en scrubber med vand. Ved 25 °C kan der bindes op til 300 kg ammoniak per 1.000 L vand. Chlor kræver en scrubber indeholdende en vandig opløsning af natriumhydroxid (kaustisk soda), der kan binde chlor som en opløsning af hypochlorit. Føres den flydende gas over i et tomt opsamlingskar, er situationen i karret den samme som ved et hul i gasfasen beskrevet tidligere. Indholdet vil nedkøles til gassens kogepunkt, og afdampningen vil gradvist aftage. For bedre at kunne holde på kulden kan karret overdækkes med presenning. Låget må dog ikke være tætsluttende, da der så vil opbygges tryk. Impaktering kan ikke anbefales til brandfarlige gasser grundet risiko for antændelse. Situationen under impaktering af en chlortank er illustreret i figur 5.
Figur 5. Impaktering af hul i væskefasen
For chlor gælder det særlige forhold, at chlor ved temperaturer under 10 °C i kontakt med vand kan danne såkaldt chloris (hydrat dannet af chlor og otte vandmolekyler, Cl2 · 8H2O). Dannelse af chloris kan medvirke til at reducere udslippets størrelse og kan ske af sig selv ved reaktion med luftens indhold af vand, men også til en vis grad udnyttes offensivt ved at bruge vandtåge på selve udslipspunktet. Dette skal kun forsøges under helt særlige omstændigheder, da det strider mod den almene regel om at undgå at bruge vand på tanken for at undgå opvarmning.
Gasuheld kan ske som følge af udslip af gas fra beholdere, men også som følge af kemisk reaktion mellem to eller flere stoffer. Der kan eksempelvis være tale om stoffer, der utilsigtet sammenblandes, eller reaktion mellem et stof og luftens indhold af vand.
Brand er også en kemisk reaktion, der vil medføre dannelse af en lang række gasformige forbrændingsprodukter. Indholdet af gasser i brandrøgen vil være meget afhængig af det brændende materiale, tilførslen af ilt og brandens temperatur.
Fælles for de fleste scenarier, hvor gas dannes som følge af kemisk reaktion, vil dog være, at den dannede mængde af gas vil være mindre end et udslip fra en tank med en tilsvarende gas. Dette afspejles i den angivne mindste sikkerhedsafstand på indsatskortene, der eksempelvis for fordråbede sundhedsfarlige gasser, reduceres fra 300 m til 100 m.
Informationerne i de 12 håndteringskort er til brug for de første, der skal tage sig af de kemikalieforurenede personer. Kortene indeholder konkrete forslag til rensning af kemikalieforurenede personer samt forslag til primær behandling af kemikalieskadede patienter.
De 12 håndteringskort består af hver to sider. Kortene er udarbejdet af Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Giftlinjen på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital.
Der er udarbejdet følgende 12 håndteringskort:
| Indsatsgruppe 01 | Uidentificerede stoffer og genstande. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 02 | Eksplosive, giftige stoffer og genstande. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 03 | Eksplosive stoffer og genstande | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 04 | Eksplosive, giftige stoffer i ikke-eksplosiv tilstand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 05 | Eksplosive stoffer i ikke-eksplosiv tilstand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 06 | Eksplosive, ætsende stoffer eller genstande med begrænset eller ingen fare for masseeksplosion. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 07 | Eksplosive stoffer eller genstande med begrænset eller ingen fare for masseeksplosion. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 08 | Brandfarlige gasser. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 09 | Brandfarlige gasser, ustabile. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 10 | Brandfarlige giftige gasser, der reagerer med vand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 11 | Ætsende gasser, brandfarlige. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 12 | Giftige gasser, brandfarlige. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 13 | Kølede, flydende gasser. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 14 | Komprimerede gasser, uden anden fare. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 15 | Oxiderende gasser. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 16 | Giftige gasser. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 17 | Giftige gasser, oxiderende. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 18 | Ætsende gasser. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 19 | Fordråbede gasser, uden anden fare. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 20 | Brandfarlige væsker. Opløselige i vand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 21 | Brandfarlige væsker. Uopløselige i vand. Enkelte væsker transporteres opvarmet. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 22 | Brandfarlige væsker, giftige. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 23 | Brandfarlige væsker, ætsende.Enkelte væsker transporteres opvarmet. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 24 | Brandfarlige, faste stoffer.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 25 | Brandfarlige faste stoffer, giftige eller ætsende.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 26 | Selvantændelige stoffer. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 27 | Selvantændelige stoffer, giftige eller ætsende.Enkelte er opvarmet til smelte. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 28 | Ætsende stoffer, der reagerer med vand.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 29 | Stoffer, der udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 30 | Stoffer, der udvikler brandfarlige, giftige gasser ved kontakt med vand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 31 | Oxiderende stoffer.Enkelte stoffer transporteres opvarmet. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 32 | Oxiderende faste stoffer, giftige eller ætsende. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 33 | Oxiderende væsker, giftige eller ætsende. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 34 | Oxiderende, ustabile stoffer. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 35 | Oxiderende stoffer, der reagerer med vand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 36 | Varmefølsomme, organiske peroxider. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 37 | Varme- og stødfølsomme, organiske peroxider. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 38 | Organiske peroxider under temperaturkontrol. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 39 | Selvnedbrydende stoffer. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 40 | Selvnedbrydende stoffer under temperaturkontrol. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 41 | Giftige stoffer, ikke-brandbare. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 42 | Giftige stoffer, brandbare.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 43 | Brandbare stoffer. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 44 | Ætsende stoffer, brandbare.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 45 | Ætsende stoffer, ikke-brandbare. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 46 | Brandfarlige væsker, giftige eller ætsende, der reagerer med vand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 47 | Giftige eller ætsende stoffer, der reagerer med vand.Brandbare. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 48 | Giftige eller ætsende stoffer, der reagerer med vand.Ikke-brandbare. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 49 | Smittefarlige stoffer. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 50 | Tårefremkaldende stoffer. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 51 | Halogenerede carbonhydrider, væsker. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 52 | Radioaktive stoffer og genstande. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 53 | Oxiderende stoffer og genstande, radioaktive. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 54 | Brandfarlige stoffer og genstande, radioaktive. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 55 | Giftige eller ætsende stoffer og genstande, radioaktive. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 56 | Brandfarlige metaller og metallegeringer.Enkelte transporteres som suspension i en brandfarlig væske. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 57 | Forskellige farlige stoffer og genstande.Enkelte stoffer transporteres opvarmet. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 58 | Gallium og kviksølv. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| + Plus-tegn (+) angiver, at den pågældende fare forekommer. |
| , Ved talangivelser anvendes komma ved decimalangivelse. |
| - Streg (-) betyder enten, at oplysninger er uden betydning i den pågældende sammenhæng, eller at der savnes relevante oplysninger herunder manglende entydighed i det foreliggende materiale. Under "Brugermærkning" betyder en streg (-), at der ikke er nogen officiel klassificering af det kemiske stof eller produkt. Det skal eventuelt klassificeres efter selvvurderingspligten. |
| . Ved talangivelser anvendes punktum til inddeling i tusinder. |
| Acidose En tilstand, hvor blodets pH-værdi er mindre end normalt svarende til, at blodet er mere surt end normalt. |
| ADR Accord Europeen Relatif au Transport International des Marchandises Dangereuses par Route (Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej). |
| Adsorberet gas Gas, der opbevares eller transporteres adsorberet. Gassen findes adsorberet til et fast, porøst materiale i beholderen. Trykket i be-holderen er mindre end atmosfærisk tryk (<1 bar) ved 20 °C. |
| AEGL Acute Exposure Guideline Levels. AEGL værdierne har til formål at opstille en påvirkningsgrænse for den almindelige befolkning i forbindelse med et udslip af kemiske stoffer. AEGL værdierne er baseret på studier af alle tilgængelige informationer om stoffet og munder ud i et "Technical Support Document", som redegør for hvilke data der er anvendt i fastlæggelsen af værdierne. Seneste opdatering i indsatskortene er sket i henhold til listerne dateret 27. juli 2018. Der findes tre niveauer af AEGL, og i indsatskortene er AEGL-2 (30 minutter) og AEGL-3 (30 minutter) medtaget. AEGL-1 er den luftbårne koncentration, over hvilken det forventes, at befolkningen, inklusive sårbare personer, vil kunne opleve mærkbare gener eller irritation. Effekterne må ikke være invaliderende og skal være kortvarige og reversible ved endt eksponering. AEGL-2 er den luftbårne koncentration, over hvilken det forventes, at befolkningen, inklusive sårbare personer, vil kunne opleve irreversible eller alvorlige længerevarende sundhedspåvirkninger eller reduceret evne til at redde sig selv. AEGL-3 er den luftbårne koncentration, over hvilken det forventes, at befolkningen, inklusive sårbare personer, vil kunne opleve livstruende sundhedspåvirkninger eller død. |
| Aerosol Meget fin fordeling af fast stof eller væske, der svæver i luft. |
| Akut lungeødem Hurtigt udviklende lungeødem (vand i lungerne), hvor patienten meget hurtigt får symptomer fra luftvejene. |
| Alkalimetaller Betegnelse for hovedgruppe I i det periodiske system indeholdende stofferne lithium, natrium, kalium, rubidium, caesium og francium. |
| Alkoholbestandigt skum Alkoholbestandigt skum anbefales til dækning af brandfarlige væsker, der nedbryder almindeligt skum. Angivelsen af alkoholbestandigt skum står i parantes for at understrege, at det er det mest velegnede, men at mangel på denne type skum ikke udelukker forsøg med almindeligt skum. skum anbefales generelt til dækning af brandfarlige væsker med henblik på at sikre mod antændelse henholdsvis at slukke branden. |
| Alkoholer Alkoholer er en sammenfattende betegnelse for en gruppe organiske, kemiske forbindelser, der indeholder OH-grupper (hydroxy-grupper) kovalent bundet til C-atomer, eksempelvis: - Allylalkohol - Bromnitropropandiol - Ethanol - Methanol - Methoxypropanol. |
| Alkylerende Betegnelse for reaktive, kemiske forbindelser, som reagerer med biologisk vigtige cellebestanddele. Denne gruppe stoffer kan være kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske. |
| Amorf Et amorft stof er fast og "uformeligt" svarende til, at det er uden krystallinsk struktur. |
| Analgetika Lægemidler der virker smertestillende. |
| Antidoter Lægemidler og andre præparater med specifik virkning over for kemikalier. Antidot er latin og betyder modgift. Antidotberedskabet i Danmark beskrives i Antidothåndbogen på Giftlinjens hjemmeside "www.giftlinjen.dk" under menupunktet "for læger". Håndbogen beskriver principperne for antidotbeholdninger og -behandlinger på danske sygehuse. Håndbogen er udarbejdet af arbejdsgruppen for antidotberedskabet i Danmark. |
| Antændelige blandinger En blanding af brandbar gas eller damp og atmosfærisk luft betragtes som antændelig, når koncentrationen af det brandbar stof er mellem nedre og øvre antændelsesgrænse. Når et brandbart stofs damptryk ved 20 °C svarer til en koncentration mellem øvre og nedre antændelsesgrænse, betragtes stoffet som et, der danner antændelige blandinger med atmosfærisk luft. Når et brandbart stofs damptryk ved 20 °C svarer til en koncentration, der er mindre end den nedre antændelsesgrænse, betragtes stoffet som et, der ved opvarmning danner antændelige blandinger med atmosfærisk luft. Når et brandbart stofs damptryk ved 20 °C svarer til en koncentration over den øvre antændelsesgrænse, betragtes stoffet som et, der danner antændelige blandinger med atmosfærisk luft, men i lukkede rum overskrides øvre antændelsesgrænse let. En væskes damptryk angivet i kPa svarer til ligevægtskoncentrationen i gasfasen (angivet i vol %) og kan derfor relateres til antændelsesområdet. |
| Antændelsesgrænser Grænser for koncentration af damp eller gas i atmosfærisk luft. Når koncentrationen ligger mellem de to grænser, kan blandingen antændes. Koncentrationen angives som en nedre og en øvre grænse i v/v % ved 20 °C. |
| Antændelsestemperatur Den temperatur (angivet i °C), hvortil stoffet skal opvarmes for at bryde i brand i atmosfærisk luft. |
| Anxiolytika Lægemidler der virker angstdæmpende. |
| Aspiration Indånding eller nedsugning af luft, væsker eller faste stoffer i trachea, bronkier eller lunger svarende til, at kemikaliet er kommet i "den gale hals" |
| Baser Baser inddeles i stærke og svage baser. Stærke baser er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 11,5. Det kan fx være natriumhydroxid. svage baser er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 10 og højst 11,5. Det kan fx være anilin. Baser forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan baser reagere voldsomt og under varmeudvikling med syrer og andre stoffer med sur reaktion, eksempelvis syrechlorider (fx benzoylchlorid). |
| Basisk reaktion Angives når pH i en vandig opløsning af stoffet er over 9. Se også under Baser. |
| Beskyttelsesdragt Ved beskyttelsesdragt forstås en stænktæt overtræksdragt af plast eller gummi (Mindst Type 4 efter europæisk standard EN 14605). Brug af beskyttelsesdragt forudsætter, at den er suppleret med handsker, støvler og ansigtsbeskyttelse af materialer, der yder tilsvarende beskyttelse som dragtmaterialet suppleret med åndedrætsværn afhængig af situationen. Beskyttelsesdragt anbefales anvendt til indsats med direkte kontakt med faste og væskeformige stoffer, der udgør en sundhedsfare, men som ikke kræver brug af kemikalieindsatsdragt. Beskyttelsesdragtens egnethed til direkte kontakt med stoffet fremgår af producentens oplysninger om den anvendte dragts modstandsdygtighed, der sædvanligvis angives som en resistenstid over for stoffet. |
| Blandbarhed Stoffers opløselighed i eller blandbarhed med vand udtrykkes ved tre forskellige gradueringer: Letopløselig, moderat opløselig og uopløselig. Letopløselig svarer til, at én del stof kræver mindre end 10 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Moderat opløselig svarer til, at én del stof kræver mellem 10 til 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Uopløselig svarer til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Ovenstående er gældende ved en temperatur på 20 °C og et tryk på 101,3 kPa. |
| Blandbart med vand Angives for væsker, som er letopløselige i vand. Letopløselig svarer til, at én del stof kræver mindre end 10 dele vand for at kunne opløses eller blandes. |
| BLEVE Boiling Liquid Expanding Vapor Explosion. BLEVE er tryksprængning af en lukket beholder, hvori en væske er opvarmet til temperaturer væsentligt over væskens kogepunkt ved normalt atmosfærisk tryk. Alle væsker opvarmet til temperaturer væsentligt over deres kogepunkt kan give anledning til tryksprængning af en beholder. En særlig risiko opstår, hvis væsken i beholderen er brandfarlig, da antændelse af de udstrømmende dampe kan resultere i dannelsen af en ildkugle. For stoffer, der opfylder følgende forudsætninger, er risiko for BLEVE angivet på Indsatskortet: Stoffet er brandfarligt, stoffet er en gas ved stuetemperatur (1 atm.) og stoffet transporteres eller opbevares fordråbet eller kølet, flydende. For indsatsgrupper hvor der indgår stoffer der opfylder ovenstående forudsætninger er risiko for BLEVE angivet i indsatsgruppen. |
| Brand Brandslukningsmidlerne angives i en prioriteret rækkefølge. Det førstnævnte slukningsmiddel vil således udfra et kemisk synspunkt være det mest velegnede. Når vand er angivet som slukningsmiddel, skal der anvendes vandtåge. Hvilket middel, der skal anvendes ved en aktuel indsats, vil normalt afhænge af brandens størrelse, af tilgængelige slukningsmiddel samt af hvad der i øvrigt brænder: - Mindre brande kan således oftest slukkes med pulver eller kulsyresne uafhængigt af, hvad der brænder - Har man ikke adgang til alkoholbestandigt skum, bruges i stedet for almindeligt skum eller spredt vandstråle. |
| Brandbare Kemiske stoffer og produkter opfattes som brandbare, når de kan antændes i atmosfærisk luft. |
| Brandfare Følgende stoffer er vurderet til at udgøre en brandfare: - Brandbare gasser - Væsker med et flammepunkt på højst 60 °C - Faste stoffer efter fagligt skøn. Se også Brandfarlig. |
| Brandfareklasse Brandfarlige væsker inddeles i 4 brandfareklasser: Klasse I: Omfatter brandfarlige væsker med flammepunkt under 23 °C samt brandfarlige og brændbare væsker, som opvarmes til væskernes flammepunkt eller en højere temperatur. Klassen omfatter også faste brændbare stoffer, der er opvarmet til en temperatur over smeltepunktet og over de smeltede stoffers flammepunkt, samt væsker med et flammepunkt under 60 °C i forstøvet form. Klasse II: Omfatter brandfarlige væsker med et flammepunkt mellem 23 °C og 60 °C (begge grænseværdier medregnet) samt brandfarlige og brændbare væsker, som opvar-mes til en temperatur højere end væskens flammepunkt minus 10 °C, men lavere end væskens flammepunkt. I disse forskrifter skal gasolie, dieselolie og let fyringsolie med et flammepunkt over 55 °C og højst 60 °C betragtes som værende brandfarlige væsker af Klasse III. Klasse III: Omfatter brandfarlige væsker med et flammepunkt over 60 °C og højst 93 °C. Klasse IV: Omfatter brændbare væsker, dog ikke brændbare væsker, som er opvarmet til en temperatur højere end væskens flammepunkt minus 10 °C. Alle fire klasser inddeles i en: Underklasse 1 for væsker, som ikke er vandblandbare i ethvert forhold. Underklasse 2 for væsker, som er vandblandbare i ethvert forhold. En væske betragtes som blandbar med vand, når væsken er mindst letopløselig i vand svarende til, at én del væske kræver mindre end 10 dele vand for at kunne blandes (over 100 g/L). Væsker, der kan emulgeres med vand, henregnes til underklasse 2. |
