Viden Ukendt stof Kontakt
  • Overblik
  • Farlige egenskaber
  • Indsats
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Indsatsgruppe 23

Brandfarlige væsker, ætsende.
Enkelte væsker transporteres opvarmet.
Sikkerhedsafstand
Væske/flydende - 50m

Personlig beskyttelse

Inden for sikkerhedsafstanden

Normal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse.

Direkte kontakt

Kemikalieindsatsdragt, som ifølge producenten er egnet til beskyttelse mod stoffet. Dragten yder kun begrænset beskyttelse mod varmepåvirkning ved brand.

Rensning eller dekontaminering

Forurenet personligt beskyttelsesudstyr renses med vand og sæbe.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Indsatsgruppe 23

Farlige egenskaber

Brandfare

Væskerne er brandfarlige. Fare for fjernantændelse.

Eksplosionsfare

Der kan dannes antændelige blandinger med luft.

Indåndingsfare

Væskerne virker ætsende. Nogle af væskerne virker også giftige eller sundhedsskadelige. Ved brand kan dannes sundhedsfarlige stoffer.

Sundhedsfare

Væskerne virker ætsende. Nogle af væskerne virker også giftige eller sundhedsskadelige.

Forhold over for vand

-

Miljøfare

En del af væskerne er miljøfarlige - se UN-nummer indeks.

Specielle risici

Ved opvarmning eller brand kan nogle af væskerne polymerisere eksplosivt. Opvarmet væske: Fare for forbrændinger ved kontakt. Væskerne opløser fedtbelægninger og angriber pakninger, visse kunststoffer samt materialer af gummi.
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Indsatsgruppe 23

Indsats

Sikkerhedsafstand

Mindst 50 m.
Indsæt fortrinsvis fra vindsiden og undgå lavtliggende områder. Undgå gnistdannelse samt udsættelse for varme og antændelseskilder. Benyt gnistfrit værktøj samt eksplosionssikret og syrefast udstyr.

Spild på land

Tildæk afløb. Inddæm med sand eller jord. Afdampning mindskes ved dækning med skum (alkoholbestandigt). Stands udstrømningen. Anvend opsugningsmateriale eller pump/øs spildet op. Opsaml i tætlukkede, egnede beholdere. Rens afløb med store mængder vand. Udluft afløb og lavtliggende områder. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden. Ved nedsivning i jord underrettes miljømyndigheden.

Spild i vand

Stands udstrømningen. Tilkald miljømyndigheden.
Væsken er opløselig i vand - se UN-nummer indeks. Opsamling er ikke mulig.
Væsken flyder oven på vand - se UN-nummer indeks. Inddæm og anvend lette, vandskyende opsugningsmaterialer eller pump/øs spildet op. Opsaml i egnede beholdere.
Væsken synker til bunds - se UN-nummer indeks. Eventuel oppumpning skal ske fra bunden. Opsaml i egnede beholdere.

Brand

Sluk brand med skum (alkoholbestandigt). Afkøl lukkede beholdere med vand.

Slukningsvand

Slukningsvand, der har været i kontakt med væskerne, kan være ætsende.
Væsken er opløselig i vand - se UN-nummer indeks. Afhængig af koncentrationen af stoffet i slukningsvandet er dette enten farligt affald, eller det kan ledes til afløb.
Væsken er uopløselig i vand - se UN-nummer indeks. Den stofholdige del er farligt affald.