| Brandfarlig Generel betegnelse for væsker, som er klassificeret "yderst brandfarlig", "meget brandfarlig" eller "brandfarlig"i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i farligt gods reglerne (ADR). |
| Bronkodilatator Lægemiddel som virker udvidende på bronkierne. |
| Brugermærkning Angivelse af et stofs brugermærkning med signalord og tilhørende faresætninger som angivet i den officielle klassificering af farlige stoffer. En streg (-) angiver, at der ikke er nogen officiel klassificering af det kemiske stof eller produkt. I så tilfælde skal stoffet eventuelt klassificeres efter selvvurderingspligten. Seneste opdatering er sket i henhold til Kommissionens forordning (EU) 2022/692 af 16. februar 2022. |
| c.c. En forkortelse af closed cup. Et af de to principper til bestemmelse af flammepunktet. Med mindre andet er angivet, er de angivne flammepunkter bestemt efter closed cup-princippet. |
| Carbonhydrider Organiske forbindelser, der kun indeholder grundstofferne carbon og hydrogen, eksempelvis - Benzen - Cyclohexan - Pentaner - Toluen - Xylener. |
| CAS-nummer Et registreringsnummer givet af Chemical abstracts service. |
| Cave Latin for »vogt dig for« eller »undgå«. |
| CFC-gas Gasser, der udelukkende består af Chlor, Fluor og Carbon, eksempelvis - Dichlordifluormethan - Trichlortrifluorethan. |
| Chlorerede carbonhydrider Organiske forbindelser, der indeholder grundstofferne carbon og hydrogen samt chlor, eksempelvis - Chloroform - Dichlorbenzen - 1,2-Dichlorethan - Tetrachlorethan - Trichlorethylen. |
| CLP CLP (Classification, Labelling and Packaging). Miljøstyrelsen er i Danmark myndighed for mærkning af kemiske stoffer og produkter. |
| Dampmassefylde Angivelse af dampenes relative massefylde i forhold til atmosfærisk luft (luft=1). En dampmassefylde mindre end 1 betyder, at dampene er lettere end luft. |
| Damptryk Trykket af dampene fra et stof ved 20 °C. Et højt damptryk indikerer, at stoffet er flygtigt. |
| Data Angivelse af blandt andet forskellige fysisk-kemiske og toksikologiske data for stoffet. Hvor ikke andet er angivet, er data opgivet ved en temperatur på 20 °C og et tryk på 101,3 kPa (1 atm). Fastsatte værdier (fx Arbejdstilsynets grænseværdier) kan have andre standardbetingelser. |
| Dekomponere At et stof dekomponerer vil sige, at det spaltes eller nedbrydes. |
| Dekontaminering Ved dekontaminering forstås en omdannelse eller uskadeliggørelse af en forurening med et dekontamineringsmiddel. Ved dekontaminering omdannes eller uskadeliggøres forureningen ved en kemisk reaktion. Metoden anvendes til materiel og personligt beskyttelsesudstyr, der har været i kontakt med forureningen. Typen, koncentrationen og indvirkningstiden af det valgte dekontamineringsmiddel tilpasses den aktuelle forurening og situationen. Se kapitlet om ”Rensning og dekontaminering”. |
| Desensibilisering Desensibilisering er dæmpning af et stofs reaktionsevne. Det sker typisk ved tilsætning af et andet stof, eksempelvis vand eller alkohol, for at mindske risikoen for eksplosion. |
| Det umiddelbart farlige niveau Angivelse af den IDLH-værdi (Immediately Dangerous to Life and Health concentrations), som det amerikanske arbejdsmiljøinstitut (NIOSH) anvender. IDLH angiver den maksimale luftkoncentration, som man kan flygte fra inden for 30 minutter uden åndedrætsbeskyttelse og uden, at der opstår flugtforhindrende symptomer (fx alvorlig øjenirritation) eller varige mén. |
| Direkte kontakt Ved direkte kontakt eller arbejde tæt på et udslip af et kemisk stof kræves brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed. På indsatskortet beskrives under punktet Direkte kontakt det anbefalede beskyttelsesniveau for indsats i området med direkte kontakt ved et spild af et kemisk stof. Området med direkte kontakt defineres af indsatsleder-redningsberedskab og omfatter som minimum områder, hvor indsatspersonel kommer i berøring med kemiske stoffer, områder hvor der er risiko for berøring med kemiske stoffer f.eks. fra sprøjt, dryp og stænk, områder med aerosoltåge samt i særlige tilfælde områder – f.eks. små lukkede rum – hvor der er højere koncentrationer af kemiske stoffer. |
| Diurese Urinmængden i et bestemt tidsrum. |
| Dybt kølet væske Kølet, fordråbet gas. |
| Egnede beholdere Herved forstås både emballage og tanke, herunder slamsugere, som er konstrueret og godkendt til henholdsvis opbevaring og transport af det aktuelle stof. |
| Eksplosionsfarlig Angives for stoffer, som er eksplosionsfarlige i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. |
| Eksplosionssikret udstyr Udstyr, der ved brug ikke forårsager fx gnistdannelse, statisk elektricitet eller på anden måde forårsager eksplosion eller antændelse af stoffer. |
| Eksplosive Ved eksplosive stoffer og produkter forstås kemiske forbindelser, som i kontakt med ild kan bringes til eksplosion, eller som er meget følsomme overfor stød eller friktion. |
| Emballagegruppe Romertal (I, II eller III) brugt i oplistningen af stoffer i farligt gods reglerne til angivelse af specifikke krav til emballering af det aktuelle stof. Emballagegruppen afspejler stoffets farlighed, hvor (I) repræsenterer den største farlighed. |
| Esophagus Spiserøret som forbinder svælget med ventriklen. |
| Farenummer Farenummeret består af to eller tre cifre, eventuelt indledt med et X. Det anvendes i medfør af ADR-konventionen til beskrivelse af den fare, som det farlige gods besidder. En detaljeret beskrivelse af farenumrenes betydning findes i kapitlet "Farenumre, faresedler og mærker". Farenumre tilhørende de enkelte UN-numre er angivet i særskilt kolonne i UN-nummer indekset. Farenumre tildeles alene stoffer omfattet af ADR´s tabel A, altså er et farenummer ikke nødvendigvis anført i UN-nummer indekset. |
| Fareområde Den del af skadestedet, hvor der er en konkret fare for personer. Fareområdets afgrænsning angives af en sikkerhedsafstand. Indsatsleder-redningsberedskab har som udgangspunkt ansvaret for evakuering af personer ud af et fareområde. |
| Faresedler Etiketter, der ved hjælp af et symbol, beskriver en fare. De anvendes på kolli og tanke med farligt gods i medfør af kravene i farligt gods reglerne. En detaljeret beskrivelse af farenumrenes betydning findes i kapitlet "Farenumre, faresedler og mærker". |
| Fareskilt Fareskilt er et andet ord for orange skilt. Skiltet skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og UN-nummer. |
| Faretavle Faretavle er et andet ord for orange skilt. Skiltet (tavlen) skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og UN-nummer. |
| Farlige egenskaber Angivelse af blandt andet de farlige egenskaber, som fremgår af farligt gods reglerne eller den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Tildelingen af farlige egenskaber følger nødvendigvis ikke den officielle klassificering. Stofgruppens væsentligste egenskaber er angivet med fed skrift. Enkeltstående stoffer, der indebærer undtagelser fra indsatsgruppens generelle farlige egenskaber eller frembyder særlige farer, er fremhævet med kursivskrift. |
| Farlige koncentrationer Angivelse af en given indåndet koncentration eller indtagen mængde sammenholdt med observerede symptomer. |
| Farligt affald Ved farligt affald forstås affald, der i henhold til de officielle regler vedrørende bortskaffelse m.m. af affald er klassificeret som farligt affald. |
| Fjernantændelse Fjernantændelse kan opstå, hvor brandfarlige dampe, har spredt sig væk fra kilden. Antændelse sker fjernt fra denne, hvorefter dampene hele vejen tilbage til kilden og selve kilden antændes. |
| Flammepunkt Flammepunktet er den laveste temperatur angivet i °C, hvor en væske eller flygtigt fast stof afgiver antændelige dampe. Flammepunktet bestemmes ved 1 atm. efter en standardmetode og er metodeafhængig. Der anvendes to principper til bestemmelse af flammepunktet: Closed cup (c.c.) og open cup (o.c.). Med mindre andet er angivet, er de angivne flammepunkter bestemt efter closed cup-princippet. |
| Flegmatiseret Flegmatisering er dæmpning af et stofs reaktionsevne. Det sker typisk ved tilsætning af et andet stof, eksempelvis vand eller alkohol, for at mindske risikoen for eksplosion. |
| Flydende gas Gas, som ved opbevaring og transport er delvis væskeformig. Tilstanden er frembragt ved opbevaring ved lav temperatur eller ved opbevaring under tryk. |
| Flyder oven på vand Stoffer, der er uopløselige i vand og som samtidig har en massefylde på mindre end 0,9 g per ml, antages ved spild at flyde oven på vand. |
| Flygtighed Et stofs flygtighed beskriver dets tilbøjelighed til at afgive dampe. Den udtrykkes som den maksimale koncentration af dampe, der er i ligevægt med stoffet i væskeformig eller fast tilstandsform ved 20 °C (mæthedskoncentrationen). Flygtigheden beregnes på grundlag af stoffets damptryk ved 20 °C og angives i g/m3: Meget letflygtigt over 500 g/m3 Letflygtigt 100 - 500 g/m3 Flygtigt 10 - 100 g/m3 Tungt flygtigt 0 - 10 g/m3. |
| FN/UN-nummer FN og UN er forkortelsen for henholdsvis Forenede Nationer og for United Nations. I informationssystemet om farlige stoffer anvendes forkortelsen UN. |
| Forcere Betegnelse for at fremskynde. |
| Fordeles i vand Stoffer, der er uopløselige i vand og samtidig har en massefylde tæt på vands, vil ved spild i vand hverken synke til bunds eller flyde ovenpå. |
| Fordråbet gas Gas, som er delvis væskeformig. Tilstanden er frembragt ved opbevaring under tryk. |
| Fordråbet tilstand Bruges til beskrivelse af gasser, som er delvis væskeformige. Tilstanden er frembragt ved opbevaring ved lave temperaturer eller ved opbevaring under tryk. |
| Foreløbig grænseværdi Tentative (foreløbige) grænseværdier er regnestørrelser, der er benyttet som erstatning for grænseværdier, indtil endelige grænseværdier er fastsat. Værdierne er vejledende. |
| Forhold over for vand Følgende betegnelser er anvendt til at beskrive stoffernes forhold over for vand: Letopl.: Letopløselig i vand Mod.opl.: Moderat opløselig i vand Uopløs.: Uopløselig i vand Reagerer: Reagerer med vand Begrebet "Reagerer" er kun anvendt, når reaktionen med vand kan få indsatsmæssige konsekvenser Letopløselig svarer til, at én del stof kræver mindre end 10 dele vand for at kunne opløses eller blandes. >Moderat opløselig svarer til, at én del stof kræver mellem 10 til 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Uopløselig svarer til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. >Ovenstående er gældende ved en temperatur på 20 °C og et tryk på 101,3 kPa. |
| Formel Angivelse af stoffets kemiske sammensætning ved hjælp af stoffets strukturformel. |
| Forsinket lungeødem Udvikling af lungeødem (vand i lungerne), efter at patienten har været symptomfri i en længere periode. Typisk observationstid er 24 timer. |
| Forslag til læge Angivelse af den mere eller mindre specifikke behandling af kemikalieskadede patienter. |
| Fugt Ordet fugt anvendes i sammenhænge, hvor eksempelvis luftens indhold af vand er nok til at fremkalde en reaktion med det pågældende stof. |
| Fuld åndedrætsbeskyttelse Anvendelse af luftforsynet åndedrætsværn gør brugeren uafhængig af den omgivende atmosfære, fx ved hjælp af trykflaskeapparat. Fuld åndedrætsbeskyttelse anbefales ved håndtering af stoffer, som er klassificeret som giftige, ætsende eller oxiderende. Men der kan opstå andre situationer både ved direkte kontakt og inden for sikkerhedsafstanden, hvor brug af fuld åndedrætsbeskyttelse bliver nødvendig, eksempelvis ved brand, i lukkede rum eller ved højere koncentrationer. |
| Førstehjælp Angivelse af den mere eller mindre specifikke førstehjælp, som påbegyndes allerede på skadestedet. |
| Gasudvikling som følge af kemisk reaktion Dannelse af sundhedsfarlige gasser kan ske som følge af en kemisk reaktion mellem to stoffer. Hvis en sundhedsfarlig gas dannes som følge af kemisk reaktion, vil udslippet være mindre end et udslip fra en tank med en tilsvarende gas transporteret i fordråbet tilstand. Brand er også en kemisk reaktion. Den mindste sikkerhedsafstand, der normalt angives for fordråbede sundhedsfarlige gasser, kan derfor reduceres fra 300 m til 100 m. |
| Genkondensering Genkondensering (impaktering) mindsker afdampning ved spild eller udslip af fordråbede gasser med et kogepunkt på over ca. -40 °C. Genkondensering kan alene anvendes ved udslip fra væskefasen og udnytter, at fordråbede gasser forbruger varme ved fordampning. Den herved opståede afkøling bevirker, at væsentlige mængder af udslippet bevares på væskeform. Der er således ikke tale om genkondensering i fysisk-kemisk forstand, idet den allerede afgivne gas ikke ændrer tilstandsform fra gas til væske. Metoden kan ikke anbefales til gasser, som er klassificeret som "meget brandfarlig". |
| Genkondenseringstragt Tragt, hvor spidsen af den kegleformede del er forlænget til en slange. Materialet skal være kemikalieresistent og skal kunne tåle temperaturer ned til ca. -80 °C. Tragten anvendes til at opsamle og bremse en jetstråle fra et hul fx i en beholder. Hvis man ikke har en rigtig genkondenseringstragt, så kan man forsøge med en presenning eller andet udstyr der kan fange jetstrålen. Se eventuelt eksempler i kapitel om Kemikaliedykning i ”Lærebog i brandtjeneste”. |
| Giftig Generel betegnelse for et stof, som er giftigt i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. |
| Glottisødem Tilstand som giver alvorlige kvælningstilfælde på grund af opsvulmen af vævet omkring strubens stemmedannende del. Opsvulmen af vævet skyldes væskeansamling uden for cellerne i vævet. |
| Glukokortikoid Lægemiddel med samme virkning som binyrebarkhormon. |
| Gnistfrit værktøj Værktøj fremstillet af materiale, der ved brug ikke forårsager gnistdannelse. |
| Granulat Betegnelse for er fast stof, der fremstår i gryn- eller kornform. |
| Grænseværdi Udtrykker den maksimalt tilladte værdi for et stofs gennemsnitskoncentration i luften. Grænseværdierne er opdelt i en 8 timers grænseværdi samt en korttidsgrænseværdi på 15 minutter. I Informationssystemet er værdierne angivet i ppm, hvor det er muligt. Et stofs 8-timers grænseværdi for luftforurening: Grænsen for stoffets tidsvægtede gennemsnitskoncentration i luften i en ansats indåndingszone i løbet af en otte timers arbejdsdag, målt eller beregnet. Et stofs korttidsgrænseværdi for luftforurening: Grænsen for stoffets tidsvægtede gennemsnitskoncentration i luften i en ansats indåndingszone i relation til en referenceperiode på 15 minutter, medmindre en anden referenceperiode er angivet. Grænseværdien kan være angivet som en loft-værdi. En loftværdi er den øvre grænse for stoffets koncentration i luften i en ansats indåndingszone, og som derfor ikke på noget tidspunkt må overskrides. Grænseværdien er fastsat af Arbejdstilsynet og er sidst opdateret i henhold til BEK nr. 202 af 21/02/2023. Grænseværdilisten indeholder supplerende information fx om stoffet kan optages gennem huden. |
| Halogener Fællesbetegnelse for stoffer i hovedgruppe VII i det periodiske system indeholdende fluor, chlor, brom, iod og astat. |
| Halogenerede carbonhydrider Fællesbetegnelse for carbonhydrider indeholdende et eller flere halogener. Ved halogener forstås stoffer i hovedgruppe VII i det periodiske system indeholdende fluor, chlor, brom, iod og astat. |
| Haloner Bruges i indsatskortene om halogenholdige carbonhydrider med gode brandslukningsegenskaber. De består af 1 - 2 carbonatomer, 4 - 6 halogenatomer og eventuelt hydrogen, eksempelvis - Bromchlordifluormethan - Bromtrifluormethan - Dibromdifluormethan - Tetrachlorethan - Tetrachlormethan. |
| HCFC-gas Betegnelse for gasser der udelukkende består af Hydrogen, Chlor, Fluor og Carbon, eksempelvis - Chlordifluorethan - Chlordifluormethan. |
| Hemiglobindanner Stoffer som oxiderer hæmoglobin til hemiglobin. En anden betegnelse for hemiglobin er methæmoglobin. |
| Hud-rotte Påføring af stof på rottehud. |
| Hydroxider Gruppe af basiske stoffer, der er karakteriseret ved at indeholde en hydroxylgruppe, fx natriumhydroxid (NaOH). |
| Hygroskopisk Et stof er hygroskopisk, når det optager vand fra den atmosfæriske luft. |
| Hypertermi Meget høj feber svarende til over 41 °C. |
| Højere koncentrationer Udtrykket bruges som sikkerhedsforanstaltning til skærpelse af den personlige beskyttelse i situationer med høj koncentration af stoffet i luften. Det kan f.eks. være situationer, hvor man er tæt på et kemisk stof, ved indsats i vindsiden eller i lukkede rum. I særlige tilfælde kan højere koncentrationer medføre direkte kontakt med det kemiske stof. Se også direkte kontakt. |
| i.m. Intramuskulær svarende til "ind i musklerne". |
| i.p. Intra peritoneal svarende til "inden for bughinden". |
| i.v. Intravenøst svarende til "ind i venen". |
| Identifikationsnummer Se UN-nummer. |
| IDLH IDLH står for Immediately Dangerous to Life and Health concentrations, som det amerikanske arbejdsmiljøinstitut (NIOSH) anvender. Seneste opdatering i indsatskortene er sket i henhold til liste dateret 25. oktober 2017. IDLH angiver den maksimale luftkoncentration, som man kan flygte fra inden for 30 minutter uden åndedrætsbeskyttelse og uden, at der opstår flugtforhindrende symptomer (fx alvorlig øjenirritation eller varige mén. På dansk oversættelse IDLH til "Det umiddelbart farlige niveau". |
| Ihl-rotte Indgivelse af stof til rotte ved indånding. |
| Ikke blandbart med vand Angives for stoffer, som er moderat opløselige eller uopløselige i vand. Moderat opløselig svarer til, at én del stof kræver mellem 10 og 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Uopløselig svarer til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. |
| Ikke brandbar Kemiske stoffer og produkter opfattes som ikke brandbare, når de ikke kan antændes i atmosfærisk luft. |
| Ikke omfattet Enkelte kemiske stoffer og produkter eventuelt i visse koncentrationer er i farligt gods reglerne direkte anført som værende ikke omfattet. Dette er ensbetydende med, at disse emner ikke betragtes som farligt gods. |
| IMDG International Maritime Dangerous Goods (Internationalt reglement for transport til søs af farligt gods). |
| Impaktering Et andet ord for genkondensering. |
| Inden for sikkerhedsafstanden Området inden for sikkerhedsafstanden kaldes fareområdet. I fareområdet forudsætter indsatsmandskabets arbejde, at der bruges personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed. På indsatskortet og indsatsgrupperne beskrives under punktet Inden for sikkerhedsafstanden det anbefalede beskyttelsesniveau for indsats i fareområdet, men uden direkte kontakt med det kemiske stof. Beskyttelsesudstyr til beskyttelse mod en "almindelig brand" og mod dannelse af sædvanlige brandrøgsgasser, som eksempelvis carbonmonoxid, er ikke medtaget. |
| Indendørs Indendørs kan sammenlignes med lukkede rum. Ved lukkede rum forstås dårligt ventilerede områder, der giver gunstige vilkår for ophobning af gasser og støv. Dette indebærer større risiko for indtræden af højere og eventuelt farlige koncentrationer. |
| Indsats Anbefaling til førsteindsats ved uheld afhængigt af, hvor uheldet sker (fx på land eller i vand). Desuden omtales særlige forhold for indsatsen eksempelvis behandling af opsamlet slukningsvand. |
| Indsatsgruppe Henvisning til den indsatsgruppe, som et givet stof eller en given stofgruppe kan håndteres efter under første-indsatsen i tilfælde af uheld med stofferne. En indsatsgruppe indeholder en samling af oplysninger til brug ved førsteindsatsen for en gruppe af stoffer, der besidder en række fælles farlige egenskaber. |
| Indsatsområde Det samlede område, hvor redningsindsatsen foregår. Indsatsområdet, der afgrænses af den ydre afspærring, er således indsatsledelsens arbejds- og ansvarsområde. |
| Indånding af støv Dette er angivet for faste stoffer, hvor indånding af støv ikke blot giver anledning til fysisk påvirkning af slimhinden og symptomer som irritation og hoste, men hvor stoffet også medfører en kemisk påvirkning og/eller kan optages i organismen gennem slimhinden. |
| Indåndingsfare Fare som mennesker udsættes for ved kontakt med stoffet, fx ætsning af luftvejene eller giftighed efter indånding. Desuden oplyses om dannelse af andre farlige stoffer ved opvarmning og brand. Der angives farlige stoffer med relation til det pågældende stof, mens sædvanlige brandrøgsgasser som eksempelvis carbonmonoxid kun undtagelsesvis anføres. |
| Inhalation Indånding. |
| Inhiberet Inhibering er hindring eller hæmning af en uønsket kemisk reaktion, fx en polymerisation. Det sker typisk ved tilsætning af et stof (en inhibitor). Se også polymerisation. |
| Inhibitor Stof, der hindrer eller hæmmer en uønsket kemisk reaktion, som fx polymerisation. |
| Ioniseringsenergi (eV) Den energi målt i elektronvolt (eV), der skal til for at ionisere stoffet. Bemærk at ioniseringsenergi er opgivet for alle stoffer, hvor vi har kunne finde en værdi, dvs. både for flygtige og ikke flygtige stoffer. For at kunne måle et stof med en foto-ionisationsdetektor (PID), så skal stoffet være flygtig i situationen, og pæren i detektoren skal have en energi, der er større end stoffets ioniseringsenergi. |
| ip-mus Indgivelse af stof til mus inden for dennes bughule. |
| Isolerende beskyttelse Kan bruges som supplement til den relevante indsatsbeklædning ved håndtering af væskeformige gasser, hvis indsatsbeklædningen ikke allerede er isoleret og beskyttet mod væskeformige gasser. Disse væskeformige gasser vil forbruge varme fra omgivelserne til fordampning. Dragter, der kommer i kontakt med de væskeformige gasser, kan således blive sprøde og skøre på grund af kulde og må derfor beskyttes. |
| Isomere Stoffer, der er opbygget af eksakt samme atomer. De adskiller sig ved, at et atom eller en gruppe atomer har forskellig placering. |
| Ivn-mus Indgivelse af stof til mus i en af dennes vener. |
| Kemikalieindsatsdragt Ved kemikalieindsatsdragt forstås en "gastæt totalbeskyttelsesdragt" (Type 1 efter europæisk standard EN 943-2). Det skal bemærkes, at der heri er inkluderet fuld åndedrætsbeskyttelse. Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales ved direkte kontakt med stoffer, som er giftige, oxiderende eller ætsende. Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales også ved håndtering af stoffer, der ved kontakt med luftens fugtighed og med vand omdannes til giftige eller ætsende stoffer. Kemikalieindsatsdragtens egnethed til direkte kontakt med stoffet fremgår af producentens oplysninger om den anvendte dragts modstandsdygtighed, der sædvanligvis angives som en resistenstid over for stoffet. |
| Kemisk lungebetændelse Lungebetændelse forårsaget af kemikalier, der er "kommet i den gale hals", og derved har irriteret slimhinderne i lungerne. |
| Kemiske kampstoffer Kemiske kampstoffer er fællesbetegnelsen for gasser, væsker og faste stoffer, der på grund af deres giftige effekt forsætligt anvendes mod mennesker eller dyr, eksempelvis - Lewisit - Sarin - Sennepsgas - Tabun Kampstofferne bliver jævnligt kaldt for krigsgasser, hvilket dog er misvisende. Langt de fleste kemiske kampstoffer er nemlig væsker ved stuetemperatur. |
| Klasse Brugt i farligt gods reglernes klassificeringssystem, der består af følgende klasser: 1 - Eksplosive stoffer og genstande 2- Gasser 3 - Brandfarlige væsker 4.1 - Brandfarlige faste stoffer, selvnedbrydende stoffer, polymeriserende stoffer og faste desensibiliserede eksplosivstoffer 4.2 - Selvantændelige stoffer 4.3 - Stoffer som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand 5.1 - Oxiderende stoffer 5.2 - Organiske peroxider 6.1 - Giftige stoffer 6.2 - Smittefarlige stoffer 7 - Radioaktive stoffer 8 - Ætsende stoffer 9 - Forskellige farlige stoffer og genstande. Eksplosivstofferne er desuden inddelt i underklasser: 1.1 - Stoffer og genstande, som frembyder fare for masseeksplosion (en masseeksplosion er en eksplosion, der næsten omgående vil berøre hele ladningen). 1.2 - Stoffer og genstande, der frembyder fare for udslyngning af sprængstykker, men ikke risiko for masseeksplosion. 1.3 - Stoffer og genstande, der ikke frembyder fare for masseeksplosion, men som er brandfarlige og frembyder enten mindre fare for trykbølgevirkning eller mindre fare for udslyngning af sprængstykker eller begge dele, (a) hvis forbrænding medfører stærk udvikling af strålevarme, eller (b) som brænder enkeltvis efter hinanden, hvorved der frembringes mindre trykbølger eller udslyngning af sprængstykker eller begge dele. 1.4 - Stoffer og genstande, der kun frembyder begrænset fare for eksplosion i tilfælde af antændelse eller initiering under transport. Virkningerne vil stort set være begrænset til det enkelte kolli, og der kan kun forventes udslyngning af små sprængstykker med kortere rækkevidde. En ydre brand må ikke kunne forårsage næsten omgående masseeksplosion af størstedelen af indholdet i kolliet. 1.5 - Meget ufølsomme stoffer, som frembyder fare for masseeksplosion, men som er så ufølsomme, at sandsynligheden for initiering eller udvikling fra brand til eksplosion er meget lille under normale transportforhold. 1.6 - Ekstremt ufølsomme genstande, der ikke frembyder fare for masseeksplosion. Genstandene indeholder kun ekstremt ufølsomme detonerende stoffer, og udviser en negligerbar sandsynlighed for utilsigtet initiering eller udbredelse. En yderligere inddeling sker efter definition af forenelighedsgrupper for stoffer og genstande og angives med et af bogstaverne A, B, C, D, E, F, G, H, J, K, L, N og S, som er defineret i ADR. Gasserne er ligeledes inddelt i underklasser: 2.1 -Brandfarlige gasser 2.2 -Gasser som hverken er brandfarlige eller giftige 2.3 -Giftige gasser. |
| Klassifikationskode Stoffer og genstande i klasse 1 i ADR skal være henført til en underklasse og en forenelighedsgruppe. Nummeret på underklassen (fx 1.3) samt bogstavet for forenelighedsgruppen (fx G) danner tilsammen klassifikationskoden, (fx 1.3G). |
| Kloakvæsenet I henhold til vejledningen ”Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer” skal der ved spild i afløbssystemet eller ved fare herfor ske underretning af kloakvæsenet. |
| Koagulation Størkning. Anvendes her om blodets størkning. |
| Kogepunkt Den temperatur (angivet i °C), ved hvilken stoffet overgår fra væskeform til dampform ved et tryk på 101,3 kPa. |
| Kolli Kolli er enheder af stykgods. Under "Transportmærkning" i indsatskortene er der oplysning om faresedler til afmærkning af kolli og, når det er angivet i ADR, tillige UN-nummer. |
| Kontraindiceret Betegnelsen for at et bestemt terapeutisk indgreb er utilrådeligt. |
| Korroderende Angives for stoffer, som nedbryder metallers overflade ad kemisk vej. Eksempelvis kan syrer nedbryde visse metaller under dannelse af eksplosive hydrogen-luft-blandinger. Korrosion af metaller har betydning for valg af egnede beholdere under indsatsen. |
| kPa 1 kilo-Pascal (103 Pascal) svarende til 9,87 · 10-3 atm. 101,3 kPa svarer til 1 atm. |
| Kroniske sundhedsskader Symptomer som udvikles langsomt, eksempelvis kræft. |
| Kulsyresne Slukningsmiddel bestående af carbondioxid (CO2). Ved udstrømning fra trykflasker under slukning omdannes fordråbet carbondioxid (kulsyre) til fast carbondioxid (kulsyresne). |
| Kølet, flydende gas Gas, som ved opbevaring og transport er delvis væskeformig. Tilstanden er frembragt ved opbevaring ved lav temperatur. |
| LC50 Lethal Concentration Fifty - en beregnet koncentration af stoffet i luft, som forårsager, at 50% af en gruppe forsøgsdyr dør efter indånding. Forsøgsdyrsarten er anført efter værdien. Jo lavere LC50 er, jo større akut giftighed har stoffet. |
| LD50 Lethal Dosis Fifty - en beregnet dosis af stoffet, som forårsager, at 50% af en gruppe forsøgsdyr dør. Eksponeringsvej og forsøgsdyrsarten er anført efter værdien. Jo lavere LD50 er, jo højere akut giftighed har stoffet. |
| LEL Nedre eksplosionsgrænse (Lower Explosive Limit) |
| Letmetaller Metaller (fx aluminium) med en massefylde under cirka 7 g/ml. |
| Loftværdi Grænseværdi, der ikke må overskrides på noget tidspunkt af en arbejdsdag. |
| Lokalirriterende Angives for stoffer, som er lokalirriterende i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. |
| Luftvejene Luftvejene deles i de nedre og de øvre luftveje. De nedre luftveje er luftvejene mellem bronkier og alveoler, og de øvre luftveje er luftvejene mellem næse/mund og bronkier. |
| Lugtgrænse Den koncentration af et stof i atmosfærisk luft, som kan erkendes ved lugten. I litteraturen angives ofte meget varierende lugtgrænser for et stof. Dette skyldes i overvejende grad, at menneskets evne til at erkende lugte er meget individuel. |
| Lukkede rum Ved lukkede rum forstås dårligt ventilerede områder, der giver gunstige vilkår for ophobning af gasser og støv. Dette indebærer større risiko for indtræden af højere og eventuelt farlige koncentrationer. |
| Lungeødem Udsivning af væske i lungerne førende til åndenød, blåfarvning, hurtig og rallende åndedræt samt hoste med skummende, eventuelt blodigt opspyt. Kaldes populært for vand i lungerne. |
| Marine Pollutant Betegnelse der bruges i IMDG (International Maritime Dangerous Goods) om miljøfarlige stoffer. |
| Massefylde Angivelse af faste stoffers og væskers masse udtrykt i gram per ml (vand =1). Er stoffets massefylde større end 1, betyder det, at stoffet er tungere end vand. |
| Meget brandfarlig Generel betegnelse for væsker, som er klassificeret "meget brandfarlig" eller "yderst brandfarlig" i farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer - svarende til væsker med et flammepunkt under 23 °C. |
| Meget giftig Generel betegnelse for et stof, som er meget giftigt i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. |
| Metabolisere Metabolisering er et stofs omdannelse eller nedbrydning via kroppens stofskifteprocesser. |
| Miljøfare Indeholder betegnelser, der afspejler miljøfaremærkningen fra den officielle klassificering af farlige stoffer, eller betegnelsen "Farlig for vandmiljøet", når det aktuelle stof alene er klassificeret som vandforurenende i henhold til farligt gods reglerne. |
| Miljøfarlige Angivelse for stoffer eller stofgrupper, som er klassificeret som miljøfarlige i farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer. Er en stofgruppe eller et stof således miljøfarligt, medfører det et plus-tegn i kolonnen »Miljøfare« i UN-nummer indekset. |
| Miljømyndigheden I henhold til vejledningen ”Retningslinjer for indsats ved hændelser med kemiske stoffer” skal den kommunale miljømyndighed tilkaldes ved: - spild i afløbssystemet eller fare herfor - nedsivning i jord eller fare herfor - udstrømning i søer eller vandløb eller fare herfor. |
| Miljøsanering Angivelse af, hvordan det forurenede område ryddes op efter indsats. |
| Mindre spild Det er ikke muligt at oplyse størrelsen af et mindre spild i kg eller l. Som rettesnor kan det oplyses, at mindre spild ofte vil være spild fra én mindre enhed eller en mindre utæthed fra én større enhed, mens spild fra én større enhed eller fra flere mindre enheder sædvanligvis vil være et større spild. I praksis indgår følgende elementer i vurderingen af en indsats ved et spild med et farligt stof: den omgivende situation, stoffets farlighed og udslippets omfang. Dette understreger, at spildets størrelse kun er én af flere vigtige faktorer, der indgår i grundlaget for vurderingen ved indsatsen. |
| Moderat brandfarlig Betegnelse der her er anvendt for væsker, som tilhører brandfareklasse III-1 eller III-2 ifølge bekendtgørelse om brandfarlige væsker dog således, at den kun anvendes, hvis flammepunktet er over 60 °C. |
| Modtagestation En kommunal modtagestation for olie- og kemikalieaffald sørger for indsamling og befordring til central destruktion, forbrænding, deponering eller genanvendelse af olie- og kemikalieaffald, der er afleveret af brugere, som ønsker at bortskaffe affaldet. |
| Molekylvægt Talmæssigt udtryk for massen af et molekyle. Molekylvægten er summen af atomvægtene fra de atomer, der indgår i molekylet. Massen angives i g/mol. Betegnelsen molekylvægt er foretrukket frem for molekylmasse. |
| Mærker Etiketter som ved hjælp af et symbol giver oplysninger om specielle forholdsregler ved transport af stoffet. De anvendes på kolli og tanke med farligt gods i medfør af kravene i transportreglerne. |
| n.o.s. En forkortelse for »not otherwise specified«, som svarer til uspecificeret. Forkortelsen bruges i forbindelse med betegnelser for UN-numre, hvortil der kan henføres stoffer eller stofgrupper, der ikke har selvstændigt UN-nummer. |
| Nedre luftveje Betegnelse for luftvejene mellem bronkier og alveoler. |
| NEM Forkortelse for Netto Eksplosivstof Mængde. Størrelsen udtrykker i masseenheder (g, kg eller ton) vægten af de kemiske stofblandinger, der udgør eksplosivstoffet i fyrværkeriartiklen. |
| Neuroleptika Lægemidler mod psykoser eller mentale forstyrrelser som angst eller uro. |
| Neutralisering En proces, hvor der tilstræbes en pH-værdi i neutralområdet, typisk 6 - 8 (eventuelt 5 - 9). I praksis gennemføres det ved, at et basisk reagerende stof tilsættes syre eller omvendt. |
| Nitrøse gasser En blanding af forskellige kemiske forbindelser mellem nitrogen og oxygen. Det drejer sig især om nitrogenoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2). Den generelle kemiske formel er NOx. |
| Normal indsatsbeklædning Indsatsdragt, passende underbeklædning, støvler, handsker, røgdykkerhætte og hjelm. Normal indsatsbeklædning anbefales anvendt til indsats uden direkte kontakt med kemiske stoffer. |
| Nytårsfyrværkeri En anvendelsesklassifikation der omfatter fyrværkeri, som er beregnet til at blive anvendt af forbrugere udendørs. Detailsalg til forbrugere og deres anvendelse af fyrværkeriet kan dog først ske, når fyrværkeriet er godkendt. |
| o.c. En forkortelse af open cup. Et af de to principper til bestemmelse af flammepunktet. Med mindre andet er angivet, er de angivne flammepunkter bestemt efter closed cup-princippet. |
| Opløselige Angives for stoffer, der er letopløselige i vand. Letopløselig svarer til, at én del stof kræver mindre end 10 dele vand for at kunne opløses eller blandes. |
| Opløselighed Stoffers opløselighed i vand udtrykkes ved seks forskellige gradueringer: Meget letopløseligt, letopløseligt, moderat opløseligt, tungtopløseligt, meget tungtopløseligt og næsten uopløseligt. Disse opløseligheder er gældende ved en temperatur på 20 °C og et tryk på 101,3 kPa. Meget letopløseligt svarer til, at én del stof kræver mindre end 1 del vand for at kunne opløses. Letopløseligt svarer til, at én del stof kræver fra 1 til 10 dele vand for at kunne opløses. Moderat opløseligt svarer til, at én del stof kræver fra 10 til 100 dele vand for at kunne opløses. Tungtopløseligt svarer til, at én del stof kræver fra 100 til 1.000 dele vand for at kunne opløses. Meget tungtopløseligt svarer til, at én del stof kræver fra 1.000 til 10.000 dele vand for at kunne opløses. Næsten uopløseligt svarer til, at én del stof kræver mere end 10.000 dele vand for at kunne opløses. |
| Opløselighed i vand Stoffers opløselighed i eller blandbarhed med vand udtrykkes ved tre forskellige gradueringer: Letopløselig, moderat opløselig og uopløselig. Letopløselig svarer til, at én del stof kræver mindre end 10 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Moderat opløselig svarer til, at én del stof kræver mellem 10 og 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Uopløselig svarer til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Ovenstående er gældende ved en temperatur på 20 °C og et tryk på 101,3 kPa. |
| Opsugningsmaterialer Uorganiske eller organiske materialer, der kan anvendes til opsugning af væsker. Det frarådes, at anvende organiske opsugningsmaterialer til brandfarlige og oxiderende væsker. |
| Oral-rotte Indgivelse af stof til rotte gennem munden. |
| Orange skilt Skilt (tavle), der skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og stofidentifikationsnummer. |
| Organisk opløsningsmiddel En gruppe væsker med organisk kemisk sammensætning. Væsken kan opløse olie, fedt og lignende stoffer. Det er simple, ikke reaktive forbindelser, der sædvanligvis anvendes i større mængder, eksempelvis: - Acetone - Acetonitril - Cyclohexan - Dioxan - Xylener. |
| Oxidationsmiddel Stoffer, der ved en kemisk reaktion oxiderer et andet stof, eksempelvis: - Ammoniumnitrat - Ammoniumpersulfat - Chlor - Kobbernitrat - Natriumchlorat. Oxidationsmidler er brandnærende og kan dermed fremme og vedligeholde en brand samt antænde brandbart materiale. Oxidationsprocessen kan forløbe under varmeudvikling. |
| Oxiderende Ved oxiderende stoffer forstås kemiske forbindelser, der ved en kemisk reaktion oxiderer et andet stof. Oxiderende stoffer er brandnærende og kan dermed fremme og vedligeholde en brand samt befordre antændelse af brændbart materiale. |
| Oxygenbehandling Behandling ved hjælp af maske tilsluttet oxygenbeholder med det formål, at ren oxygen kan indåndes. |
| p.o. Per os (peroralt) svarende til "gennem munden" |
| Perforation Gennemboring. |
| Peroxider En gruppe kemiske stoffer, der er karakteriseret ved at indeholde en -O-O-gruppe. Stofferne er stærke oxidationsmidler. Se evt. Www.peroxider.dk |
| Personlig beskyttelse Anbefaling af beskyttelsesudstyr til indsatsmandskabet, der fungerer inden for sikkerhedsafstanden. Her forudsættes brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed og under hensyntagen til om, der arbejdes i direkte kontakt med det kemiske stof eller blot inden for sikkerhedsafstanden uden direkte kontakt.. |
| Personredning Ved redning af personer der er direkte truet af et spild af sundheds- eller brandfarlige stoffer, og som ikke selv kan forlade deres opholdssted (klasse 1-personer) kan en sikkerhedsafstand på 50 meter accepteres, forudsat at følgende betingelser for indsats opfyldes: (1) der indsættes med vinden i ryggen, (2) der bæres normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse, (3) direkte kontakt med stoffet undgås, (4) der medbringes en sikringsslange og (5) der indsættes kun i kort tid. |
| Pesticider Kemiske bekæmpelsesmidler, eksempelvis - Aldicarb - Bromadiolon - Dichlobenil - Glyphosat - Simazin. Disse kemiske forbindelser bruges blandt andet til udryddelse af skadedyr og ukrudt. |
| pH Et mål for en vandig opløsnings surhedsgrad. En opløsning med pH = 7 er neutral. pH mellem 5 og 9 anses i praksis for at være neutral. Er pH under 5, anses opløsningen for at være sur, og over 9 for at være basisk. |
| PID korr. Faktor (10,6 eV) Korrektionsfaktor i forhold til isobutylen for stoffet målt med et PID-instrument, der har en 10,6 eV pære. Man får koncentrationen af stoffet ved at multiplicere PID udlæsningen med korrektionsfaktoren. Et interval betyder, at forskellige instrument-leverandører har oplyst forskellige værdier. |
| Polymerisation En proces, hvor mindre molekyler (monomere) danner lange kæder eller netværk (polymere). Herved kan ske en temperatur- og en volumenforøgelse. Et stof, der hærder og bliver stift, er et eksempel på en polymerisation. |
| Polymerisere Når et stof polymeriserer sker en polymerisation. En polymerisation er en proces, hvor mindre molekyler (monomere) danner lange kæder eller netværk (polymere). Herved kan ske en temperatur- og en volumenforøgelse. Et stof, der hærder og bliver stift, er et eksempel på en polymerisation. |
| ppm Parts per million svarende til dele per million. Brugt til angivelse af antal cm3 stof per m3 luft. |
| Prothrombindannelse En proces som sker i forbindelse med blodets koagulation. |
| Pulverslukningsmiddel Bruges om et pulverformigt slukningsmiddel, der hører til gruppen af kvælende slukningsmiddel. |
| Pyrofor Et pyrofort materiale er karakteriseret ved, at det ved reaktion med luftens oxygen spontant bryder i brand. Et andet ord for pyrofor er selvantændelig. |
| Radioaktive Betegnelse for stoffer, hvis atomkerner spaltes og giver anledning til ioniserende stråling. Visse former for ioniserende stråling er så energirige, at de kan slå molekyler i stykker, fx molekyler inde i organismen. |
| Reagerer med vand Begrebet er kun anvendt, når reaktionen med vand kan få indsatsmæssige konsekvenser. |
| Reaktionsevne Stoffets evne til at indgå i generelle kemiske processer, som forventes at have betydning ved et kemikalieuheld. |
| Reduktionsmiddel Stoffer, der ved en kemisk reaktion reducerer et andet stof, eksempelvis: - Carbonmonoxid - Hydrazin - Hydrogenselenid - Natriumdithionit. Reduktionsmidler reagerer voldsomt med oxidationsmidler. Reduktionsprocessen kan forløbe under varmeudvikling. |
| Reflektorisk blinken Uvilkårlig blinken med øjet. Reaktionen er ikke under viljens kontrol. |
| Rensning Ved rensning forstås skylning med vand af forurenede personer, indsatspersonel og materiel. Rensningen tilpasses det aktuelle stof og situationen, og der kan eventuelt anvendes supplerende midler til at fremme rensningen, eksempelvis sæbe. Se kapitlet om ”Rensning og dekontaminering”. |
| Rensning eller dekontaminering Indeholder beskrivelse af rensning henholdsvis dekontaminering, af indsatspersonel og materiel, når de forlader området med direkte kontakt. |
| Repetitionsenhed Grundenhed, der angives for polymerer i stedet for strukturformlen og er byggestenen i polymerens kæder eller netværk. |
| RID Règlement concernant le Transport International Ferroviaire des Marchandises Dangereuses (Internationalt reglement for jernbanetransport af farligt gods). |
| Rubens pose En Rubens pose består af en halvmaske tilknyttet en pose. Posen fungerer som en mekanisk pumpe, der forsyner tilskadekomne med luft eller ilt. Rubens pose anvendes ved kunstigt åndedræt, specielt når "mund til næse"-metoden ikke bør anvendes på grund af risiko for forgiftning af hjælperen, hvilket er tilfældet med fx stoffet hydrogencyanid. |
| Sensibiliserende Allergifremkaldende. |
| Shock Medicinsk udtryk for pludseligt blodtryksfald, eventuelt med besvimelse til følge. |
| Signalord I GHS systemet indgår der to forskellige signalord. For meget farlige stoffer anvendes signalordet Fare mens de mindre farlige stoffer mærkes med Advarsel. Signalordene ledsages af nogle farebeskrivelser, som beskriver hvilke farer der er tale om for de forskellige stoffer. |
| Sikkerhedsafstand Sikkerhedsafstanden er afstanden mellem spild af et farligt stof og den omkreds, som afgrænser fareområdet. Området inden for sikkerhedsafstanden kaldes fareområdet. I fareområdet kan særlige forholdsregler vedrørende beskyttelse af personer mod udslip af dampe fra stoffer, der er farlige at indånde, være nødvendige. Indsatsmandskabets arbejde inden for sikkerhedsafstanden forudsætter brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed og under hensyntagen til, om der arbejdes i direkte kontakt med det kemiske stof eller blot inden for sikkerhedsafstanden uden direkte kontakt. Ubeskyttede personer inden for sikkerhedsafstanden skal fjernes, mens beboere i området bør opholde sig indendøre med vinduer og døre lukkede. Ved særligt høje koncentrationer af stoffer, der er farlige at indånde, og ved udstrømning af antændelige dampe eller anden form for brand- eller eksplosionsfare, kan det være nødvendigt at foretage evakuering ud af fareområdet. I indsatskortene angives mindste sikkerhedsafstand (fx Mindst 50 m) ved et spild af et stof. De oplyste sikkerhedsafstande skal derfor betragtes som minimumsvejledning. Eksplosive stoffer: Med eksplosionsfare (fx ved brand) 1.000 m Brand i fyrværkeri med risiko for masseeksplosion: 1.000 m Brand i fyrværkeri 150 m Fordråbede gasser: Risiko for BLEVE (fx propan) 1.000 m Giftige/ætsende (fx ammoniak) 300 m Brandfarlige (fx propan) 100 m Oxiderende (fx dinitrogenoxid) 100 m Uden andre farer (fx carbondioxid) 50 m Gasser (også ved sammenblanding eller brand): Risiko for BLEVE (fx methan) 1.000 m Giftige/ætsende (fx carbonmonoxid) 100 m Dannelse af giftige/ætsende (fx hydrogenchlorid) 100 m Brandfarlige (fx methan) 100 m Dannelse af brandfarlige (fx hydrogen) 50 m Oxiderende (fx oxygen) 100 m Komprimerede uden andre farer (fx helium) 10 m Kølet, flydende uden andre farer (fx nitrogen) 10 m Væsker: Giftige (fx parathion) 50 m Brandfarlige (fx acetone) 50 m Ætsende (fx svovlsyre) 50 m Oxiderende (fx hydrogenperoxid-opløsning) 50 m Væsker uden brandfare eller sundhedsfare (fx glycerol) 10 m Faste stoffer: Giftige (fx kaliumcyanid) 10 m Brandfarlige (fx svovl) 10 m Ætsende (fx natriumhydroxid) 10 m Oxiderende (fx kaliumnitrat) 10 m Faste stoffer uden brandfare eller sundhedsfare (fx PVC) 0 m Som udgangspunkt er den vejledende mindste sikkerhedsafstand fastsat ud fra stoffets primære fare. Disse generelle retningslinjer for mindste sikkerhedsafstand kan tillige overføres på stoffer, der ikke er nævnt i "Indsatskort for kemikalieuheld". Grænsen for sikkerhedsafstanden bør være afmærket og kan i praksis på visse strækninger være sammenfaldende med den indre afspærring omkring skadestedet. Skadestedet kan med fordel etableres så tilpas stort, at redningsberedskabet har plads nok uden for fareområdet, men stadig inden for indre afspærring, til eksempelvis placering af køretøjer. |
| Sikkerhedslåg Sikkerhedslåget tillader en løbende reduktion af et overtryk i beholderen. Der anvendes beholdere forsynet med sikkerhedslåg, fx palletanke, når der er fare for dannelse af et overtryk, der kan medføre beholdersprængning. |
| Sikkerhedsspuns Sikkerhedsspunsen tillader en løbende reduktion af et overtryk i beholderen. Der anvendes beholdere, fx jern- eller plasttromler, forsynet med sikkerhedsspuns, når der er fare for dannelse af et overtryk, der kan medføre beholdersprængning. |
| Skadelig for vandmiljøet Betegnelsen "Skadelig for vandmiljøet" anvendes bl.a. om stoffer eller produkter, der ikke er klassificeret for miljøvirkninger i den officielle klassificering af farlige stoffer, men som er klassificeret i ADR som vandforurenende eller mærket "Marine pollutant" i IMDG. |
| Skadested Skadestedet er det område eller den lokalitet, hvor der er indtruffet en skade, og hvor der er behov for indsættelse af primært redningsberedskabet. Skadestedet, der afgrænses af den indre afspærring, er indsatsleder-redningsberedskabs ansvarsområde. Indsatsleder-redningsberedskab har ansvaret for alle indsatte styrkers sikkerhed inden for indre afspærring. På skadestedet inden for indre afspærring vil en del af området være defineret som fareområde med særlige krav til personligt beskyttelsesudstyr. Der kan desuden efter indsatsleder-redningsberedskabs anvisninger være krav om personligt beskyttelsesudstyr på skadestedet generelt, eksempelvis hjelm og sikkerhedsfodtøj. |
| Skilt Skilt er et andet ord for orange skilt. Skiltet skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og UN-nummer. |
| Skum Skum anbefales generelt til dækning af brandbarlige væsker med henblik på at sikre mod antændelse henholdsvis at slukke branden. Alkoholbestandigt skum anbefales til dækning af brandfarlige væsker, der nedbryder almindeligt skum. Angivelsen af Alkoholbestandigt skum står i parantes for at understrege, at det er det mest velegnede, men at mangel på denne type skum ikke udelukker forsøg med almindeligt skum. |
| Slukningsmidler Egnede slukningsmidler angives i en prioriteret rækkefølge. Det førstnævnte slukningsmiddel vil således udfra et kemisk synspunkt være det mest velegnede. Hvilket middel, der skal anvendes ved en aktuel indsats, vil dog afhænge af brandens størrelse, tilgængelige slukningsmidler samt af, hvad der i øvrigt brænder. Mindre brande kan således oftest slukkes med pulver eller kulsyresne uafhængigt af, hvad der brænder. Når vand er angivet som slukningsmiddel, skal vandtåge anvendes. |
| Slukningsvand De lokale miljømyndigheder må i det konkrete tilfælde rådgive om håndteringen af det opsamlede slukningsvand. |
| Smelte Fast stof ved en temperatur over smeltepunktet. |
| Smeltepunkt Den temperatur (angivet i °C), ved hvilken et stof overgår fra fast tilstand til væsketilstand ved et tryk på 101,3 kPa. |
| Smittefarlige Gruppe af stoffer, der kan forårsage alvorlig sygdom hos mennesker og dyr. |
| Spasmolytika Krampeløsende lægemidler. |
| Specielle risici Fysisk-kemiske samt kemiske egenskaber, der kan have betydning ved et kemikalieuheld, og som ikke er nævnt under andre af de farlige egenskaber. Desuden er anført, hvorvidt der kan være behov for at kontakte andre myndigheder og aktører, eksempelvis Politi, Statens institut for strålebeskyttelse og Kemisk Beredskab. |
| Stabiliseret Stabilisering er hindring eller hæmning af en uønsket kemisk reaktion fx en omdannelse eller en nedbrydning. Det sker typisk ved tilsætning af et stof (en stabilisator). I visse sammenhænge bruges stabiliseret synonymt med inhiberet. |
| Stabilt sideleje Stabilt sideleje er en særlig liggestilling, der sikrer den tilskadekomne frie luftveje, så evt. opkast ikke blokerer luftvejene, og samtidig sørger stabilt sideleje for, at den bevidstløse person ikke ruller rundt. Stabilt sideleje benyttes primært, når du er nødt til at forlade en person, der trækker vejret normalt, eller hvis der er forhold der gør, at det er mest hensigtsmæssigt at lejre personen på siden. Stabilt sideleje afløser aflåst sideleje, men begge metoder er stadig fuldt anvendelige. |
| Stenose Forsnævring. |
| Stofidentifikationsnummer Et 4-cifret nummer svarende til et UN-nummer. Nummeret anbefales af de Forenede Nationer for et stof eller en stofgruppe. Anbefalede UN-numre er optaget i "Recommendations on the Transport of Dangerous Goods" UN-nummeret anvendes i reglerne for transport af farligt gods. For stoffer, hvor ADR angiver det, anføres nummeret nederst på de orange skilte. UN er forkortelsen for United Nations. |
| Stærk base Stærke baser er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 11,5. Eksempler på stærke baser er: - Kaliumhydroxid - Natriumhydroxid. baser forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan baser reagere voldsomt og under varmeudvikling med syrer og andre stoffer med sur reaktion, eksempelvis syrechlorider (fx benzoylchlorid). |
| Stærk syre Stærke syrer er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er højst 2. Eksempler på stærke syrer er: - Hydrogenbromid - Hydrogenfluorid - Saltsyre - Salpetersyre - Svovlsyre. syrer forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan syrer reagere voldsomt og under varmeudvikling med baser fx natriumhydroxid. |
| Stærkt oxidationsmiddel Stoffer, der ved en kemisk reaktion oxiderer et andet stof, eksempelvis: - Chromtrioxid - Hydrogenperoxid på mindst 20% - Natriumperoxid - Nitrogendioxid - Sølvnitrat. Oxidationsmidler er brandnærende og kan dermed fremme og vedligeholde en brand samt antænde brandbart materiale. Oxidationsprocessen kan forløbe under stor voldsomhed og varmeudvikling. |
| Stærkt reduktionsmiddel Stoffer, der ved en kemisk reaktion reducerer et andet stof, eksempelvis: - Arsin - Diboran - Hvidt phosphor - Phosphin. Reduktionsmidler reagerer voldsomt med oxidationsmidler. Reduktionsprocessen kan forløbe under stor voldsomhed og varmeudvikling. |
| Sublimere Når et stof sublimerer, går stoffet ved opvarmning direkte fra fast form over til dampform. For nogle stoffer kan der dog ved særlige forsøgsbetingelser bestemmes et smeltepunkt og eventuelt et kogepunkt. |
| Sundhedsfare Farer, som stoffer kan påføre mennesker fx ætsning af hud og øjne eller giftighed ved indtagelse. |
| Sundhedsfarlige stoffer Stoffer der udgør en fare for mennesker ved hudkontakt eller ved indånding, fx nitrøse gasser, hydrogenchlorid og hydrogencyanid. |
| Sundhedsskadelig Bruges i betydningen mindre giftig. Angives for stoffer, som er sundhedsskadelige i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Desuden betegnes stoffer, som alene har fået klassificeringen "meget giftig" eller "giftig" i relation til en sundhedsfare efter længere tids påvirkning også som sundhedsskadelige. |
| Sur reaktion Angives når pH i en vandig opløsning af stoffet er under 5. Se også under Syre. |
| Svage baser Svage baser er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 8 og højst 11,5. Det kan fx være anilin. |
| Svage syrer Svage syrer er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 2 og højst 6. Det kan fx være eddikesyre. |
| Symptomatisk behandling Behandlingsform som er rettet mod sygdommens symptomer, men ikke mod selve sygdommen. |
| Synker til bunds Stoffer, der er uopløselige i vand og samtidig har en massefylde på mere end 1,1 g per mL, antages at synke til bunds ved spild i vand. |
| Syre Syrer inddeles i stærke og svage syrer. Stærke syrer er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er højst 2. Det kan fx være saltsyre. svage syrer er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 2 og højst 6. Det kan fx være eddikesyre. Syrer forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan syrer reagere voldsomt og under varmeudvikling med baser, fx natriumhydroxid. |
| Tank Lukket beholder med en kapacitet på over 1 m3. I indsatskortene findes oplysninger om fareskilte og faresedler, eventuelt om farenummer og stofidentifikationsnummer til afmærkning af tanke. |
| Temperaturangivelse Fysisk-kemiske data er forsynet med oplysning om temperatur, når den anførte værdi vedrører en anden temperatur end 20 °C. |
| Tentativ grænseværdi Tentative (foreløbige) grænseværdier er regnestørrelser, der er benyttet som erstatning for grænseværdier, indtil endelige grænseværdier er fastsat. Værdierne er vejledende. |
| Trachea Luftrøret. |
| Transport ikke tilladt Enkelte kemiske stoffer og produkter eventuelt i visse koncentrationer er i farligt gods reglerne direkte anført som værende ikke tilladt at transportere. |
| Transportmærkning Angivelse af stoffets identifikationsnummer og klassifikation i henhold til farligt gods reglerne. Klassifikationen er suppleret med oplysninger om afmærkning af kolli og tanke. En streg (-) betyder sædvanligvis, at stoffet ikke er optaget i transportreglerne, og at der ikke er krav om at klassificere stoffet som farligt gods. I visse tilfælde betyder en streg (-), at der savnes relevante oplysninger herunder manglende entydighed i det foreliggende materiale. "Ikke omfattet" og "Transport ikke tilladt" angives for enkelte kemiske stoffer og produkter eventuelt i visse koncentrationer, når det i farligt gods reglerne direkte er anført som værende Ikke omfattet og dermed ikke betragtes som farligt gods henholdsvis som værende ikke tilladt at transportere. |
| Trykangivelse Fysisk-kemiske data er forsynet med oplysninger om tryk, når den anførte værdi vedrører et andet tryk end 101,3 kPa (1atm). |
| Umiddelbart farlige niveau IDLH-værdi (Immediately Dangerous to Life and Health concentrations), som anvendes af det amerikanske arbejdsmiljøinstitut (NIOSH). IDLH angiver den maksimale luftkoncentration, som man kan flygte fra inden for 30 minutter uden åndedrætsbeskyttelse og uden, at der opstår flugtforhindrende symptomer (fx alvorlig øjenirritation) eller varige mén. |
| UN UN er forkortelsen for United Nations. |
| UN-nummer UN-nummeret er et 4-cifret nummer. Nummeret anbefales af de Forenede Nationer for et stof eller en stofgruppe. UN-nummeret anvendes i reglerne for transport af farligt gods både på vej (ADR), til søs (IMDG) på jernbane (RID) og ved civil luftfart (ICAO). For stoffer, hvor ADR angiver det, anføres nummeret nederst på de orange skilte. |
| Uopløselige Angives for stoffer, der er moderat opløselige og uopløselige i vand. Moderat opløselig svarer til, at én del stof kræver mellem 10 og 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Uopløselig svarer til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. |
| v/v % Volumen/volumen-procent (ml pr. 100 ml) gældende ved 20 °C. |
| Ved eksplosionsfare Eksplosive stoffer tilhørende klasse 1 eller flegmatiserede eksplosivstoffer er stabile under normal transport. Udsættelse for stød eller friktion, brand i omgivelserne eller andre faktorer i den omgivende situation kan bevirke en øget risiko for detonation. Denne særlige fare forsøges imødegået ved angivelse af en mindste sikkerhedsafstand på 1.000 meter. |
| Vedtagen værdi LC50 - eller LD50 -værdi for bekæmpelsesmidler (pesticider), der fremgår af Miljøministeriets ”Bekendtgørelse om kemiske bekæmpelsesmidler” (BEK nr 533 af 18/6/2003). Bekendtgørelsen er ikke længere gældende, men det er besluttet at bibeholde værdierne, da de stadig vil kunne bruges som vejledende værdier. |
| Ventrikel Mavesæk. |
| Åndedrætsværn mod partikler Åndedrætsværn, som fjerner luftbårne partikler fra indåndingsluften. Filtrerende åndedrætsværn mod partikler opdeles på grundlag af deres effektivitet til at tilbageholde faste og væskeformige partikler i tre hovedklasser: P1, P2 og P3. P1-filtre har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i begrænset omfang mod støv (faste partikler). P2-filtre har en større udskillelsesgrad og beskytter derfor i større omfang. Det kan bruges mod sundhedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og virus. P3-filtre har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2 samt mod radioaktivt støv, bakterier og virus. Filtret er normalt til brug mod både faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside. Åndedrætsværn mod partikler bør suppleres med beskyttelse af øjnene. Fuld åndedrætsbeskyttelse yder også beskyttelse mod partikler. |
| Ætsende Angives for stoffer, som er »ætsende« i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. |
| Øjenværn Et egnet øjenværn beskytter øjnene helt mod faste stoffer på støv- eller partikelform. Fuld åndedrætsbeskyttelse yder også denne beskyttelse. |
| Øvre luftveje De øvre luftveje er en betegnelse for luftvejene mellem næse/mund og bronkier. |
I kapitlet nedenfor forklares blandt andet hvordan et indsatsområde bør organiseres ved uheld med farlige stoffer fx fastlæggelse af sikkerhedsafstand.
Organisering af indsatsområde, november 2022 (PDF-dokument 162 KB)
Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring.
Det er indsatsleder-brand, der har ansvaret for den tekniske indsats på skadestedet, og det er indsatsleder-politi, der i indsatsområdet har ansvaret for og koordinerer indsatsen uden for skadestedet, mens indsatsleder-sund leder den præhospitale indsats i indsatsområdet. Indsatsledelsen koordinerer således den samlede indsats i hele indsatsområdet.
Langt de fleste hændelser med kemiske stoffer vil være uforsætlige akutte uheld med kemiske stoffer. Da kemiske stoffers farlighed er uafhængig af, om en hændelse er tilsigtet eller utilsigtet, betragtes en sikkerhedshændelse med kemiske stoffer som udgangspunkt som forsætlige uheld med kemiske stoffer. Førsteindsatsen og indsatsområdets opbygning er derfor principielt ens i begge situationer. Renseproceduren vil derimod afhænge af stoffets kemiske egenskaber, herunder muligheden for aktivt at nedbryde stoffet ved brug af et dekontamineringsmiddel.
Ved såvel akutte uheld med kemiske stoffer som ved sikkerhedshændelser med kemiske stoffer fastlægges indledningsvist en sikkerhedsafstand, der afgrænser fareområdet. Fareområdet bør være afmærket og ligger altid inden for indre afspærring. Automobilsprøjten er velegnet til at markere grænsen til fareområdet.
I fareområdet vil der være et område med direkte kontakt med det farlige stof. Ved grænsen til området med direkte kontakt placeres et rensepunkt til effektiv og korrekt beskyttet rensning eller dekontaminering. Beskrivelse af rensning og dekontaminering, , se kapitlet Rensning og dekontaminering.
Indsatsmandskabets arbejde i fareområdet forudsætter brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed og under hensyntagen til, om der arbejdes i direkte kontakt med det farlige stof eller uden direkte kontakt.
Ubeskyttede personer i fareområdet skal fjernes, mens beboere i området bør opholde sig inden døre med vinduer og døre lukkede. Det kan være nødvendigt at foretage evakuering ud af fareområdet ved særligt høje koncentrationer af stoffer, der er farlige at indånde, ved brand eller eksplosionsfare samt ved længerevarende udslip.
I indsatskortene angives sikkerhedsafstanden til 10, 50, 100, 300 eller 1.000 meter. Ved endelig fastlæggelse af sikkerhedsafstanden indgår en række elementer, herunder udslippets omfang, stoffets farlighed og den omgivende situation, men de angivne sikkerhedsafstande skal betragtes som en minimumsvejledning ved et spild uden vind. Ved store eller samtidige spild af flere stoffer bør Kemisk Beredskab inddrages i fastlæggelsen af sikkerhedsafstanden.
Ved redning af personer, der er direkte truet af et spild af sundheds- eller brandfarlige stoffer, og som ikke selv kan forlade deres opholdssted (klasse 1-personer) kan en sikkerhedsafstand på 50 meter accepteres, forudsat at følgende betingelser for indsats opfyldes:
Hermed tages et praktisk hensyn til redningsberedskabets standardudstyr, hvilket muliggør en hurtig redningsindsats uden at kompromittere indsatspersonellets sikkerhed. Efterfølgende skal sikkerhedsafstanden for resten af indsatsen revurderes.
På skitsen ovenfor er personredningsreglen anvendt under kemikalieindsats med et stof, hvor sikkerhedsafstanden i indsatskortene er angivet til mindst 100 m, og hvor vinden er større end 2 m/sek. Den reducerede sikkerhedsafstand gælder for alle under redningsindsatsen, men revurdering kan medføre, at sikkerhedsafstanden for den endelige indsats bliver en anden. Den endelige fastlæggelse af sikkerhedsafstanden kan altid ske i samråd med Kemisk Beredskab.
Hvis et spild har en større udstrækning fx på vej, i kloak eller i en å, eller der er tale om et spild, hvor udstrømningen ikke er standset, vil sikkerhedsafstanden typisk være forøget.
Spild af faste stoffer vil naturligt ofte have en begrænset udstrækning, mens væsker lettere udbreder sig ad vej, i kloak, og i vand.
Omgivelsernes temperatur kan have indflydelse på stoffets tilstandsform. For eksempel vil et fast stof, som overgår til væskeform ved 10° C (stoffets smeltepunkt), være et fast stof på en kold vinterdag og en væske på en varm sommerdag. Ligeledes vil en væske, som overgår til gasfase ved 10° C (stoffets kogepunkt), være en flygtig væske på en kold vinterdag og en gas på en varm sommerdag.
Nogle stoffer med smeltepunkter over stuetemperatur transporteres i opvarmet tilstand, for at de skal være flydende og dermed pumpbare. Et eksempel herpå er smeltet phenol, som ved et spild vil afkøles og langsomt overgå til fast form.
Gasser og væskers dampe vil bevæge sig med vinden, men udbredelsen vil også afhænge af stoffets dampmassefylde. Stoffer med dampmassefylde over 1 er tungere end luft (fx benzin og chlor) og vil i større eller mindre grad udbrede sig langs jorden og i kloakrør etc., mens stoffer med dampmassefylde under 1 (fx ammoniak) er lettere end luft, og de vil i større eller mindre grad stige til vejrs. Stoffer med dampmassefylde 0,8 – 1,2 vil i praksis følge luftens bevægelse og ikke entydigt udbrede sig enten nedad eller opad.
Stoffets umiddelbart farlige niveau, AEGL-værdierne og grænseværdien (Arbejdstilsynets) kan anvendes til at vurdere dets farlighed. Disse værdier, evt. i kombination med lugtgrænsen, kan indgå i grundlaget for vurderingen af sikkerhedsafstanden.
Ved et spild med et stof, hvis lugtgrænse ligger under grænseværdien, kan sikkerhedsafstanden placeres nær det område, hvor stoffet kan lugtes. I dette tilfælde kan stoffet lugtes før, det bliver farligt.
Ved et spild med et stof, hvis lugtgrænse ligger over grænseværdien, AEGL-værdierne eller det umiddelbart farlige niveau, kan stoffet således kun lugtes, hvis det findes i en sundhedsskadelig eller farlig koncentration.
Det er også vigtigt at tage andre farlige egenskaber ved stoffet med i overvejelserne, fx om det er oxygenfortrængende, oxiderende (brand¬nærende) eller brandfarligt og om der evt. findes dampe i en eksplosionsfarlig koncentration.
Endvidere er det vigtigt at tage højde for eventuelle kemiske reaktioner, der vil have indflydelse på sikkerhedsafstanden. Omdannelse til ufarlige eller mindre farlige stoffer vil nedsætte sikkerhedsafstanden, mens om¬dannelse til farligere stoffer vil forøge sikkerhedsafstanden. Brand er også en kemisk reaktion, der vil kunne give anledning til forøget sik¬kerhedsafstand grundet dannelse af sundhedsfarlige stoffer. Andre ek¬sempler kunne være dannelse af chlor, hvis syre tilsættes til en hypo-chlorit-opløsning, og dannelse af hydrogenchlorid, hvis phenylacetyl¬chlorid kommer i kontakt med vand. I begge disse tilfælde vil en øget sikkerhedsafstand være aktuel, da de dannede gasser er sundhedsfar-lige. Omvendt vil dannelse af chlor som følge af en kemisk reaktion give et mindre udslip, og dermed kræve en mindre sikkerhedsafstand, end et udslip fra en tank med fordråbet chlor.
Vinden har indflydelse på et stofs udbredelse og kan dermed også have indflydelse på sikkerhedsafstanden.
Øget vindstyrke vil i de fleste tilfælde være ensbetydende med øget sikkerhedsafstand i vindretningen. Dog kan vinden også medvirke til hurtigere fortynding af farlige koncentrationer, men dette vil især være aktuelt for mindre spild, hvor der ikke sker en fortsat udstrømning af det farlige stof.
Ved svag vind (ca. 2 m/sek.) eller mindre vil fareområdet ofte være cirkulært, mens fareområdet ved kraftigere vind vil være udstrakt i vindretningen og tragtformet. Såfremt det ikke umiddelbart er muligt at fastsætte fareområdet, kan sikkerhedsafstanden indledningsvist ganges med en faktor 3 i medvindsretningen. Den endelige fastlæggelse af fareområdet bør herefter ske i samråd med Kemisk Beredskab.
Partikler, væskers dampe og gasser følger som udgangspunkt luftens vandrette bevægelse. Men forhindringer i landskabet, som skov, bygninger og lignende, kan have stor indflydelse på deres udbredelse. De lokale vindforhold kan være komplekse og give mulighed for, at partikler, væskers dampe og gasser kan udbrede sig til siden og imod normalvindretningen.
Redningsberedskabets førsteindsats vil altid være af livreddende og/eller skadesbegrænsende karakter. Den skadesbegrænsende indsats vil som hovedregel reducere situationens farlighed, og dermed ændre grundlaget for vurderingen af sikkerhedsafstanden.
Hvis et stof afdækkes fx med skum, kan afdampningen i mange tilfælde mindskes, og en eventuel eksplosionsfare minimeres.
Hvis et spilds udstrømning eller udbredelse kan standses eller mindskes, kan det også have indflydelse på sikkerhedsafstanden. Eksempelvis kan fordampningen af fordråbede gasser mindskes ved brug af udstyr til genkondensering (også kaldet impaktering), og vandopløselige gasser kan søges slået ned med vandtåge.
Ligeledes er det normal indsatstaktik, at væltede større beholdere - fx tankvogne – tømmes, før de rejses til normal position, så risiko for spild under bjærgningen fjernes. Er det ikke muligt at tømme beholderen, må dette forhold indgå i vurderingen af sikkerhedsafstanden på det aktuelle tidspunkt. Det bør her sikres, at sikkerhedsafstanden er tilstrækkelig, så den kan mindskes frem for udvides, under indsatsen.
Hvis en hændelse involverer radioaktive kilder, eller radioaktivitet generelt, skal der tages specielle hensyn i indsatsen. Nedenfor findes vejledning til forskellige typer hændelser med radioaktive kilder.
Hver dag er der transporter med radioaktive stoffer på tværs af landet. Indsatsen i forhold til et transportuheld afhænger af typen af radioaktivt materiale og af transportkolli. Herunder findes vejledninger til indsatsmæssige forholdsregler ved forskellige typer transportuheld.
Ved brand i lokaler eller bygninger, hvor der findes radioaktive materialer, skal der tages hensyn til dette under indsatsen. Kontakt Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS-døgnvagt) og hvis muligt opsøg lokale ressourcepersoner i den pågældende virksomhed, for at få yderligere informationer om placering og type af det radioaktive materiale.
Kapitlet omhandler de generelle emner og problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med et uheld med kemiske stoffer, hvor der kræves henholdsvis rensning og dekontaminering.
Rensning og dekontaminering, november 2022 (PDF-dokument 229 KB)
Redningsberedskabet er ansvarlig for rensning af kemikalieforurenede personer på skadestedet inden overdragelse til præhospitalt personale. Det præhospitale personale m.fl. har ikke beskyttelsesudstyr til at kunne håndtere forurenede personer. Den præcise arbejdsdeling mellem redningsberedskabet og sundhedsberedskabet afhænger af omstændighederne og aftales i indsatsledelsen.
Behovet for rensekapacitet og dekontaminering varierer fra kommune til kommune, hvilket der vil være taget højde for i forbindelse med den risikobaserede dimensionering. De lokale risici afhænger eksempelvis af placering af kemisk industri og større færdselsårer med transport af farligt gods. Alle redningsberedskaber bør dog være i stand til at udføre en rensning af både kemikalieforurenede personer og indsatspersonel.
Rensning og dekontaminering i praksis er meget situations- og stofafhængig, og der er ingen absolutte regler, der skal overholdes. En stor grad af tilpasning og improvisation er derfor nødvendig for at opnå en hurtig og effektiv udført rensning i indsatsområdet.
Sekundær forurening er overførsel af kemiske stoffer fra kemikalieforurenede personer eller fra disses tøj til andre personer, som efterfølgende kan påvirkes af forureningen. Eliminering af sekundær forurening er særlig relevant i de tilfælde, hvor spildet består af giftige eller ætsende kemiske stoffer.
Rensning på skadestedet har derfor tre overordnede formål:
Fortsat skylning og behandling i ambulance, og efterfølgende på sygehus, kan være nødvendig.
Stabilisering og behandling af kritisk tilskadekomne personer som følge af fx trafikuheld skal ikke afvente rensning, hvis der er tale om mindre farlige stoffer, som eksempelvis diesel. Omvendt skal mandskabets sikkerhed have førsteprioritet ved rensning af personer, så eksponering af indsatspersonel via sekundær forurening undgås.
Hændelser med kemiske stoffer kan udløse frygt i befolkningen, hvilket kan resultere i et stort antal psykosomatiske følgevirkninger, eksempelvis psykisk betinget opfattelse af symptomer efter hændelser med kemiske stoffer. Desuden vil personers følsomhed for kemiske stoffer variere, og det er derfor ikke usædvanligt, at kemiske stoffer med en kraftig eller irriterende lugt kan forårsage symptomer selv i koncentrationer, der ligger væsentligt under det farlige niveau. Viden om symptomer efter udsættelse for det spildte stof kan bruges til udelukkelse af eksponering. Hvis der er tvivl om kemikalieforurening eller ej, skal personer som udgangspunkt behandles som værende forurenede.
Ved rensning forstås skylning med vand (eventuelt efterfulgt af sæbevask) af forurenede personer, indsatspersonel og materiel, mens der ved dekontaminering forstås en kemisk omdannelse og uskadeliggørelse af en forurening på kemikaliedykkere og materiel med et dekontamineringsmiddel.
Ved forurening med kemiske stoffer kræves almindeligvis alene rensning med vand. I de tilfælde, hvor dekontaminering anbefales, vil rensning med vand imidlertid fortsat have en positiv omend nedsat effekt. Ubeskyttede personer må ikke dekontamineres.
Det første skridt i forbindelse med rensning eller dekontaminering er erkendelse af behovet for rensning og eventuelt identifikation af det kemiske stof. Hjælp til identifikation kan eksempelvis opnås gennem transportmærkning, brugermærkning, kontakt til afsender eller modtager eller via kontakt til Kemisk Beredskab.
Personer og indsatspersonel, der kun har været eksponeret for gasformige stoffer i fareområdet og således ikke har været i direkte kontakt med kemiske stoffer, renses eller dekontamineres som udgangspunkt ikke. Dog kan gasformige kemiske stoffer fortsat afdampe fra indsatspåklædningen eller fra tøjet. Afdampningen fra påklædningen kan i særlige tilfælde have et sådant omfang, at involverede personer eller indsatspersonel kan blive påvirkede. Dette kan eksempelvis ske ved langvarig indsats, ved høje koncentrationer og/eller ved indsats med særligt farlige kemiske stoffer. Indsatsleder-brand kan i den situation vurdere, at personer og indsatspersonel skal renses eller dekontamineres. Indsatsbeklædning eller tøj eksponeret for gasformige stoffer bør altid udluftes grundigt eller pakkes i lufttætte poser og vaskes efterfølgende. Ved udsættelse for aerosoltåge (små luftbårne dråber) renses eller dekontamineres altid svarende til direkte kontakt.
I Informationssystemet for farlige stoffer anbefales én af følgende fem former for rensning eller dekontaminering (sidstnævnte kun beskyttet indsatspersonel og materiel):
Ved eksponering for gasformige stoffer kan brug af overtryksventilator fremme afdampningen. Dette vil være særligt relevant efter eksponering for giftige eller ætsende gasser.
Skyllevand fra rensning eller dekontaminering er grundet den store fortynding ikke risikoaffald og kan udledes til kloak.
Redningsberedskabet skal hurtigst muligt rense forurenede personer ved afklædning af tøj og efterfølgende skylning med vand. Rensningen iværksættes umiddelbart, og den indledende rensning afventer ikke opsætning af rensefacilitet, da en hurtig rensning kan være afgørende for eventuelle varige men. Rensning fortsættes, indtil yderligere udsættelse for stoffet er ophørt, og spredning af forureningen til omgivelserne dermed undgås.
Rensningen tilpasses det aktuelle stof og situationen, og der kan eventuelt suppleres med sæbe og svamp/børste. Anvendelse af sæbe vil øge rensningens effektivitet overfor ikke-vandopløselige stoffer, mens brug af svamp/børste vil øge rensningens mekaniske effekt, hvilket også bidrager til fjernelse af anden forurening og snavs.
Et rensepunkt til rensning af personer består typisk af:
Rensning af personer indeholder minimum følgende trin:
Inhalation af aerosol eller støv kan nødvendiggøre skylning af mund, næse og ører. Efterfølgende overføres personen eventuelt til behandlingsplads og videre transport til modtagelse på sygehus.
Ved redning af personer i området med direkte kontakt anvendes det for mandskabet nødvendige beskyttelsesniveau, hvilket oftest vil være kemikalieindsatsdragt eller beskyttelsesdragt. For at øge indsatstiden for kemikaliedykkerne kan kemikalieforurenede personer ved grænsen af området med direkte kontakt afleveres til andet indsatspersonel iført normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse. Transport af personer ud af fareområdet indebærer risiko for sekundær forurening af indsatsmandskabet og dermed behov for rensning eller kassation af forurenet udstyr.
Ved rensning af forurenede personer placeres rensepunktet på kanten af fareområdet og dermed væk fra spildet. Herved undgås yderligere udsættelse for farligt stof, og indsatspersonellet kan anvende en lavere grad af personlig beskyttelse for hurtigt at kunne rense mange forurenede personer. Det nødvendige personlige beskyttelsesniveau for mandskabet er situationsafhængigt. Da mængden af farlige kemiske stoffer på forurenede personer normalt er lille, vil en mulig inhalationsrisiko for mandskabet være minimal.
Improviseret rensning med vand af kemikalieforurenede personer i forbindelse med transport ud af fareområdet kan medføre øget kemikaliepåvirkning af huden. Dette skyldes, at skylning med vand udvendigt på tøjet kan medføre forøget gennemtrængning af kemiske stoffer. Det kan derfor være en fordel at undlade at skylle forurenede personer, før tøjet er fjernet. Dette gælder i særdeleshed for faste stoffer, hvorfor indledende skylning med vand i denne situation frarådes. For væsker, der i et vist omfang af sig selv vil trænge gennem tøjet, må det i hvert enkelt tilfælde vurderes, om fordelen ved fortynding af spildet opvejer risikoen for øget gennemtrængning af beklædningen. Hurtig afskylning med vand af bar hud vil altid have en gavnlig effekt.
I forbindelse med rensningen er det vigtigt at sortere og mærke alle beklædningsgenstande og personlige effekter. Efter redningsberedskabets vurdering kan effekter som ure, nøgler, smykker, punge, telefoner mv. blive hos de eksponerede personer.
Aftagning af tøj fjerner op til 85 % af forureningen og er formentlig den enkeltfaktor, der spiller den største rolle i forhold til at reducere påvirkningen fra kemiske stoffer. Desuden opnås en væsentlig reduktion i risikoen for sekundær forurening af andre. For at øge rensningens effektivitet er det vigtigt at fjerne så meget forurenet tøj som muligt. Ideelt fjernes tøjet ved afklipning, hvorved ansigt og øjne ikke eksponeres, når tøjet løftes over hovedet. Fjernelse af tøj og hurtig skylning med store mængder vand bør prioriteres over opsætning af rensetelt, fremstilling af sæbeopløsning og andet.
Efter afklædning bør rensningen tage mellem 30 sekunder og 3 minutter pr. person afhængig af situationen. Der renses oppefra og ned, og anvendelse af en blød svamp og sæbe fremmer rensningens effektivitet.
Rensning udendørs i koldt vejr indebærer særlige udfordringer, da afkøling af eksponerede personer i sig selv kan give anledning til skader, og i visse tilfælde endda skader, der kan være mere alvorlige end kemikalieskaden. Til gengæld kan rensning indendørs medføre udsættelse for højere koncentrationer af farlige kemiske stoffer på grund af større afdampning ved højere temperaturer og det mindre luftvolumen. Rensning udendørs under anvendelse af opvarmet vand vil derfor være ideelt, alternativt fjernes forurenet tøj udendørs og hermed en stor del af forureningen, og rensning gennemføres derefter indendørs.
Efterfølgende skal rensede personer forsynes med nødbeklædning og hurtigst muligt overføres til behandlingsplads eller opsamlingssted.
Rensning af mange forurenede personer følger samme principper som beskrevet ovenfor. Det er derfor vigtigt at have fokus på hurtig iværksættelse af rensning. Brug af improviserede metoder ved anvendelse af automobilsprøjter, lokale idrætsfaciliteter, svømmehaller eller andet skal derfor overvejes.
Tidsforbruget til rensning er i særdeleshed kritisk i situationer, hvor der er mange forurenede personer. En langvarig og grundig rensning fjerner naturligvis mest forurening, men hvis mange forurenede personer skal renses, bør hurtig rensning prioriteres. Herved opnås, at eksponeringen for mest muligt af stoffet standses for flest mulige personer.
Alt indsatspersonel og materiel, der har været i direkte kontakt med kemiske stoffer eller forurenede personer, skal renses med vand og eventuelt sæbe. Da redningsberedskabet indsættes iført personligt beskyttelsesudstyr vil formålet med rensning af indsatspersonel og materiel alene være at undgå sekundær forurening og spredning af stoffet.
Rensningen tilpasses det aktuelle stof og situationen, og der kan eventuelt suppleres med sæbe og svamp/børste. Anvendelse af sæbe vil øge rensningens effektivitet overfor ikke-vandopløselige stoffer, mens brug af svamp/børste vil øge rensningens mekaniske effekt, hvilket også bidrager til fjernelse af anden forurening og snavs.
Et rensepunkt til rensning af indsatspersonel består typisk af:
Rensning af indsatspersonel indeholder minimum følgende trin:
Ved grænsen til området med direkte kontakt placeres et rensepunkt. Rensepunktet bruges til rensning af indsatspersonel og materiel for at undgå spredning af forureningen. Indsatspersonel skal efter rensning fortsat bære det nødvendige beskyttelsesudstyr i fareområdet.
Ved hændelser med specifikke kemiske stoffer, fx cyanid- og fluor-forbindelser, visse pesticider og kemiske kampstoffer, er rensning af indsatsmandskab og materiel med vand og sæbe ikke tilstrækkelig. I disse situationer kræves en dekontaminering, hvorved forureningen omdannes og uskadeliggøres ved brug af et dekontamineringsmiddel.
Metoden anvendes til materiel og beskyttet indsatspersonel, der har været i kontakt med forureningen. Typen, koncentrationen og indvirkningstiden af det valgte dekontamineringsmiddel tilpasses den aktuelle forurening og situationen. Til støtte herfor angives på indsatskortene for de relevante stoffer et passende dekontamineringsmiddel.
Dekontaminering afsluttes altid med en afskylning med vand for at fjerne dekontamineringsmidlet.
Ved alle hændelser med kemiske stoffer, hvor dekontaminering overvejes, bør Kemisk Beredskab kontaktes, inden der træffes endelig beslutning om valg af dekontamineringsmiddel.
Ubeskyttede personer må ikke dekontamineres.
Dekontaminering foregår ved brug af svamp/børste med dekontaminerings¬opløsning indeholdende eksempelvis aktivt chlor. Indvirkningstiden er 15 minutter, hvilket skal indregnes i personellets samlede indsatstid. Efter endt dekontaminering afskylles med vand, hvorefter personligt beskyttelsesudstyr aflægges på kanten af fareområdet. Engangsdragter og andet engangsudstyr bortskaffes. Genbrugsudstyr kan isoleres, indtil eventuelt analysesvar foreligger. Dekontaminering af genbrugsudstyr kan have en nedbrydende effekt på udstyret, hvilket skal overvejes inden fremtidig brug.
Ved grænsen til området med direkte kontakt placeres et dekontamineringspunkt. Dekontamineringspunktet bruges til indsatspersonellet og det anvendte materiel. Efter endt dekontaminering afskylles indsatspersonel og materiel med vand. Indsatspersonel skal efter dekontaminering fortsat bære det nødvendige beskyttelsesudstyr i fareområdet.
Beskyttet indsatspersonel hjælper hinanden med dekontaminering. Etablering af alternativ luftforsyning, fx luftbatteri, bør overvejes for at forlænge indsatstiden.
I Informationssystemet om farlige stoffer angives kun en overordnet beskrivelse af den anbefalede dekontamineringsopløsning. En detaljeret beskrivelse af fremstillingen af specifikke dekontamineringsopløsninger vil helt afhænge af de tilgængelige produkter. Kemisk Beredskab kan kontaktes med henblik på vejledning om fremstilling af dekontamineringsopløsninger.
En basisk dekontamineringsopløsning indeholdende aktivt chlor vil typisk kunne fremstilles ved fortynding af en hypochlorit-opløsning eller opløsning af et fast produkt indeholdende calciumhypochlorit. Hypochlorit anvendes typisk som blegemiddel eller desinfektionsmiddel til rengøring eller swimmingpools, og der findes et stort antal kommercielt tilgængelige produkter, der alle potentielt vil kunne anvendes til fremstilling af en dekontaminerings¬opløsning.
Produkterne vil normalt være beskrevet ved indholdet af tilgængeligt eller aktivt chlor. Betegnelsen bruges til at sammenligne effekten af et blegemiddel med en opløsning af frit chlor. Et blegemiddel med 39 % aktivt chlor har derfor en blegeeffekt svarende til en opløsning indeholdende 39 % chlor. Indholdet af aktivt chlor vil derfor være bestemmende for mængden, der skal anvendes til fremstilling af en dekontamineringsopløsning. Der ønskes en brugsopløsning med 0,5 – 1 % aktivt chlor.
En basisk dekontaminerings-opløsning indeholdende aktivt chlor fremstilles enklest ved fortynding af 1,5 liter chlorholdigt blegemiddel, som fx Klorin®, til 10 liter brugsklar dekontamineringsopløsning.
Alternativt fremstilles dekontamineringsopløsningen ved opløsning af 200 g calciumhypochlorit indeholdende 39 % aktivt chlor i 10 liter vand.
En basisk, calciumholdig dekontamineringsopløsning vil typisk kunne fremstilles ved opløsning af et fast produkt indeholdende brændt eller læsket kalk. Ved tilsætning af vand til brændt kalk (calciumoxid) omdannes dette til læsket kalk (calciumhydroxid). Læsket kalk anvendes til cement og mørtel.
En basisk, calciumholdig dekontamineringsopløsning fremstilles enklest ved opløsning af 20 g brændt eller læsket kalk i 10 liter vand.
Koncentrationen af brugsopløsning til dekontaminering af materiel kan være 10 gange stærkere end de opløsninger, der anvendes til dekontaminering af personer.
Dette kapitel omkring risikogrænseværdier er en følge af, at der er indført AEGL-2 (30 min.) og AEGL-3 (30 min.) på alle indsatskort, hvor der findes en AEGL værdi. Kapitlet nævner de gængse risikogrænseværdier, der anvendes i dag. Desuden omtales, hvordan Kemisk Beredskab ser risikogrænseværdierne anvendt mest hensigtsmæssigt ved et uheld med kemiske stoffer.
Risikogrænseværdier , november 2022 (PDF-dokument 257 KB)
En risikogrænseværdi – eller en eksponeringsgrænseværdi - er en koncentration i luften af et kemisk stof (en gas eller dampe fra en væske). Efter indånding af denne eller en højere koncentration i et givent tidsrum – eksponeringstiden - er der risiko for helbredsmæssige påvirkninger. Den præcise sammenhæng mellem koncentration, eksponeringstid og helbredsmæssig konsekvens er forskellig for forskellige kemiske stoffer og helbredsmæssige effekter.
Risikogrænseværdier for kemiske stoffer angives i parts per million (ppm) eller i milligram per kubikmeter (mg/m3). I Danmark kendes grænseværdier for længerevarende eksponering i miljø- og arbejdsmiljøsammenhænge.
Internationalt findes forskellige risikogrænseværdier for enkeltstående eller sjældne hændelser:
De enkelte typer risikogrænseværdier gennemgås nedenfor.
AEGL-værdierne er udviklet under det amerikanske Environmental Protection Agency’s AEGL program. AEGL-værdierne beskriver risikoen for mennesker som følge af enkeltstående eller sjældne udsættelser for luftbårne kemiske stoffer. AEGL-værdierne er udviklet som retningslinier for både nationale og lokale myndigheder samt private virksomheder i relation til håndtering af hændelser med kemiske stoffer. AEGL programmets websted http://www.epa.gov/aegl/ indeholder en søgbar database over AEGL-værdier og en samlet liste over kemiske stoffer med AEGL-værdier. Der findes AEGL-værdier for forskellige eksponeringstider.
De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde:
ERPG-værdierne er udviklet under det amerikanske American Industrial Hygiene Associations (AIHA) Emergency Response Planning udvalg. Retningslinjerne er udviklet til brug i lokalsamfundets beredskabsplanlægning for håndtering af potentielle udslip af kemiske stoffer. ERPG-værdierne er retningslinjer for enkelt-eksponeringer og er beregnet til brug som værktøj til at vurdere forebyggelse og afhjælpning af ulykker samt ved udarbejdelse af beredskabsplaner. På AIHAs hjemmeside findes de officielle ERPG-værdier samt yderligere oplysninger om udviklingen af ERPG-værdier (https://www.aiha.org/get-involved/aiha-guideline-foundation/erpgs).
ERPG-værdierne tager udgangspunkt i næsten alle individer i en befolkning og en eksponeringstid på en time.
IDLH-værdierne er defineret af det amerikanske National Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH). Værdierne angiver den maksimale luftkoncentration, som man kan flygte fra inden for 30 minutter uden åndedrætsbeskyttelse, og uden at der opstår flugtforhindrende symptomer (fx alvorlig øjenirritation) eller varige mén.
IDLH-værdierne blev udviklet af NIOSH i midten af 1970'erne som kriterier ved valg af åndedrætsværn. Formålet med udviklingen af IDLH var at sikre, at arbejdstagere kunne undslippe fra et forurenet arbejdsmiljø i tilfælde af svigt af åndedrætsværnet. IDLH-Værdierne kan findes på hjemmesiden http://www.cdc.gov/niosh/idlh/default.html .
Til risikovurdering ved akutte uheld med kemiske stoffer anbefales det at anvende AEGL-værdier, hvis de findes, alternativt at anvende ERPG-værdier.
I figur 1 er sammenhængen mellem koncentrationen af et kemisk stof og de enkelte typer risikogrænseværdier og deres effekter skitseret.
Figur 1: Risikogrænseværdier AEGL og ERPG kontra helbredseffekter. Bemærk, at lugt/smag afhænger meget af det kemiske stof og ikke altid kan erkendes.
Risikogrænseværdier kan anvendes sammen med spredningsmodeller for kemiske stoffer som rettesnor ved vurdering af fareområder og konsekvensvurderinger fx ved beredskabsplanlægning eller ved uheldssituationer af længere varighed. Ved disse spredningsberegninger tages udgangspunkt i et eller flere scenarier med forud definerede kildestyrker (kg/sekund) ved et udslip.
Ved Kemisk Beredskab anvendes primært beslutningsstøtte-programmet ARGOS (Accident Reporting and Guiding Operational System), som bygger på spredningsmodellen rimpuff og vejrprognoser fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Modelberegningerne kan på denne måde udføres ved en akut situation med det aktuelle vejr. Ved beredskabsplanlægning udføres modelberegningerne typisk med to meget forskellige vejrsituationer. Der vælges to dage, og modelberegningerne viser, hvor stor udbredelsen af stofferne ville have været på de eksakte dage og tidspunkter. Beregningerne kan på denne måde give et indtryk af, hvor stor indflydelse vejrforholdene har for udbredelsen af de valgte stoffer.
Med spredningsmodellerne beregnes en koncentrationsprofil for det kemiske stof, og denne kan så kombineres med en eller flere risikogrænseværdier. På denne måde fremkommer kurver i figuren (isokurver), som repræsenterer en bestemt koncentration af det kemiske stof ved modelberegningen. Ved et udslip af et kemisk stof (gas eller dampe) vil isokurven for AEGL-2 (30 minutter) være en god indikation af fareområdets udstrækning.
I figur 2 er der vist et eksempel på beregnede isokurver med tilsvarende risikoområder svarende til AEGL-1, AEGL-2 og AEGL-3 ved ARGOS modellering af et udslip af chlor. Figuren viser situationen 30 minutter efter udslippets start. Det lille kryds i den gule firkant markerer kilden til udslippet. Der er vist isokurver svarende til AEGL-værdier for 30 minutters eksponering. Den yderste isokurve omkranser det område, hvor koncentrationen af chlor i luften er 0,5 ppm eller højere (AEGL-1). Den midterste isokurve omkranser det område, hvor koncentrationen af chlor i luften er 2,8 ppm eller højere (AEGL-2). Den inderste isokurve omkranser det område, hvor koncentrationen af chlor i luften er 28 ppm eller højere (AEGL-3).
Figur 2: Eksempel på modellering med ARGOS af et udslip af chlor. Der er vist et øjebliksbillede 30 minutter efter udslippets start. På figuren er vist isokurver for AEGL (30 minutter). Det grønne område omkranses af AEGL-1, det gule område omkranses af AEGL-2 og det røde område omkranses af AEGL-3. AEGL-2 kan være en god indikator på fareområdets udstrækning.
Lugtgrænsen, altså den koncentration af et kemisk stof, som kan erkendes med lugtesansen, er meget forskellig for de enkelte kemiske stoffer. Evnen til at erkende lugte varierer endvidere mellem individer. Alligevel kan det være relevant at sammenholde lugtgrænsen for et kemisk stof med risikogrænseværdier.
Lugtgrænsen kan være højere eller lavere end fx AEGL-2 værdien. Er lugtgrænsen højere, kan en person forventes at være i et fareområde (her fx området, der omkranses af isokurven AEGL-2, 30 minutter) uden at kunne erkende lugten af stoffet. Er lugtgrænsen derimod lavere end risikogrænseværdien, er man som udgangspunkt udenfor fareområdet, hvis stoffet ikke kan lugtes.
I Informationssystemet om farlige stoffer er der angivet AEGL-2 (30 min) og AEGL-3 (30 min) for de stoffer, hvor værdierne er tilgængelige. Dette er valgt på baggrund af, at AEGL-værdierne er en beredskabsorienteret værdi, hvorimod det umiddelbart farlige niveau for liv og helbred (IDLH) er en arbejdsmiljøværdi. AEGL tager højde for svage individer, såsom ældre mennesker og børn, hvorimod IDLH tager udgangspunkt i en normal amerikansk arbejder.
Der vil stadig være IDLH-værdier på indsatskortene. Tidligere var der IDLH-værdier for mange flere stoffer end der var AEGL-værdier for, men i de seneste år er der kommet en del flere AEGL-værdier. Normalt vil IDLH-værdien være højere end AEGL-2 og AEGL-3 værdierne, men det kommer meget an på, hvilke virkningsmekanismer de enkelte stoffer har i kroppen. Derfor kan det være nødvendigt at gå tilbage i litteraturen og se, hvad de enkelte AEGL- og IDLH-værdier er baseret på.
Kemisk Beredskab anvender AEGL-2 værdierne til at vurdere afgrænsningen af fareområdet. Inden for dette område er der risiko for, at personer kan få varige irreversible skader. Kemisk Beredskabs vurdering er, at der inden for dette område bør overvejes varsling, så alle personer i området kommer inden døre og får lukket døre og vinduer. Indenfor AEGL-3 området bør det vurderes, om personer i området skal evakueres, hvis indsatsen strækker sig over længere tid.
Dette kapitel er en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved hændelser med kemiske stoffer, der ikke er eksplosionsfarlige, radioaktive eller smittefarlige.
Valg af personligt beskyttelsesudstyr, november 2022 (PDF-dokument 107 KB)
Dette kapitel om personlig beskyttelse skal læses som en vejledning til brug for redningsberedskabets valg af personligt beskyttelsesudstyr ved hændelser med kemiske stoffer, der ikke er eksplosionsfarlige, radioaktive eller smittefarlige. Kapitlet omhandler heller ikke emner som faldsikring, skridsikring, støjværn, gnistfrit udstyr og beskyttelse mod vejr/vind, spidse og skarpe genstande og øvrige særlige farer på skadestedet.
Kemiske stoffer findes i tre forskellige tilstandsformer: gasser, væsker og faste stoffer. Uafhængig af tilstandsformen kan de kemiske stoffer have forskellige farlige egenskaber: Eksplosiv, brandfarlig, oxiderende, giftig, ætsende eller miljøfarlige. Kombinationen af tilstandsform og farlige egenskaber giver mange forskellige muligheder for at påvirke kroppen, hvorfor hændelser med kemiske stoffer kræver særlig personlig beskyttelse af mandskabet for at sikre en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig indsats.
Kemiske stoffers effekt på kroppen bestemmes af de farlige egenskaber og den måde, hvorpå man udsættes for stoffet. De primære måder, hvorpå kemiske stoffer kan optages, og dermed påvirke kroppen, er gennem munden (via mundhulen eller mave/tarm-kanalen), gennem huden, ved indånding eller ved injektion. Eliminering af disse eksponeringsveje ved anvendelse af egnet personlig beskyttelse beskytter derfor kroppen mod effekterne af kemiske stoffer
Afhængig af situationen og det kemiske stof anvendes normal indsatsbeklædning (med eller uden fuld åndedrætsbeskyttelse), beskyttelsesdragt (med eller uden fuld åndedrætsbeskyttelse) eller kemikalieindsatsdragt (altid med fuld åndedrætsbeskyttelse). Endvidere skal der tages hensyn til om mandskabet er i direkte kontakt med det kemiske stof eller om mandskabet er i fareområdet uden direkte kontakt. Information om anbefalet personlig beskyttelse for specifikke kemiske stoffer kan findes i ”Informationssystemet om kemiske stoffer”.
Kemikalieindsatsdragter og beskyttelsesdragter går samlet under betegnelsen kemikaliebeskyttelsesdragter. Mange kemikaliebeskyttelsesdragter vil være testet og godkendt efter europæiske standarder. Standarderne er minimumsstandarder, og dragter godkendt efter samme standard er ikke nødvendigvis lige resistente over for de samme kemikalier. Afhængig af dragtmateriale, dragttykkelse og forarbejdning kan specifikationerne og resistenstiderne variere. I Informationssystemet er det derfor nødvendigt at referere til kemikaliebeskyttelsesdragter, som ifølge producenten af dragten er egnet til beskyttelse mod det konkrete stof. Bemærk, at der for dragter med påsatte handsker findes separate resistenstider for handskerne. Der kan desuden findes separate resistenstider for selve dragtmaterialet og konkrete delelementer på dragten, eksempelvis syninger, lynlåse og andre svage punkter.
Anvendelse af luftforsynet åndedrætsværn gør brugeren uafhængig af den omgivende atmosfære, fx ved hjælp af trykflaskeapparat. Fuld åndedrætsbeskyttelse beskytter derfor kroppen mod eksponering ved indånding eller indtagelse og anbefales ved håndtering af stoffer, som er giftige, ætsende eller ukendte. Fuld åndedrætsbeskyttelse skal altid anvendes i tilfælde af brand, i lukkede rum eller ved højere koncentrationer af kemiske stoffer i det fri.
Filtrerende åndedrætsværn er opdelt i forskellige typer afhængig af hvilke kemiske stoffer, de yder beskyttelse imod. Anvendelsesområdet er tillige angivet ved en farvekode, se nedenfor. Overordnet inddeles filtrene i partikelfiltre, gasfiltre og kombinationsfiltre. Sidstnævnte yder samtidig beskyttelse mod gas og partikler. Det er vigtigt at huske, at gasfiltre ikke beskytter mod partikler, og partikelfiltre ikke beskytter mod gasser. Gasfiltrene inddeles i tre klasser: Lavkapacitets-filtre (klasse 1), middelkapacitets-filtre (klasse 2) og højkapacitetsfiltre (klasse 3). Tilsvarende inddeles partikelfiltre i tre klasser.
Brug af filtrerende åndedrætsværn kræver, at iltkoncentrationen i luften er normal, at det kemiske stof er kendt, at koncentrationen ikke er for høj, at filteret er egnet til beskyttelse mod det pågældende stof, og at stoffet kan erkendes i masken, når det trænger igennem filteret. Disse begrænsninger gør, at filtermasker ikke er egnet til generel beskyttelse af indsatspersonel ved hændelser med kemiske stoffer. Filtermasker bør derfor ikke anvendes med mindre helt særlige forhold gør sig gældende, og Kemisk Beredskab bør kontaktes inden endelig beslutning om anvendelse.
Filtrerende åndedrætsværn mod partikler kan dog anvendes, hvis formålet alene er at fjerne luftbårne partikler fra indåndingsluften. Filtrerende åndedrætsværn mod partikler opdeles på grundlag af deres effektivitet til at tilbageholde faste og væskeformige partikler i tre hovedklasser: P1, P2 og P3. P1-filtre har den laveste udskillelsesgrad og beskytter derfor kun i begrænset omfang mod støv (faste partikler). P2-filtre har en større udskillelsesgrad og beskytter derfor i større omfang. Det kan bruges mod sundhedsskadeligt og giftigt støv, men ikke mod radioaktivt støv, bakterier og vira. P3-filtre har den største udskillelsesgrad og beskytter som klasse P2 samt mod radioaktivt støv, bakterier og vira. Partikelfiltret er normalt til brug mod både faste partikler og væskeformige aerosoler. Er filtret afprøvet efter EN149:2001, beskytter filtret både mod faste partikler og væskeformige aerosoler. Åndedrætsværn mod partikler bør suppleres med beskyttelse af øjnene. Fuld åndedrætsbeskyttelse yder også beskyttelse mod partikler.
| Kode | Farvekode | Anvendelsesområde | |
|---|---|---|---|
| A | Brun | Gasfilter til beskyttelse mod dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt over 65 °C | |
| AX | Brun | Gasfilter til beskyttelse mod dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt på eller under 65 °C | |
| B | Grå | Gasfilter til beskyttelse mod uorganiske gasser som chlor, hydrogencyanid, hydrogensulfid og lignende | |
| E | Gul | Gasfilter til beskyttelse mod sure gasser som svovldioxid, hydrogenchlorid, hydrogenfluorid og lignende | |
| K | Grøn | Gasfilter til beskyttelse mod basiske gasser som ammoniak, trimethylamin og lignende | |
| P | Hvid | Partikelfilter til beskyttelse mod luftbårne partikler | |
| SX | Violet | Gasfilter til beskyttelse mod specielle stoffer efter leverandørens oplysninger | |
| Hg | Rød | Gasfilter til beskyttelse mod dampe fra kviksølv | |
| NO | Blå | Gasfilter til beskyttelse mod nitrøse gasser | |
| CO | Sort | Gasfilter til beskyttelse mod carbonmonoxid |
Normal indsatsbeklædning består af indsatsdragt, støvler, handsker og hjelm. Dette beskytter kroppen mod eksponering gennem huden af faste stoffer uden sundhedsfare. Normal indsatsbeklædning kan suppleres med fuld åndedrætsbeskyttelse.
Anvendelse af normal indsatsbeklædning med fuld åndedrætsbeskyttelse beskytter desuden kroppen mod ikke-sundhedsfarlige gasser og støv, men kun i begrænset omfang mod væsker.
Normal indsatsbeklædning anbefales derfor primært anvendt til indsats i direkte kontakt med faste kemiske stoffer og gasser uden sundhedsfare og i situationer i fareområdet uden direkte kontakt, hvor de kemiske stoffer ikke kan påvirke huden eller åndedrætsorganerne.
Indsatsdragter, testet efter kravene i europæisk standard EN 469, yder desuden kortvarig beskyttelse mod små mængder af flydende kemikalier. Dragten testes for gennemtrængning af væsker ved 10 sekunders udsættelse for natriumhydroxidopløsning 40 %, saltsyre 36 %, svovlsyre 30 % og o-xylen. Hvis indsatsdragten under indsats udsættes for væskeformige kemikalier bør den aflægges hurtigt, inden der sker gennemtrængning til huden.
Beskyttelsesdragter er overtræksdragter af plast eller gummi, der kan være til engangs- eller flergangsbrug. Brug af beskyttelsesdragt forudsætter, at den er suppleret med handsker, støvler og ansigtsbeskyttelse af materialer, der yder tilsvarende beskyttelse som dragtmaterialet. Beskyttelsesdragten kan suppleres med fuld åndedrætsbeskyttelse.
Beskyttelsesdragter, testet efter kravene i europæisk standard EN 14605, kan være væsketætte kemikaliebeskyttelsesdragter (Type 3) eller spraytætte kemikaliebeskyttelsesdragter (Type 4).
Der er ingen krav i EN 14605 til dels hvor mange og til dels hvilke stoffer, en dragt skal være testet overfor for at kunne være en type 3 eller en type 4 dragt. Skal en dragt benyttes som en generel kemikaliebeskyttelsesdragt for redningsberedskaber, så bør man gå efter én med en passende klassifikation for en bred vifte af stofklasser. Her kunne man tage udgangspunkt i de 15 udvalgte kemiske stoffer med forskellige egenskaber, som en kemikalieindsatsdragt efter EN 943-2 skal testes overfor.
Beskyttelsesdragt anbefales anvendt til indsats med direkte kontakt med faste og væskeformige stoffer, der udgør en brandfare eller sundhedsfare, men som ikke kræver brug af kemikalieindsatsdragt. I modsætning til en kemikalieindsatsdragt er beskyttelsesdragten ikke gastæt og anbefales derfor ikke ved direkte kontakt med giftige eller ætsende stoffer. Beskyttelsesdragtens egnethed til direkte kontakt med stoffet fremgår af producentens oplysninger om den anvendte dragts modstandsdygtighed, der sædvanligvis angives som en resistenstid over for stoffet. For at opnå bedst mulig beskyttelse bør Type 4-dragter kun anvendes i situationer, hvor risikoen for direkte kontakt med kemiske stoffer er minimal, eksempelvis ved betjening af rensepunkt under rensning af forurenede personer.
Anvendelse af beskyttelsesdragter til indsats ved hændelser med fordråbede eller kølede gasser kan kræve supplerende brug af kuldebeskytttelsesdragt. En kuldebeskyttelsesdragt giver et isolerende lag, der beskytter beskyttelsesdragtens overflade mod den ekstreme kulde, som arbejde med flydende gasser indebærer. Uden brug af kuldebeskyttelsesdragt risikerer nogle dragtmaterialer at revne og blive utætte.
Bemærk, at beskyttelsesdragter uanset type ikke yder samme varmebeskyttelse mod brandpåvirkning som en indsatsdragt. Ved risiko for udsættelse for flammer eller strålevarme bør indsatsdragt anvendes under beskyttelsesdragten. Alternativt søges antændelsesfaren minimeret, eksempelvis ved dækning med skum inden indsats.
Kemikalieindsatsdragter er gastætte totalbeskyttelsesdragter af plast eller gummi, der kan være til engangs- eller flergangsbrug. Der skal altid være overtryk i en kemikalieindsatsdragt, og anvendelse af kemikalieindsatsdragt inkluderer altid brug af fuld åndedrætsbeskyttelse.
Kemikalieindsatsdragter, testet efter kravene i europæisk standard EN 943-2, kan være med trykluftsapparat inden i dragten (Type 1A) eller med trykluftsapparat uden på dragten (Type 1B). Kemikalieindsatsdragter med trykluftsapparat uden på dragten kan have supplerende krav til ekstraudstyr, eksempelvis hætte, for at være godkendt som Type 1B.
Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales ved direkte kontakt med stoffer, som er giftige, ætsende eller oxiderende. Brug af kemikalieindsatsdragt anbefales også ved håndtering af stoffer, der ved kontakt med vand, herunder luftens fugtighed, omdannes til giftige eller ætsende stoffer. Ved håndtering af ukendte stoffer anvendes også kemikalieindsatsdragt.
Kemikalieindsatsdragtens egnethed til direkte kontakt med stoffet fremgår af producentens oplysninger om den anvendte dragts modstandsdygtighed, der sædvanligvis angives som en resistenstid over for stoffet. En kemikalieindsatsdragt vil ikke yde beskyttelse mod alle stoffer i ubegrænset tid, men EN 943-2 godkendte dragter er som minimum testet på 15 udvalgte kemiske stoffer med forskellige egenskaber. EN 943-2 godkendte dragter, der har bestået testen for gennemtrængning af alle 15 stoffer i den europæiske standard, vil derfor som minimum kunne anvendes til indsats i 30 minutter. Resistenstider under 30 minutter vil være opnået efter test af dragtmaterialet i konstant direkte kontakt med kemikaliet, hvilket ikke svarer til en typisk situation under indsats.
Anvendelse af kemikalieindsatsdragter til indsats ved hændelser med fordråbede eller kølede gasser kan kræve supplerende brug af kuldebeskyttelsesdragt. En kuldebeskyttelsesdragt giver et isolerende lag, der beskytter kemikalieindsatsdragtens overflade mod den ekstreme kulde, som arbejde med flydende gasser indebærer. Uden brug af kuldebeskyttelsesdragt risikerer nogle dragtmaterialer at revne og blive utætte. Visse kemikalieindsatsdragter kan dog anvendes direkte til indsats mod fordråbede og kølede gasser uden brug af kuldebeskyttelse.
Bemærk, at kemikalieindsatsdragter ikke yder samme varmebeskyttelse mod brandpåvirkning som en indsatsdragt. Enhver risiko for udsættelse for flammer eller strålevarme bør elimineres inden indsættelse i kemikalieindsatsdragt, og mulige antændelsesfarer søges minimeret, eksempelvis ved dækning med skum. Alternativt bør indsatsdragt anvendes under kemikalieindsatsdragten. Hvis der ikke er risiko for brand, kan kemikalieindsatsdragt benyttes med almindelig undermundering.
Ud over kemikalieindsatsdragter (Type 1A og 1B), beskyttelsesdragter (Type 3 og 4) findes også andre kemikaliebeskyttelsesdragter, som yder beskyttelse mod faste luftbårne partikler (Type 5) eller som yder en begrænset beskyttelse mod flydende kemikalier (Type 6). Disse er alene medtaget for fuldstændighedens skyld og bør ikke anvendes ved hændelser med kemiske stoffer, der kræver særlig kemikalieresistent beskyttelse af mandskabet.
| Type | Beskyttelse | Standard | |
|---|---|---|---|
| Højt | 1A | Gastæt kemikaliebeskyttelsesdragt (”kemikalieindsatsdragt”) med trykluftsapparat indeni dragten | EN 943-2 |
| Beskyttelsesniveau | 1B | Gastæt kemikaliebeskyttelsesdragt (”kemikalieindsatsdragt”) med trykluftsapparat udenpå dragten | EN 943-2 |
| 3 | Væsketæt kemikaliebeskyttelsesdragt (”beskyttelsesdragt”) | EN 14605 | |
| 4 | Spraytæt kemikaliebeskyttelsesdragt (”beskyttelsesdragt”) | EN 14605 | |
| 5 | Kemikaliebeskyttelsesdragt, som yder beskyttelse mod faste luftbårne partikler | EN ISO 13982-1 | |
| Lavt | 6 | Kemikaliebeskyttelsesdragt, som yder en begrænset beskyttelse mod flydende kemikalier | EN 13034 |
Kemiske stoffers egenskaber er helt afgørende for det krævede beskyttelsesniveau ved indsats. Gasser har en lav stoftæthed, hvilket medfører, at kroppen generelt eksponeres for en lille mængde stof. Til gengæld vil gassen bevæge sig frit og trænge ind overalt. Faste stoffer vil typisk have den højeste stoftæthed, men med mindre stoffet støver, så vil det faste stof i vid udstrækning være stationært. Væsker vil derimod have stor stoftæthed samt mulighed for at afgive dampe, hvilket også afspejles i det anbefalede beskyttelsesniveau.
Opstilling af helt generelle og entydige regler for anvendelse af personligt beskyttelsesudstyr ved hændelser med kemiske stoffer lader sig ikke gøre. Nedenfor er derfor angivet anbefalede beskyttelsesniveauer under normale forhold. Tabellen er opdelt i to afhængig af, om der arbejdes i fareområdet med eller uden direkte kontakt med de kemiske stoffer. Højere koncentrationer af kemiske stoffer, støvdannelse, risiko for kroniske sundhedsskader, uønskede reaktioner med vand, brand eller andre særlige forhold kan medføre behov for supplerende beskyttelse og kan derfor ikke indpasses i tabellen nedenfor. Generelt kan redningsberedskabets personel iført normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse dog færdes frit i fareområdet, såfremt direkte kontakt med de kemiske stoffer undgås. Information om anbefalet personlig beskyttelse for specifikke kemiske stoffer kan findes i ”Informationssystemet om kemiske stoffer”.
| Fordråbet gas | Gas | Væske | Fast stof | |
|---|---|---|---|---|
| Giftigt | Kemikalieindsatsdragt Kuldebeskyttelse | Kemikalieindsatsdragt | Kemikalieindsatsdragt | Kemikalieindsatsdragt |
| Ætsende | Kemikalieindsatsdragt Kuldebeskyttelse | Kemikalieindsatsdragt | Kemikalieindsatsdragt | Kemikalieindsatsdragt |
| Oxiderende | Kemikalieindsatsdragt Kuldebeskyttelse | Kemikalieindsatsdragt | Kemikalieindsatsdragt | Beskyttelsesdragt |
| Sundhedsskadelig | Beskyttelsesdragt Fuld åndedrætsbeskyttelse Kuldebeskyttelse | Beskyttelsesdragt Fuld åndedrætsbeskyttelse | Beskyttelsesdragt Fuld åndedrætsbeskyttelse | Beskyttelsesdragt |
| Lokalirriterende | Beskyttelsesdragt Fuld åndedrætsbeskyttelse Kuldebeskyttelse | Beskyttelsesdragt Fuld åndedrætsbeskyttelse | Beskyttelsesdragt Fuld åndedrætsbeskyttelse | Beskyttelsesdragt |
| Brandfarligt | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse Kuldebeskyttelse | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse | Beskyttelsesdragt Fuld åndedrætsbeskyttelse | Normal indsatsbeklædning |
| Miljøfarligt | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse Kuldebeskyttelse | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse | Beskyttelsesdragt Fuld åndedrætsbeskyttelse | Normal indsatsbeklædning |
| Uden særlige farer | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse Kuldebeskyttelse | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse | Normal indsatsbeklædning | Normal indsatsbeklædning |
| Fordråbet gas | Gas | Væske | Fast stof | |
|---|---|---|---|---|
| Giftigt | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse | Normal indsatsbeklædning |
| Ætsende | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse | Normal indsatsbeklædning |
| Oxiderende | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse | Normal indsatsbeklædning |
| Sundhedsskadelig | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse | Normal indsatsbeklædning Fuld åndedrætsbeskyttelse | Normal indsatsbeklædning |
| Lokalirriterende | Normal indsatsbeklædning | Normal indsatsbeklædning | Normal indsatsbeklædning | Normal indsatsbeklædning |
| Brandfarligt | Normal indsatsbeklædning | Normal indsatsbeklædning | Normal indsatsbeklædning | Normal indsatsbeklædning |
| Miljøfarligt | Normal indsatsbeklædning | Normal indsatsbeklædning | Normal indsatsbeklædning | Normal indsatsbeklædning |
| Uden særlige farer | Normal indsatsbeklædning | Normal indsatsbeklædning | Normal indsatsbeklædning | Normal indsatsbeklædning |
Beskyttelse af åndedrættet og huden mod effekten af direkte kontakt med sundhedsfarlige gasser, der kan være giftige, ætsende eller oxiderende, kræver som minimum en gastæt kemikaliebeskyttelsesdragt af type 1A eller 1B. Ved indsats ved mindre sundhedsfarlige gasser, eksempelvis sundhedsskadelige eller lokalirriterende gasser, kan indsatspersonellet nøjes med at supplere den fulde åndedrætsbeskyttelse med en kemikaliebeskyttelsesdragt af type 3 eller 4. For gasser, der ikke umiddelbart er sundhedsfarlige, eksempelvis brandfarlige eller miljøfarlige gasser, eller gasser uden særlige farer, anvendes alene normal indsatsbeklædning med fuld åndedrætsbeskyttelse. Anvendelse af fuld åndedrætsbeskyttelse er nødvendig for at sikre en tilstrækkelig koncentration af ilt.
Fordråbede gasser vil ved fordampning blive meget kolde. Til håndtering af disse gasser bør kemikaliebeskyttelsesdragten derfor suppleres med en kuldebeskyttelsesdragt for at minimere påvirkning af dragtmaterialet. For nogle dragtmaterialer er kuldebeskyttelse dog ikke nødvendig. Indenfor sikkerhedsafstanden, men uden direkte kontakt, er det alene nødvendigt at anvende normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse ved udslip af sundhedsfarlige gasser.
Beskyttelse af kroppen mod effekten af væsker ved direkte kontakt kræver som minimum beskyttelse af åndedrættet, men også i langt hørere grad end for gasser, beskyttelse af huden. Ved indsats ved sundhedsfarlige væsker, der kan være giftige, ætsende eller oxiderende, kræves i lighed for indsats ved gasser en gas- og væsketæt kemikaliebeskyttelsesdragt af type 1A eller 1B. Ved indsats ved mindre sundhedsfarlige væsker, eksempelvis sundhedsskadelige eller lokalirriterende væsker, men også ved brandfarlige og miljøfarlige væsker, kræves en kemikaliebeskyttelsesdragt af type 3 eller 4 suppleret med fuld åndedrætsbeskyttelse. Ved indsats ved sundhedsfarlige væsker inden for sikkerhedsafstanden, men uden direkte kontakt, anbefales normal indsatsbeklædning suppleret med fuld åndedrætsbeskyttelse. For væsker uden særlige farer anvendes alene normal indsatsbeklædning uden fuld åndedrætsbeskyttelse. Der kan efter behov anvendes beskyttelsesdragter som smudsdragter for at forebygge ødelæggelse af indsatsdragter med stærkt farvede, lugtende eller klistrede stoffer.
Beskyttelse af kroppen mod effekten af faste stoffer ved direkte kontakt kræver primært beskyttelse af huden og i mindre grad af åndedrættet, da de faste stoffer ikke er flygtige. Ved indsats ved sundhedsfarlige faste stoffer, der kan være giftige eller ætsende, kræves i lighed for indsats ved gasser og væsker en kemikaliebeskyttelsesdragt af type 1A eller 1B. Ved indsats ved mindre sundhedsfarlige faste stoffer, eksempelvis oxiderende, sundhedsskadelige eller lokalirriterende faste stoffer, kræves en kemikaliebeskyttelsesdragt af type 3 eller 4. For faste stoffer, der er brandfarlige, miljøfarlige eller uden særlige farer, anvendes alene normal indsatsbeklædning uden fuld åndedrætsbeskyttelse. Ved indsats ved faste stoffer i fareområdet uden direkte kontakt anbefales normal indsatsbeklædning. I situationer med støvdannelse bør der generelt suppleres med beskyttelse af åndedræt og øjne. Der kan efter behov anvendes beskyttelsesdragter som smudsdragter for at forebygge ødelæggelse af indsatsdragter med stærkt farvede, lugtende eller klistrede stoffer.
FarenumreI medfør af ADR-konventionen (Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej) anvendes et farenummer til beskrivelse af den fare, som det farlige gods besidder. Farenumre fremgår af øverste halvdel på de orange fareskilte på tanktransporter af farligt gods. |  |
Et farenummer består af to eller tre cifre, eventuelt indledt med et X. Farenummeret for det enkelte stof eller stofgruppe er anført i ADR's oplistning af farligt godt (tabel A).
Cifrene i farenummeret angiver i almindelighed følgende former for farer:
| 2 | Afgivelse af gasser på grund af tryk eller kemisk reaktion |
| 3 | Væskers (dampes) eller gassers brandfarlighed eller selvopvarmende væsker |
| 4 | Faste stoffers brandfarlighed eller selvopvarmende faste stoffer |
| 5 | Oxiderende (brandnærende) virkning |
| 6 | Giftighed eller risiko for infektion |
| 7 | Radioaktivitet |
| 8 | Ætsende virkning |
| 9 | Risiko for spontan, voldsom reaktion. |
Hvis et ciffer gentages, betyder dette, at den angivne fare er særlig stor. Hvis den risiko, der er knyttet til et stof, kan angives tilstrækkeligt med ét ciffer, følges dette af et nul.
Følgende kombinationer af cifre har dog en særlig betydning: 22, 323, 333, 362, 382, 423, 44, 446, 462, 482, 539, 606, 623, 642, 823, 842, 90 og 99. Den særlige betydning fremgår af nedenstående liste over de i ADR anvendte farenumre.
Bogstavet »X« foran et farenummer betyder, at stoffet reagerer farligt, hvis det kommer i berøring med vand. For sådanne stoffer, må vand kun benyttes efter godkendelse fra eksperter.
| Farenummer | Betydning i ADR-konventionen |
|---|---|
| 20 | Kvælende gas eller gas uden sekundær fare |
| 22 | Kølet, fordråbet gas |
| 223 | Kølet, fordråbet gas, brandfarlig |
| 225 | Kølet, fordråbet gas, oxiderende (brandnærende) |
| 23 | Brandfarlig gas |
| 238 | Gas, brandfarlig, ætsende |
| 239 | Brandfarlig gas, kan spontant medføre farlig reaktion |
| 25 | Oxiderende (brandnærende) gas |
| 26 | Giftig gas |
| 263 | Giftig gas, brandfarlig |
| 265 | Giftig gas, oxiderende (brandnærende) |
| 268 | Giftig gas, ætsende |
| 28 | Gas, ætsende |
| 30 | Brandfarlig væske (flammepunkt 23 - 60 °C) eller brandfarlig væske eller brandfarligt fast stof i smeltet tilstand med flammepunkt over 60 °C, som er opvarmet til en temperatur på over dets flammepunkt eller selvopvarmende væske |
| 323 | Brandfarlig væske, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser |
| X323 | Brandfarlig væske, reagerer farligt med vand under udvikling af brandfarlige gasser |
| 33 | Meget brandfarlig væske (flammepunkt under 23 °C) |
| 333 | Selvantændelig væske |
| X333 | Selvantændelig væske, reagerer farligt med vand |
| 336 | Meget brandfarlig væske, giftig |
| 338 | Meget brandfarlig væske, ætsende |
| X338 | Meget brandfarlig væske, ætsende, reagerer farligt med vand |
| 339 | Meget brandfarlig væske, kan spontant medføre farlig reaktion |
| 36 | Brandfarlig væske (flammepunkt 23 - 60 °C), mindre giftig eller selvopvarmende væske, giftig |
| 362 | Brandfarlig væske, giftig, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser |
| X362 | Brandfarlig væske, giftig, reagerer farligt med vand under udvikling af brandfarlige gasser |
| 368 | Brandfarlig væske, giftig, ætsende |
| 38 | Brandfarlig væske (flammepunkt 23 - 60 °C), svagt ætsende, eller selvopvarmende væske, ætsende |
| 382 | Brandfarlig væske, ætsende, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser |
| X382 | Brandfarlig væske, ætsende, reagerer farligt med vand under udvikling af brandfarlige gasser |
| 39 | Brandfarlig væske, kan spontant medføre farlig reaktion |
| 40 | Brandfarligt fast stof, selvnedbrydende stof eller selvopvarmende stof |
| 423 | Fast stof, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser, eller brandfarligt fast stof, der reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser, eller selvopvarmende fast stof, der reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser |
| X423 | Fast stof, brandfarligt fast stof eller selvopvarmende fast stof, der reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser (Ordlyd forkortet i forhold til den originale tekst i ADR) |
| 43 | Selvantændeligt (pyrofort) fast stof |
| X432 | Selvantændeligt (pyrofort) fast stof, der reagerer farligt med vand under udvikling af brandfarlige gasser |
| 44 | Brandfarligt fast stof, i smeltet tilstand ved forhøjet temperatur |
| 446 | Brandfarligt fast stof, giftigt i smeltet tilstand ved forhøjet temperatur |
| 46 | Brandfarligt eller selvopvarmende fast stof, giftigt |
| 462 | Giftigt fast stof, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser |
| X462 | Fast stof, reagerer farligt med vand under udvikling af giftige gasser |
| 48 | Brandfarligt eller selvopvarmende fast stof, ætsende |
| 482 | Ætsende fast stof, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser |
| X482 | Fast stof, reagerer farligt med vand under udvikling af ætsende gasser |
| 50 | Oxiderende (brandnærende) stof |
| 539 | Brandfarligt organisk peroxid |
| 55 | Stærkt oxiderende (brandnærende) stof |
| 556 | Stærkt oxiderende (brandnærende) stof, giftigt |
| 558 | Stærkt oxiderende (brandnærende) stof, ætsende |
| 559 | Stærkt oxiderende (brandnærende) stof, kan spontant medføre voldsom reaktion |
| 56 | Oxiderende (brandnærende) stof, giftigt |
| 568 | Oxiderende (brandnærende) stof, giftigt og ætsende |
| 58 | Oxiderende (brandnærende) stof, ætsende |
| 59 | Oxiderende (brandnærende) stof, kan spontant medføre farlig reaktion |
| 60 | Giftigt eller mindre giftigt stof |
| 606 | Smittefarligt stof |
| 623 | Giftig væske, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser |
| 63 | Giftigt eller mindre giftigt stof, brandfarligt (flammepunkt 23 - 60 °C) |
| 638 | Giftigt eller mindre giftigt stof, brandfarligt (flammepunkt 23 - 60 °C), ætsende |
| 639 | Giftigt eller mindre giftigt stof, brandfarligt (flammepunkt højst 60 °C), kan spontant medføre farlig reaktion |
| 64 | Giftigt fast stof, brandfarligt eller selvopvarmende |
| 642 | Giftigt fast stof, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser |
| 65 | Giftigt stof, oxiderende (brandnærende) |
| 66 | Meget giftigt stof |
| 663 | Meget giftigt stof, brandfarligt (flammepunkt højst 60 °C) |
| 664 | Meget giftigt fast stof, brandfarligt eller selvopvarmende |
| 665 | Meget giftigt stof, oxiderende (brandnærende) |
| 668 | Meget giftigt stof, ætsende |
| X668 | Meget giftigt stof, ætsende, reagerer farligt med vand |
| 669 | Meget giftigt stof, kan spontant medføre farlig reaktion |
| 68 | Giftigt eller mindre giftigt stof, ætsende |
| 69 | Giftigt eller mindre giftigt stof, kan spontant medføre voldsom reaktion |
| 70 | Radioaktivt stof |
| 78 | Radioaktivt stof, ætsende |
| 80 | Ætsende eller svagt ætsende stof |
| X80 | Ætsende eller svagt ætsende stof, reagerer farligt med vand |
| 823 | Ætsende væske, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser |
| 83 | Ætsende eller svagt ætsende stof, brandfarligt (flammepunkt 23 - 60 °C) |
| X83 | Ætsende eller svagt ætsende stof, brandfarligt (flammepunkt 23 - 60 °C), reagerer farligt med vand |
| 836 | Ætsende eller svagt ætsende stof, brandfarligt (flammepunkt 23 - 60 °C), giftigt |
| 839 | Ætsende eller svagt ætsende stof, brandfarligt (flammepunkt 23 - 60 °C), kan spontant medføre voldsom reaktion |
| X839 | Ætsende eller svagt ætsende stof, brandfarligt (flammepunkt 23 - 60 °C), kan spontant medføre farlig reaktion, reagerer farligt med vand |
| 84 | Ætsende fast stof, brandfarligt eller selvopvarmende |
| 842 | Ætsende fast stof, reagerer med vand under udvikling af brandfarlige gasser |
| 85 | Ætsende eller svagt ætsende stof, oxiderende (brandnærende) |
| 856 | Ætsende eller svagt ætsende stof, oxiderende (brandnærende) og giftigt |
| 86 | Ætsende eller svagt ætsende stof, giftigt |
| 88 | Stærkt ætsende stof |
| X88 | Stærkt ætsende stof, reagerer farligt med vand |
| 883 | Stærkt ætsende stof, brandfarligt (flammepunkt 23 - 60 °C) |
| 884 | Stærkt ætsende fast stof, brandfarligt eller selvopvarmende |
| 885 | Stærkt ætsende stof, oxiderende (brandnærende) |
| 886 | Stærkt ætsende stof, giftigt |
| X886 | Stærkt ætsende stof, giftigt, reagerer farligt med vand |
| 89 | Ætsende eller svagt ætsende stof, kan spontant medføre voldsom reaktion |
| 90 | Miljøfarligt stof eller forskellige farlige stoffer. |
| 99 | Forskellige farlige stoffer, der transporteres ved forhøjet temperatur |
FareseddelEn fareseddel er en etiket, der ved hjælp af et symbol beskriver en fare. På de efterfølgende sider findes en oversigt over de faresedler, der anvendes i medfør af ADR-konventionen (Europæisk konvention om international transport af farligt gods ad vej). |
|
Faresedlerne er fastgjorte på kolli og tanke, hvori der transporteres farligt gods i medfør af ADR-konventionen. I ADR's kapitel 5.2 og 5.3 angives gældende forskrifter vedrørende faresedler.
For både kolli og tanke er faresedlerne angivet i ADR's oplistning af farligt gods (tabel A).
Faresedlerne nr. 1, 1.4, 1.5, 1.6, 2.1, 2.2, 2.3, 3, 4.1, 4.2, 4.3, 5.1, 5.2, 6.1, 6.2, 7A, 7B, 7C, 7E, 8 og 9, samt faresedlen der indikerer miljøfarligt stof skal have form som et kvadrat, stillet på spidsen, og have en sidelængde på mindst 100 mm.
Anvendes der faresedler på køretøjer, på tanke med et rumindhold på mere end 3 m3 eller på store beholdere, skal sidelængden på disse være på mindst 250 mm. Dette gælder faresedlerne 7A, 7B, 7C og 7E.Et mærke beskriver andre specielle forhold ved transporten. I ADR findes der seks mærker ”Begrænset mængde”, ”Kvælningsfare”, ”Miljøfarlige stoffer”, ”Retningspile”, ”Stoffer ved forhøjet temperatur” og ”Undtagne mængder”.
| Fareseddel nummer/mærke | Fareseddel | Betydning i ADR-konventionen |
|---|---|---|
| 1 |  | Eksplosive stoffer og genstande, 1.1, 1.2 og 1.3 |
| 1.4 |  | Eksplosive stoffer og genstande, 1.4 |
| 1.5 |  | Eksplosive stoffer og genstande, 1.5 |
| 1.6 |  | Eksplosive stoffer og genstande, 1.6 |
| 2.1 |  | Brandfarlige gasser |
| 2.2 |  | Ikke-brandfarlige og ikke-giftige gasser |
| 2.3 |  | Giftige gasser |
| 3 |  | Brandfarlige væsker |
| 4.1 |  | Brandfarlige faste stoffer, selvnedbrydende stoffer og desensibiliserede faste eksplosive stoffer |
| 4.2 |  | Selvantændelige stoffer |
| 4.3 |  | Stoffer, der udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand |
| 5.1 |  | Oxiderende (brandnærende) stoffer |
| 5.2 |  | Organiske peroxider |
| 6.1 |  | Giftigte stoffer |
| 6.2 |  | Smittefarlige stoffer |
| 7A |  | Radioaktive stoffer i kolli hørende til kategori I-HVID |
| 7B |  | Radioaktive stoffer i kolli hørende til kategori II-GUL |
| 7C |  | Radioaktive stoffer i kolli hørende til kategori III-GUL |
| 7E |  | Fissile stoffer |
| 8 |  | Ætsende stoffer |
| 9 |  | Forskellige stoffer og genstande, der under transporten frembyder en fare, der ikke er omfattet af de øvrige klasser |
| 9A |  | Forskellige stoffer og genstande, der under transporten frembyder en fare, der ikke er omfattet af de øvrige klasser |
| 10 | Reserveret | |
| - |  | Retningspile | Mærke |  | Begrænset mængde |
| Mærke |  | Kvælningsfare |
| Mærke |  | Miljøfarlige stoffer |
| Mærke |  | Stoffer ved forhøjet temperatur |
| Mærke |  | Undtagne mængder |
| Mærke |  | Litiumbatterier |
| Mærke |  | Tanken har påmonteret en sikkerhedsventil |
Brugermærkning af kemikalierHvis et kemisk stof eller produkt/blanding er klassificeret som farligt, skal emballagen forsynes med en fareetiket. På fareetiketten står en brugermærkning svarende til en såkaldt faremærkning. Fareetiketten skal være på dansk og skal indeholde en række oplysninger om kemikaliet/produktet, farepiktogram/-symbol samt fare/risiko- og sikkerhedssætninger. Fareetiketten skal være fastgjort til stoffets eller produktets emballage eller være trykt direkte på emballagen. Formålet er at sikre dem, der bruger produkterne mod skader. |
|
Klassificeringssystemet - og mærkningen af farlige kemiske stoffer - ændres i en overgangsperiode fra 2009-2015 til et system baseret på CLP (Classification, Labelling and Packaging).
Fra 20. januar 2009 gælder klassificeringsforordningen, der ændrer det hidtidige klassificeringssystem til et system baseret på det globale GHS mærkningssystem. For at lette overgangen fra det gamle system til det nye, har man i forordningen lavet en overgangsordning. Det betyder, at det frem til 1. december 2010 er frivilligt, om man vil klassificere og mærke kemiske stoffer efter de nye regler. Kemiske stoffer, der var på markedet inden 1. december 2010, skal først være mærket efter de nye regler senest 1. december 2012. De tilsvarende datoer for blandinger er 1. juni 2015 henholdsvis 1. juni 2017.
I en periode vil man således kunne se beholdere med kemiske stoffer og produkter med enten den nye eller den gamle brugermærkning.
De nye farepiktogrammer fremgår af skemaet nedenfor.
Nye farepiktogrammer (CLP), september 2016 (PDF-dokument 617 KB)
 | Eksplosive stoffer |
 | Brandfarlige stoffer |
 | Oxiderende stoffer (Brandnærende stoffer) |
 | Gasser under tryk |
 | Ætsende stoffer |
 | Giftige stoffer |
 | Andre sundhedsfarlige stoffer |
 | Stoffer der giver kroniske sundhedsskader |
 | Miljøfarlige stoffer |
Kemisk Beredskab har i forbindelse med udgivelsen af "Førsteindsats ved kemikalieuheld" 2009 udgivet et lommekort.
Lommekortet er ment som en hjælp til at få et hurtigt overblik over faresedler, brugermærkning og organisering af indsatsområde.
Kemisk Beredskab har på bagsiden af lommekortet givet et overblik over de sikkerhedsafstande, der bør anvendes ved forskellige typer af uheld med farlige stoffer.
Kortet er kommet i en ny version i 2017.
Hvis der skulle være behov for ekstra kort, så kan disse rekvireres gratis hos Kemisk Beredskab på kemi@brs.dk.
Informationssystemet om farlige stoffer ajourføres af Beredskabsstyrelsen, Kemisk Beredskab. Kommentarer eller spørgsmål kan sendes til Kemisk Beredskab gennem kontorpostkassen kemi@brs.dk.
Webstedet er udviklet af Empact – tidligere BridgeIT.
Informationssystemet om farlige stoffer er baseret på de mest troværdige og tilgængelige oplysninger om diverse kemikaliers farlige egenskaber og om forholdsregler over for disse. Beredskabsstyrelsen bestræber sig på, at oplysningerne er korrekte og ajourførte, men fraskriver sig ethvert ansvar for skader direkte eller indirekte forårsaget af oplysninger i Informationssystemet om farlige stoffer. Beredskabsstyrelsen anbefaler, at Kemisk Beredskab kontaktes i ethvert tilfælde, hvor uheld med kemiske stoffer eller produkter giver anledning til tvivl. Hensigten med denne ansvarsfraskrivelse er hverken at begrænse eller at udelukke Beredskabsstyrelsens ansvar på en måde, der strider mod dansk ret.
 | Ny app støtter indsatsledelsen endnu bedreBeredskabsstyrelsen lancerede i 2013 app’en Farlige Stoffer, der gjorde værket ”Informationssystemet om farlige stoffer” tilgængelig på smartphones og tablets. Nu er app’en tilgængelig i en opdateret version, der giver indsatsledelsen endnu bedre overblik. Beredskabsstyrelsen har i 2017 opdateret app’en Farlige Stoffer, som indsatsledelsen kan bruge ved hændelser med kemiske stoffer. App’en understøtter nu i endnu højere grad indsatsledelsens arbejde, bl.a. med en ny kortfunktionalitet. To primære forbedringerUdover en grafisk overhaling er der to primære forbedringer i den opdaterede udgave af Farlige Stoffer. For det første har app’en nu en overbliksside, hvor alle nødvendige informationer for at foretage en førsteindsats er samlet på én side. For det andet har app’en en kortfunktion, der kan vise et vejledende fareområde for et givent kemikalie. Kortfunktionen trækker på data fra DMI og kan opdatere fareområdets udbredelse i forhold til den aktuelle vindretning. Giver hurtigt overblikApp’en fungerer som elektronisk opslagsværk om kemiske stoffer. App’en hjælper indsatsledelsen med at identificere kemiske stoffer og indeholder også information om, hvilke forholdsregler man skal træffe ved en hændelse med et givent stof. Hvis du allerede har installeret Farlige Stoffer, skal du opdatere app'en for at få den nye version. App'en er tilgængelig i Apple App Store og Google Play. App’en er udviklet i samarbejde med BridgeIT. |
| Indsatsgruppe 01 | Uidentificerede stoffer og genstande. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 02 | Eksplosive, giftige stoffer og genstande. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 03 | Eksplosive stoffer og genstande | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 04 | Eksplosive, giftige stoffer i ikke-eksplosiv tilstand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 05 | Eksplosive stoffer i ikke-eksplosiv tilstand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 06 | Eksplosive, ætsende stoffer eller genstande med begrænset eller ingen fare for masseeksplosion. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 07 | Eksplosive stoffer eller genstande med begrænset eller ingen fare for masseeksplosion. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 08 | Brandfarlige gasser. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 09 | Brandfarlige gasser, ustabile. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 10 | Brandfarlige giftige gasser, der reagerer med vand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 11 | Ætsende gasser, brandfarlige. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 12 | Giftige gasser, brandfarlige. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 13 | Kølede, flydende gasser. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 14 | Komprimerede gasser, uden anden fare. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 15 | Oxiderende gasser. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 16 | Giftige gasser. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 17 | Giftige gasser, oxiderende. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 18 | Ætsende gasser. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 19 | Fordråbede gasser, uden anden fare. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 20 | Brandfarlige væsker. Opløselige i vand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 21 | Brandfarlige væsker. Uopløselige i vand. Enkelte væsker transporteres opvarmet. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 22 | Brandfarlige væsker, giftige. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 23 | Brandfarlige væsker, ætsende.Enkelte væsker transporteres opvarmet. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 24 | Brandfarlige, faste stoffer.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 25 | Brandfarlige faste stoffer, giftige eller ætsende.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 26 | Selvantændelige stoffer. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 27 | Selvantændelige stoffer, giftige eller ætsende.Enkelte er opvarmet til smelte. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 28 | Ætsende stoffer, der reagerer med vand.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 29 | Stoffer, der udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 30 | Stoffer, der udvikler brandfarlige, giftige gasser ved kontakt med vand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 31 | Oxiderende stoffer.Enkelte stoffer transporteres opvarmet. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 32 | Oxiderende faste stoffer, giftige eller ætsende. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 33 | Oxiderende væsker, giftige eller ætsende. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 34 | Oxiderende, ustabile stoffer. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 35 | Oxiderende stoffer, der reagerer med vand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 36 | Varmefølsomme, organiske peroxider. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 37 | Varme- og stødfølsomme, organiske peroxider. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 38 | Organiske peroxider under temperaturkontrol. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 39 | Selvnedbrydende stoffer. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 40 | Selvnedbrydende stoffer under temperaturkontrol. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 41 | Giftige stoffer, ikke-brandbare. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 42 | Giftige stoffer, brandbare.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 43 | Brandbare stoffer. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 44 | Ætsende stoffer, brandbare.Enkelte stoffer er opvarmet til smelte. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 45 | Ætsende stoffer, ikke-brandbare. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 46 | Brandfarlige væsker, giftige eller ætsende, der reagerer med vand. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 47 | Giftige eller ætsende stoffer, der reagerer med vand.Brandbare. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 48 | Giftige eller ætsende stoffer, der reagerer med vand.Ikke-brandbare. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 49 | Smittefarlige stoffer. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 50 | Tårefremkaldende stoffer. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 51 | Halogenerede carbonhydrider, væsker. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 52 | Radioaktive stoffer og genstande. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 53 | Oxiderende stoffer og genstande, radioaktive. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 54 | Brandfarlige stoffer og genstande, radioaktive. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 55 | Giftige eller ætsende stoffer og genstande, radioaktive. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 56 | Brandfarlige metaller og metallegeringer.Enkelte transporteres som suspension i en brandfarlig væske. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 57 | Forskellige farlige stoffer og genstande.Enkelte stoffer transporteres opvarmet. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
| Indsatsgruppe 58 | Gallium og kviksølv. | Hent PDF-fil til pæn udskrift |
